kawaii tape

Har lige fået det fineste og mest nuttede kawaii tape ind ad døren. Købt hos verdens sødeste sælger happycuteykawaii på ebay til ingen penge. Hvornår har man sidst handlet med een der skriver og spørger om man er happy med en porto på 1.00 GBP, inden hun sender fakturaen..?! My kind of girl, det er da fantastisk!

Og når der så ovenikøbet uden på pakken sidder den fineste lille bitte kawaii origami kanin og griner, ja så er jeg sgu mere end happy!

(Nu er spørgsmålet så bare, hvad det lige er at et fuldvoksent kvindemenneske skal bruge al den mega-nuttede tape til...)

den der taler grimt om andre..

fortæller i virkeligheden mest om sig selv...

Pigerne og jeg var ude at spise forleden aften og et par borde væk sad en mand og bestilte ikke andet end at sidde og forpeste luften og stemningen ved konstant at bagtale, hvad der vistnok var hans kolleger. 

"Hun er bare totalt pæreformet og så render hun altid rundt i den der bluse der bare gør det endnu værre.. altså hun er da sød nok, det' slet ikke det, men jeg ved da ikke hvad hun ligner.. Jørgen han kan slet ikke holde tempoet.. han kan jo dårligt nok holde sin løn hjemme..jeg forstår slet ikke at de beholder ham.." og bla bla bla!

Han talte sindssygt højt på den selvsmagende måde og var bare på alle måder den der gennemskuelige type med lavt selvværd forsøgt camoufleret under en storskrydende smart-ass attitude og store armbevægelser..  Jävla!

Sladder er altid ucharmerende, men en mandlig sladderkælling!? Fy fan, det er usexet..

la vida es una fiesta (eller noget)

Jeg kunne leve af mexicansk mad morgen, middag og aften resten af mit liv uden at blive træt af det...

omslag til notesbog

Jeg har været forbi symaskinen idag! Det er efterhånden sjældent det sker, men nu fik jeg syet et omslag til den nye opskriftsbog jeg skal i gang med. Sådan et kan man jo ikke leve uden. Desuden er det et projekt lige efter mit hoved; nemt, hurtig og uden de store krav til ens sy-færdigheder. 3 stykker stof - that's it! Jeg har så "foret" den med tyndt skumgummi, for at gi' den lidt ekstra pondus, men det er jo en smagssag.

Jeg elsker køkkentern! Specielt den rød/hvide. Jeg kunne leve af den og kan aldrig få nok, uanset om det er til tøj, bolig, tasker eller omslag til notesbøger! Mmm, køkkentern..

Ideen med at sy blomsten på på den måde har jeg fra Karen Marie Dehn's bog "Genbrug på den fede måde". En helt vildt fed og inspirerende bog, som jeg har lånt for gud-ved-hvilken gang på biblo (udsolgt fra forlaget) og aldrig bliver træt af at kigge i. Den er læks!

sachertorte eller gehakballe

Storesøster bliver 10 om en måneds tid og jeg regner med, at hun skal have en "storpige-tur" på tomandshånd med mor i fødselsdagsgave. Ingen forstyrrende lillesøster, kun hende og mig. Men det er endnu kun i planlægningsfasen og måske bliver det slet ikke til noget i denne omgang. 

Har nemlig en snusfornuftig lille djævel, der sidder på min skulder og bræger noget om en tur til Japan næste år, der kommer til at ligge på den forkerte side af de 60 kilo, en allerede bestilt "omfugning" af huset (gab) til foråret og en bil der med sikkerhed ikke klarer det syn, den er sat til 19. april... Alle de hersens udgifter der gør, at der måske var god fornuft i bare at nøjes med at give hende noget Sylvanian Families og en endagstur til København.

Men goddammit; sådan en forårstur til fremmede himmelstrøg med sprød skarp forårssol, lækker mad, god kaffe, shopping og masser af kvalitetstid med min førstfødte virker godt nok tillokkende!

Så jeg arbejder videre på idéen og skal have afgjort hvor turen i så fald skal gå hen;

Wien: aldrig været der, fantastiske konditorier, noget nær verdens bedste kaffe, mozart, lederhosen, frisk luft und Ordnung, en bitch at komme til fra Jylland...

Amsterdam: været der "mange" gange, de fedeste shoppingmuligheder, smukke kanaler, overskuelig, pommes med mayonaise i kræmmerhuse, afslappet og cool, nem at komme til...

Ja, ikke noget let valg, men tror sgu jeg bli'r nødt til at kvæle den der lille skiderik, gi' fanden i fornuften og se at få bestilt en forårstur til storepigen og hendes mor. Det fortjener de!

young love

Jeg synes skam, at det er både sødt og hyggeligt at storesøster har et megacrush på Kasper fra klassen, men kunne hun da for fanden ikke bare nøjes med at skrive hans navn i sit kladdehæfte istedet for at indgravere det i gulvbrædderne med kuglepen!? Argh altså..

(min forfængelighed byder mig at fortælle, at jeg ingen anelse har om, hvorfor vores gulv ser så ulækkert ud i close-up! Som om lakken hænger i flager og der ligger noget gråligt stads hen over. Sådan er det altså ikke; i virkeligheden er det pænt, rent og glat som en barnerumpe. Det passer!)

how-to på spændetavle

Jeg har "videreudviklet" (eller måske bare kogt suppe) på min opslagstavle fra forleden. Princippet er det samme; en hård baggrund med noget betræk og et par bånd til at hænge noget på! Denne her er bare polstret og derfor på en kraftigere baggrund.

Det skal du bruge:

Et lærred (evt. bare et stykke træ), stof, bånd, en hæftemaskine og nogle engangsvaskeklude (eller andet skumgummi)

 Læg skumgummi ovenpå lærredet, dernæst stof og tilsidst båndet

Nååerh, pandaer og pink...

Vend det hele rundt og hæft det godt fast på bagsiden. Sørg for at både stof og bånd er meget stramt, så det sidder godt til

Buttet, velpolstret og klar til brug..

så mangler vi bare spænderne..

 næh, for en nydelig orden!

Stay tuned for min næste how-to på en spændende tavle til.... øreringe!! (joke)

sig det med quadratisch, prachtisch, gut

Yihaa, så kører det! B-r-e-d-e  tekstspalter og løst til højre, alt hvad jeg ønskede mig.. Tusind tak til Marolle for at have været en sand perle!  "Ingen nødder" - det husker jeg!

hjælp søges, tak!!

billede lånt på alun.dk

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvordan jeg får min tekst til at fylde det samme i bredden som de billeder jeg bruger? Det irriterer mig grænseløst at spalterne er så korte ift. billederne.

Både fordi det ser ud ad helvede til, men også fordi det hurtigt ser ud som om, at der er meget mere tekst end der egentlig er og eftersom jeg generelt har svært ved at fatte mig i korthed, ender jeg hurtigt med de her massive tekstblokke, som ihvertfald nogle ikke orker at give sig i kast med.. (til trods for at de er fyldt med både visdomsord og utallige guldkorn)

Jeg HAR prøvet at sidde og fifle i "juster bredder" i blogger-designer, men jeg aner ikke om det overhovedet er dér det skal ordnes eller hvordan i så fald..

Og egentlig ville jeg også hellere have alt det løse, som profil, arkiv, blogroll osv. ovre i højre side, men har jeg det, kan jeg slet ikke bruge store billeder, for så ligger de bare oveni al teksten.

Så hvis der sidder en både klog og venlig sjæl, der ligger inde med den sikkert superlette løsning, vil jeg være dybt taknemmelig for et praj og et godt tip.

Hell, jeg vil endda gå så langt som til at sige, at jeg gerne vil honorere vedkommende med en Ritter Sport efter eget valg. Hvis ikke dét kan få folk til tastaturet, så ved jeg da snart ikke hvad..

i alle afskygninger

  
Også her er pandekagedagen blevet fejret med manér. Vi er som sædvanlig gået planken ud og har fået pandekager morgen, middag og aften.. Tykke pandekager, tynde pandekager, pandekager i madpakken, pandekager i frugtposen, pandekager med sirup, pandekager med sukker, pandekager med syltetøj, pandekager med nutella.. Så er dét vist også godt.

Og så ved jeg virkelig ikke, hvorfor mine sart lyserøde tulipaner fra forleden pludselig er blevet flamingo-farvede..!?

Til gengæld ved jeg godt hvad man kalder en syv-årig, der kommer hjem med sådan en buket her til sin mor: verdens bedste sweetheart!

"jeg synes bare, at jeg er megapæn"

harajuku med et jysk twist

fyrig flamencofrille

Storesøster har savlet over sit eget spejlbillede de sidste par dage.. "Jeg synes altså bare, at jeg ser herrenice ud..(pause).. jeg er bare megapæn til fastelavn i år, hvis jeg selv skal sige det.." har hun gang på gang smisket selvtilfreds, mens hun har vredet sig foran spejlet, hvor hun har tilbragt det meste af tiden. 

Og hun er ellers en dame, der er yderst svær at stille tilfreds, så hvis hun er tilfreds, er moren det også. Omend der var lidt uoverensstemmelser over kostumet, da vi ikke helt var enige om hvordan det skulle se ud og tiden desuden løb fra moren, så at vi endte med at mangle et par småting..

Lillesøster er lige så beskeden og hævder skråsikkert, at hun var den pæneste i hele klassen. 

Jo jo..

material girl

Altså, jeg ved jo godt at det der betyder noget her i livet er de nære ting; familie, børn, kææærlighed og alt det der og at lykken ikke er at finde i gods og guld, nye støvler, flere smykker eller endnu et vattæppe til at ligge i stakken med de andre. Og at hele den her købe-ting-mani sikkert bunder i kedsomhed, tristesse eller det der er værre. Alt dét ved jeg jo godt..

Men ikke desto mindre ramler jeg af og til ind i ting, som bare er så satans lækre, at jeg næsten får en pinligt materialistisk ud-ad-kroppen oplevelse af svimlende lykke og frydefuld glæde over at eje dem! Ting som jeg nogen gange ikke kan holde snitterne eller øjnene fra, men bare liiige skal røre og se på, fordi de er så gennemført MUMS..

Som de her afsindigt lækre brocher fra Thora Finnsdottir! Jeg er fuldstændig vild med dem; de er så fede! De fine, fine sarte farver, mønstret med alle de skønne bobler i forskellige størrelser, den glatte, glatte overflade som jeg har lyst til at slikke på, men i erkendelse af at dét alligevel er både for pinligt og for ulækkert, har nøjedes med at køre lige så stille rundt på kinden og hen over munden på "Den Hvide Sten" måden.. (Og det føltes rigtig rart, skulle jeg hilse at sige, ha ha) 

Indrømmet; det virker noget usundt.. Ikke desto mindre føler jeg mig dog ret overbevist om, at hvis huset brændte, var det trods alt pigerne jeg ville sørge for at redde ud først. Inden jeg vel at mærke rendte ind efter brocherne.. Hæ.

den ægte vare

 
Tulipaner, påskeliljer og hyacinter - mindre kunne ikke gøre det. Så er der edderbankeme forår i luften! Et par sart lyserøde kugle-bellis'er havde fuldendt min blomster-eufori, men iflg. blomsterdamen går der lige lidt tid, inden de kommer, så dem må jeg bare glæde mig til istedet. 

Ahh, nu lysner det: solskin, blå himmel og fuglekvidder og en mental tåge og handlingslammelse, der så småt er ved at blive afløst af energi, virkelyst og overskud. Yes, yes, yes! 

Pigerne er på spejdertur her i weekenden, så jeg har dagen for mig selv og brugte formiddagen på et genbrugs raid:

Et lidt magert udbytte og ingen scoops idag. Ved ikke lige, hvad der skete med Småfolk kjolen; jeg har sådan en brist i hovedet der gør, at jeg ikke kan lade være at slå til på "et godt tilbud".

Skidt med om jeg har brug for det, skidt med om jeg kan lide det, skidt med om jeg har det i forvejen: hvis bare det er tilstrækkelig billigt, så skal jeg da ha' det! Det er både pinligt og sygeligt. Og meget jyskt.

Og sådan var det lidt med kjolen her: "jeg kan egentlig ikke så godt lide den skidenbrune farve og den er egentlig et nummer for lille og sidder lidt stramt og jeg kommer sandsynligvis aldrig til at bruge den, men den koster kun kr. 40.. Jeg tager den". Det er jo latterligt..

mine små paragraf-ryttere

billedet er fundet på flickr.com

Scenen er: mor og to døtre i bil skal på biblo ti minutter i lukketid. Eftersom tiden er knap vælger moren at droppe den lidt afsidesliggende p-plads og istedet køre helt hen foran indgangen.

Knap har hun trukket håndbremsen før det lyder nervøst (og to-stemmigt) fra bagsædet: må man godt parkere her???

moren: nej ikke normalt, men det er okay lige denne her gang

paragraf-rytterne(ængstelige): NEJ, IKKE HVIS MAN IKKE MÅ, MOR!!

moren: jo, skidt med det, det tager kun 5 minutter

paragraf-rytterne(på randen af panik): DU SKAL IKKE HOLDE HER, MOR!!

moren: aj rolig nu, det gør ikke noget. Her er ingen og vi skynder os..

paragraf-rytterne(nu hysteriske): KØR, MOR, KØR!! MAN MÅ IKKE HOLDE HER...!! MOOAARR!!! (jamrende)

Enden på historien bliver at moren pænt må rulle hen på p-pladsen, dels for at opretholde god ro og orden, dels for at forhindre sine børn i at ende som kriminelle tabere.

Om jeg begriber, hvordan jeg har fostret to så retskafne små dydsmønstre..

kunstigt åndedræt

Jeg hungrer efter farver, lys, blomster og forår og så længe det lader vente sådan på sig, må jeg jo ta' sagen i egen hånd. I mellemtiden kan jeg jo glæde mig over at jeg ikke behøver bekymre mig om at vande og nippe..