Ahhhh!!
Så sidder jeg her ved min egen computer igen for første gang i 3-4 uger og det er eddermame en rar og god fornemmelse. Slut med et lillebitte usselt ipod skærmbillede, slut med at sidde på biblo og surfe sammen med de andre børn, slut med at låne en bærbar hist og pist for et par dage, mens folk er på ferie.. Slut!
Nu er det min gode, gamle, velkendte dejlige, dejlige computer med alt dens dejlige, dejlige indhold. Hæ. Jeg kan igen overføre billeder, læse e-mails og arbejde i ro og mag uden at sidde som på nåle af frygt for, hvornår jeg mon bliver vippet af igen.. Hvilken befrielse.
Det viste sig, at det faktisk kun var skærmen og ikke selve computeren den var gal med. Og skæbnen ville, at det værksted der skulle reparere den, istedet kom til at totalskade den (tak for det), så at jeg nu enten kan vælge mellem en ny skærm eller andre varer fra elektronikafdelingen til en værdi af 1100,-
Jo tak. Jeg napper de andre varer og bruger dem som et tilskud til en lille fiks notebook, som ville være rigtig god og handy at have med til Japan næste år og så klarer jeg mig istedet med den her fine skærm, som jeg har lånt af min Wonderkid nevø.
Så det hele er såmænd gået op i en højere enhed og jeg har faktisk haft rigtig godt af en internetpause/-nedtrapning. Nu håber jeg så bare, at jeg også for fremtiden kan holde mit netforbrug nede på et mere fornuftigt niveau, end det var inden det store meltdown..
I hvert fald godt at have dig tilbage!
SvarSlet(btw - jeg tager til Holland lige om lidt! Misundelig?? :P ;) )
the translation was a bit fuzzy and it kept using the word slut I had to laugh, Japan next year with you nephew?
SvarSlet