lørdag den 12. februar 2011

here we go..




Så melder jeg mig under blog-fanerne! Har mine bange anelser med det her; har brugt en HEL dag på at få billeder, header, tekst farve og alt det andet skidt til at makke ret og alligevel har jeg ikke fået andet ud af det end en frossen skulder, et alarmerende højt blodtryk og en blog, der ligner noget der er løgn! 

Jeg er en ignorant nar til teknik og computere og jeg ved, at kommer til at løbe panden mod en mur konstant i teknik, der ikke vil makke ret og jeg ved, at jeg kommer til at affinde mig med en klodset, amatøragtigt udseende blog, som ikke ser ud, som jeg ville ønske den gjorde og jeg ved, at jeg får svært ved at acceptere det.. Men nu kaster jeg mig ud i det og ser om ikke jeg hen ad vejen, får en lille smule mere tjek på det. 

Men det NAGER og PINER mig: Hvordan gør jeg header-collagen mindre? Hvorfor skal blog-titlen stå og flagre i øverste venstre hjørne og hvordan flytter jeg den? Hvordan laver jeg de lækre knapper og overskrifter, jeg ser alle andre steder osv osv..?!? Og sidst men ikke mindst; hvordan fan' får man kunder i butikken??


3 kommentarer:

  1. Hej,
    Kom lige forbi din blog og så lige dine frustrationer med opsætningen af bloggen. Er ikke ekspert, men altså. Jeg ved jo ikke helt hvad du har forsøgt. Men det ser ud til at din header måske er for bred? Kan du evt redigere antal pixels i et billedredigeringsprogram? Eller fjerne en af billederne fra den. I det nye blogger-editor layout burde man kunne se hvor mange pixels din blogger er bred og så sammenligne de to tal.
    Når jeg laver store billeder så sætter jeg dem ind i indlægget, klikker på det og så klikker jeg på ekstra stor (ikke oprindelig størrelse). Så passer det altså i mine indlæg. Når billedet ligger ned venstrestiller jeg det, og når det står op så centrerer jeg.
    Håber jeg kan hjælpe og nogenlunde gøre mig forståelig.

    Mvh Anne / Krittewitt

    SvarSlet
  2. Hej Anne.

    Tusind tak for dine forslag. Jeg kan ikke helt finde et sted hvor der står noget m pixels ift. bredde (og jeg troede faktisk at pixels havde noget med opløsningen og ikke den "fysiske" størrelse at gøre. Tsk!). Jeg har faktisk allerede prøvet at fjerne et billede i headeren, men det blev den ikke smallere af: De tilbageværende billeder blev bare større/bredere.

    Det hele er dog blevet bedre af, at jeg ændrede til et andet layout end det jeg lagde ud med. Før havde jeg mine gadgets i højre side og det var også det der gav problemer ift. store billeder, men det blev heldigvis løst ved at rykke til modsatte side.

    Hmm, der er noget at lære!

    Tak for hjælpen :o)

    Mvh. Heidi

    SvarSlet
  3. Hej Heidi
    Jeg synes din blog er fin: og synes næsten det vil være en skam at fjerne overskriften i venstre top, som jeg kan forstå du gerne selv så forsvandt: Du skal ind i 'Design', og der kan du klikke på 'topgrafik' eller 'header', der kan du vælge om din overskriften skal vises og og i hvilken side. De lækre knapper og overskrifter du ser på andre blogs er gif-eller jpg-filer der er lagt ind som billeder: Det kræver at du har Photoshop eller lignende program... og en god del øvelse. Held og lykke med bloggen.. der er altså ingen grund til at ændre udseende på den, hvis du spør' mig :)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...