pølle og pommes |
eller en eksplosion for både øjne og gane.. Hmm, tough choice! |
Puha, har tilbragt dagen på rejsemesse i Herning sammen med resten af Familien Danmark og den slags er jeg bare ikke gearet til længere.
Jeg orker ikke store menneskemængder; jeg hader støj, jeg hader at blive skubbet og puffet til, jeg hader trængsel, jeg hader dårlig opførsel, jeg hader at se folk træde hinanden over tæerne for at skrabe en smagsprøve eller gratis merchandise (som de alligevel smider ud, ligeså snart de kommer hjem)til sig og når det hele så ovenikøbet foregår i en hørm af pommes frites og franske hotdogs, så bli'r jeg meget hurtigt meget træt (og vistnok også lidt aggressiv overfor mine medmennesker).. Så jeg er fuldstændig flad og udkørt nu og har det på en måde, som om jeg har fået tæsk med et baseballbat.
Samtidig er jeg helt eksalteret og boblende af frydefuld forventning, fordi det vi egentlig tog derover for, nemlig et 1 time langt inspirationsforedrag om Japan, viste sig at være alle trængslerne værd!
Pigerne og jeg skal til Japan næste forår og selv om jeg/vi i forvejen allerede har læst en del på lektien, var det alligevel noget helt andet at høre en sød og kompetent japan-fyr øse af sin enorme viden og erfaring. Krydret med masser af lækre appetitvækkende og inspirerende billeder! Jeg kan slet, slet, SLET ikke vente nu og jeg glæder mig som et lille ivrigt barn til at komme afsted!!
Vi skal vælte os i neon, sushi, kawaii og karaoke. Vi skal bade i varme kilder, se sumobrydning, til manga festival, køre med Shinkansen, gå bananas i Hello Kitty forlystelsesparken, besøge masser af smukke templer, til Hiroshima, se yndige geishaer og bare nyde den sønderrivende skønhed og æstetik i et land, hvor intet er overladt til tilfældighederne!
Og det eneste vi skal have med ud, er en tandbørste og et par friske underhylere, for kufferterne skal BUGNE af japanske stoffer, harajuku tøj, lækre emballager (indeholdende hvadsomhelst), manga tegneserier og kawaii gejl, når vi skal hjem.
Åh, det bliver en fest og det hele vil foregå i et fantastisk lyserødt skær, fordi det lige nøjagtig er på det tidspunkt, hvor de millionvis af japanske kirsebærtræer blomstrer..
"I'm going, man. That's all there is to it, I'm fucking going"
Så koselig med kommentar på bloggen! Jim Carrey rocks *smil* Veldig bra blogg du har! Jeg følger deg. *dobbelt smil*
SvarSletHejsa Heidi! Ny på din skønne blog. Wow sikke en tur I skal på. Ville også fylde kufferten med Kawaii ting he he.
SvarSlet