lørdag den 30. april 2011

en mand i huset, tak (bare ti minutter)

For helvede også, så kom dagen jeg længe har frygtet: stor, kraftigt bygget motherfucker edderkop i håndvasken og mig alene mand til at deale med den. Og jeg kan ikke! Jeg er skrækslagen for edderkopper, har den vildeste fobi, går helt i panik og skal bare væk! (hvilket forklarer billedkvaliteten; havde zoomet ind på et par meters afstand og løb så bare hurtigt hen, stak hånden ned, knipsede og væk igen)

Bli'r vist nødt til at ringe til gentleman L og sige, at hvis ham og pigerne alligevel er in the hood, kan de da lige lægge vejen forbi og ta' et kig på håndvasken.. Ellers må jeg håbe at den er død, indtørret og pulveriseret til, når jeg kommer hjem igen om nogle timer.

Men herregud, nu er det 5 måneder siden at vi gik fra hinanden og det er kun anden gang at jeg savner en mand i huset, så jeg klarer mig, gør jeg.

Første gang var da jeg lå på knæ ude i brusekabinen og skulle filtre herreklam hårbolle på størrelse med grapefrugt fri af rist, afløb og slimet, ildelugtende brakvand. Jävla. Det er så åbenbart sådan noget han plejede at gøre af og til i al ubemærkthed, mens jeg naive fæ levede i lykkelig uvidenhed. Oh well..

 

8 kommentarer:

  1. Yackiiiiii!!!
    Hvad med at putte et omvendt glas på den og så liste et stift stykke pap ind under og bære den ud som i en osteklokke?
    Nb. Jeg har hørt et sted at de største kan hvæse... Altså bare som bonusinfo!!

    SvarSlet
  2. Argh! Føj føj føj!! Adr adr adr!
    Jeg kan ikke sige andet. Har bare lyst til at skrige højt!

    SvarSlet
  3. Yiiiwww! Den er godt nok velvoksen!

    SvarSlet
  4. Godt trick, Helle. Problemet er bare at jeg slet ikke tør komme tæt nok på dem til at kunne sætte glas over og begynder at ryste ved tanken om at skulle flytte på glas med edderkop i.

    Jeg er ellers ikke den hvinende tøsetype, men lige nøjagtig med edderkopper bli'r jeg panisk på den hysteriske og pinlige måde.

    Har faktisk engang været v at køre galt i bil, fordi der fløj en stor edderkop ned, da jeg klappede solskærmen ned og jeg spontant og uden at tænke klodsede bremsen, slap rattet og sprang hylende ud af bilen. For så bagefter, da jeg havde fået luft, at opdage at bilen havde taget turen op over fortovet og holdt på tværs der og jo sådan set kunne have pløjet et par fodgængere eller en cyklist ned. Frygteligt at tænke på..

    Men jeg kan oplyse, at min eksmand forbarmede sig og lagde vejen forbi og fik kræet kylet ud af vinduet, så jeg nu kan trække vejret frit igen. Tak gentleman L :o)

    SvarSlet
  5. Ved ikke lige hvor du bor...men ellers så ringer du bare en anden gang...jeg er ikke bange for edderkopper så kan sagtens fjerne dem uden problemer... :o)

    SvarSlet
  6. Du gode gud... Pyha!!

    Jeg måtte engang leve med en forsvunden jagtedderkop i 2 dage.. Jeg var RÆDSELSSLAGEN!!!! Til sidst dukkede den op og manden fjernede den... Havde jeg ikke haft ham, var jeg nok flygtet og så havde edderkoppen boet der endnu... ALENE!!!

    SvarSlet
  7. Yidrk - er helt med dig her ...lider også skrækkeligt af fobi for de små lede kryb. Desværre var jeg begyndt at -ubevidst- give det videre til mine smålinger. Det synes husbonden ikke var videre fedt, så han satte sig for at få begge unger af-fobiseret. Så nu hedder alle edderkopper Louise?!?, begraves med både tårer og snot, hvis de skulle være så uheldige at dø og jeg gør mit allerallerbedste for at skjule at det altså ikke har virket på mig....og nu frygter jeg virkeligt den dag en af dem synes at mor også skal røre ved sådan en lille hyggefætter. Så kan I nok finde mig oppe i nærmeste el-mast

    SvarSlet
  8. åh altså, havde samme episode her forleden. Sad på toilettet da den største edderkop sidder der! panik!!! aarrrgh hader dem!
    jeg håber din er død nu ?

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...