"kan vi ikke gøre det lidt bedre"

Det tog omkring en time at pakke bilen med badetøj, køletaske, parasol, tæpper, håndklæder, skovle, spande, mad, kaffe, læsestof og alt det andet man har brug for til en pragtfuld dag på stranden. Så yderligere en halv time at køre til stranden. Og så sad vi så dér i bidende kulde og stiv kuling og nåede lige akkurat at æde vores rundstykker, inden vi blåfrosne og tænderklaprende i hast måtte pakke hele skidtet sammen igen og løbe i sikkerhed i bilen, mens alt blev sort omkring os og himmel og jord pludselig stod i ét.

Det holder jo ikke det her. Under vores temmelig kølige og ret våde Østrigstur, fik vi dagligt sms'er om hvor dejligt vejret var herhjemme. Endelig var sommeren kommet og folk grillede og badede og lavede sommerting, så man godt kunne sidde dernede i alperne og blive en smule misundelig. Men pyt, når vi kom hjem var der jo stadig to lange uger til at tage revanche i og så skulle der spises is, bades og nydes sommeraftener på terrassen. Min bare! Vi kom hjem fredag aften og alt var badet i tung sol og termometer lå i omegnen af de 27 grader. Mindre end tre timer senere lynede og tordnede det og har gjort det lige f*cking siden. Argh altså.

Nå. Men så er det da godt at den lokale boghandler sælger ud til spotpris. Se bare den stak her, jeg fik for sølle 120 kroner.

Så jeg skal såmænd nok få tiden til at gå, det er jo ikke det. Havde bare foretrukket at ligge og læse i hængekøjen. I noget bagende solskin, med en kølende paraplydrink i hånden og ungernes glade sommerhvin i baggrunden. Istedet kommer det så til at foregå på sofaen, under et uldtæppe og i stearinlysets skær. Argh altså igen.