tirsdag den 19. juli 2011

fra den anden side

Sku' hilse og sige, at man faktisk har rigtigt meget tid til at lave alt muligt, når man er uden netforbindelse og ikke død og pine skal sidde og følge med i alle mulige andres liv, men istedet bli'r nødt til at forsøge at få sparket lidt liv i sit eget.

Der er slet ingen grænser for alt det jeg får syslet og lavet, nu hvor jeg er uden kontakt til omverdenen. Altså den virtuelle omverden, ikke den af kød og blod that is. Vi snakker smykker, tøj, porcelæn, småmøbler, oprydning af kælder og masser af andre gamle dødssyge hængepartier.

Jeg har jo efterhånden vænnet mig til at billeddokumentere enhver ligegyldig bagatel fra min dagligdag, men det slipper jeg da for i øjeblikket. Hæ. Får sandsynligvis først min egen pc i gang igen på den anden side af ferien og jeg orker ikke at overføre billeder til Gentleman L's bærbare her, for så efterfølgende at forsøge at slette alle spor.

Imorgen damper han, pigerne og jeg på miniferie. Sammen. Den oprindelige plan var 8 dage i telt på noget kombitur til Blekinge og København. Men udsigten til endeløs pisregn gjorde, at vi ændrede det til 4 dages hoteltur til Hamburg. Der er trods alt ingen grund til at udfordre skæbnen for kraftigt..

"Hvor er det fint, at I kan finde ud af at tage på ferie sammen" er der flere der har sagt. Men det ved vi jo strengt taget heller ikke endnu om vi kan og der har været flere gange her de sidste dage, hvor jeg har tænkt om det nu også var verdens bedste idé. Satser på, at nå langt med god vilje og dybe indåndinger. Så må tiden vise, om det er tilstrækkeligt..

6 kommentarer:

  1. Dejligt at høre fra dig♥ Det er faktisk enormt sundt med en internetfri periode. Irriterende men hvor er man dog produktiv. Tror at 4 dage på hotel er overkommeligt - ihvertfald lettere end 8 i telt he he. Nyd ferien♥ Knus

    SvarSlet
  2. Velkommen tilbage:-)
    Jeg synes at det lyder som om at du klarer din ufrivillige blog-detox enormt godt.
    Jeg har selv to uger i campingvogn uden net i vente og tænker at jeg skal have en hel flyttekasse af alle mine 'ikke-helt-færdige'-projekter med. Og alt mit smykkegrej. Og min symaskine. Og mit ufærdige korsstingsbroderi. Og ....
    Smil fra Line

    SvarSlet
  3. Go ferie til jer! Er lige hjemvendt fra Sveriges ødemark og må konstatere, at 2½ uge uden net og computer faktisk ikke var så svært endda, når man først kom i træning med det. Lige nu har jeg faktisk helt svært ved at tage mig sammen til at blogge igen, for det går jo egentligt fint nok uden...håber jeres ferie går godt. Husk nu at lægge humor og tålmodighed øverst i kufferten...mvh Louise

    SvarSlet
  4. Jeg savner nu dine små daglige bagateller :)
    Jeg håber I får en rigtig dejlig ferie. Og at det er til at holde ud. I det mindste finder I ud af om det duer, og hvis ikke så ved I jo så bare det. 4 dage kan I nok holde ud.
    Og jeg synes det er sejt at gøre det. Bliver sur, gal og harm over de forældre som på ingen måde kan klare noget som helst uden at det går gennem statsamtet eller hvad det hedder.
    Så sejt gjort af jer!!!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...