søndag den 9. december 2012

2. søndag i advent

En søndag i småkagebagningen og snerydningens tegn. Jeg har svedt i køkkenet og lavet intet mindre end fire forskellige slags småkager, som vi hyggede med, da pigerne kom retur fra farmand.

Og når jeg ikke svedte i køkkenet, svedte jeg med at rydde stor, skrånende hjørnegrund for sne. Men prøv lige at se det fortov der. Det må da være det pænest ryddede i hele byen. Nok bander og tuder jeg lidt, når jeg knokler rundt derude og skovler og skovler, fejer og fejer og salter og salter, men der er alligevel ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest. 

Begge fortovsfliser er ryddede, der er lavet bred passage på hjørnet så forbipasserende let og uhindret kan krydse gaden og der blev saltet med let hånd, inden frosten satte ind igen for at forhindre at det sidste tynde lag der lå der, skulle forvandle sig til et tynd lag spejlglat is. Jo, det er mere end nydeligt.

Og jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg sender både foragtelige og selvretfærdige fnys mod mine dovne, slapsvanse af mandlige naboer, der til trods for at de kun har max ti meter fortov at rydde, kun lige overkommer at skrabe en smal og sjusket 30 cm. bred passage, der kun lige levner plads til at folk kan trippe forbi i gåsegang. Uden barnevogne vel at mærke.

Der synes jeg måske godt liiige, de kunne tage lidt ved lære af mit gode eksempel.


12 kommentarer:

  1. totalt godt arbejde!
    det kan du godt være stolt over, mon ikke de mænd kommer ud med skovlen igen når de finder ud af at det er en kvinde er her ryddet det fine fortorv? Mænd skal bare, i deres egen optik, være bedre end kvinder.
    Hvis jeg overhaler en mand på cykelstien, så slår det aldig fejl at han 1 min efter kommer halsende kørende uden om mig - jeg griner højlydt inden i mig selv hver gang :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, kan lige se det for mig, hvordan de tramper derudad for at komme forbi dig igen :o))

      Desværre preller det fuldstændig af på mine mandlige naboer at JEG knokler som en arbejdshest og DE går og tjatter lidt med en skovl. Jeg tænkte faktisk i starten lidt at det ville gå som du fortæller der, fordi "det ikke skulle hedde sig", men nope! Vi kan gå side om side derude og skrabe, uden at mine imponerende boulevard-rydninger, får dem til at ændre deres små ynkelige render :o)

      Slet
  2. Sådan!!
    Så fine småkager, og i skønne dåser...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak og det bedste af det hele er, at jeg stadig har nogle ruller på køl, der bare skal skæres og i ovnen, så har vi friske forsyninger igen :o)

      Slet
  3. Lækre småkager du har lavet. Det er ren overskud set fra min side af skærmen, for jeg er IKKE kommet igang endnu, men snart..
    Jeg melder mig lige som ny læser. Du har en rigtig dejlig blog jeg gerne vil følge.

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skal du ha', Lis og velkommen til :o)

      Jeg håber, du har fået hul på småkagebagningen!

      Slet
  4. Wow en gang småkager. Og flot arbejde med boulevarden!
    Kh. Liv

    SvarSlet
  5. Det ser godt ud, både småkager og fortov. Og så er jeg helt vild med din svampe kagedåse, den er vel nok fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak :o) Dåsen er såmænd fra Tiger købt sidste år til de der sædvanlige 10-20 kroner.

      Slet
  6. Du har været MEGET flittig - både inde og ude.

    Kh Bodil

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig at man kan se det ;o))

      Slet
  7. Den snerydning kunne folk herude i Solbjerg dælme lære af. Nu bor jeg pludselig ikke in the ghetto mere, og skal derfor vade igennem villaveje, for at komme ned og handle, og hold nu op hvor er folk dog elendige til at få ryddet fortovet, flere steder har de slet ikke ryddet, der har folk bare trådt det fladt.

    Så kæmpe respekt for du viser de mænd, hvordan man lige klare den tjans.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...