tirsdag den 10. juli 2012

back to normal

Jeg har vidst i et halvt år at de travle damer her ovenfor skulle komme forbi igår for at tage boligbilleder og således burde jeg jo have haft god tid til at få ordnet diverse hængepartier og få de utallige løse ender ud ad verden.. Men når nu man er et dovent rodehoved, der altid bli'r ved med at udskyde alting og aldrig liiige kan tage sig sammen og desuden er typen, der ikke bare arbejder bedst under pres, men nærmest kun under pres, ja så giver det altså bagslag på et tidspunkt.

Så i de sidste par uger har jeg været i en tilstand af konstant panik-stress i forsøget på at indhente måneders laden-stå-til på rekordtid. Jeg nåede ikke alt det jeg gerne ville og det viste sig jo selvfølgelig også at være bedøvende lige meget. Men mit hjem har aldrig nogensinde været rent og ryddeligt før (jeg havde sgu sågar pudset vinduer - for første gang nogensinde) og det er en rigtig, fed fornemmelse, når nu man er vant til rod, nus og nullermænd overalt og jeg prøver at bilde mig selv ind, at sådan vil jeg holde det fra nu af. Ha. Som om.

Mindst ligeså fedt er det, at det hele nu er overstået og det eneste jeg skal tænke på nu, er den ferie, der lurer lige om hjørnet.

F-i-r-e, lange dejlige uger, hvor jeg ikke skal lave noget som helst, andet end at dase, slappe af, læse bøger, spise godis og tage tingene som de kommer. Det trænger jeg til.

*damerne på billedet er selvfølgelig Tia Borgschmidt og Mette Helena Rasmussen (med lille søde Johs på armen)

3 kommentarer:

  1. I'm so glad I'm not the only one who stresses themselves out over visits.....enjoy!

    SvarSlet
  2. Jeg tænkte på dig i går og glæder mig bare til at se billederne af dit skønne hjem! Det var ikke nødvendigt at støvsugere lofter jo :) Mit lille hus har heller aldrig været så ryddeligt - jeg glæder mig nærmest til at komme hjem og rode det til. Hé hé... Rigtig god (og velfortjent) ferie til dig!!!

    SvarSlet
  3. @polkadotpetticoat: :o)

    @betine: altså jeg tror ikke de der tunge spindelvævs-guirlander havde gjort sig særlig godt på billeder, så det VAR (næsten) nødvendigt ;o) Jeg har det lige omvendt mht. ordenen, jeg n-y-d-e-r det i fulde drag, fordi det er så uvant og fordi jeg jo egentlig er et rodehoved, der paradoksalt nok elsker orden, men bare ikke formår at holde den.. Tak og i lige måde til dig med ferien :o)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...