ude godt

 

Så er vi vel hjemme igen fra en fuldstændig forrygende, hæsblæsende og helt afsindig fed tur til Solens Rige. Japan er på alle måder en fuldstændig vild cocktail af kontraster. En syret blanding af et vesten på speed og en slowmo verden med tudsegamle traditioner, ritualer og et mystisk uskrevent regelsæt.

Et underligt Omvendtslev, hvor alt er vendt på hovedet og intet er, som man kender det. Hemmelige skrifttegn der gang på gang efterlader én med følelsen af at være et lille hjælpeløst og prisgivet kræ, der er sat ud af spil, fordi alt hvad man normalt klamrer sig til er væk... Undergrundsbaner pakket til bristepunktet med asiatiske stoneface typer i jakkesæt, unge tuttenuttede lolitatyper med miniskørter og lillepige-rottehaler, kvinder i traditionelle kimonoer og kridhvide sokletter med indbygget storetå-split, så de passer til de tunge, upraktiske træklip-klapper de futter rundt i, ældre 1,5 meter høje mænd og koner med bøllehatte og udstråling af sundt sind og sundt legeme, fordi de er fødet op på ris, grøn the, fisk og meditation.. Larm, musik, mennesker og trængsel, der både er overvældende og massiv, men samtidig behersket og kontrolleret, fordi alle bøjer af og gi'r plads, istedet for indædt at holde på deres ret..

Og så er det også landet med opvarmede toiletsæder og spul til både nummeren og uh-ah'en, alt efter om man har lavet bimmelim eller bummelum (og selvfølgelig ikke noget sjasket vandpjaskeri ala 70'ernes bideter, men en præcis målrettet stråle, der rammer lige hvor den skal og er lige så kontrolleret som alt andet i dette fantastiske land)

Og så vænner man sig forbløffende hurtigt til verdens bedste kundeservice, hvor man overalt bli'r mødt med smil, buk, øjenkontakt og en imødekommenhed, så man fandme føler sig hensat til et afsnit af Matador eller noget (af samme grund føles det som en ekstra spand kold vand i hovedet, når man desperato ringer til Visa i Danmark, fordi ens Visa kort pludselig er spærret og man er rimelig meget på røven uden en yen på lommen og iøvrigt har et hotel på nakken, der forståeligt nok gerne vil have betaling for de to nætter man har ligget og feset den af i deres luksussenge og ikke mødes med så meget som et eneste medfølende ord eller et lillebitte sorry-for-the-inconvenience, men derimod tvære enstavelsesord og en virkelig muggen det-er-ikke-vores-bord-prøv-din-bank attitude. Visa-skiderikker!)

Og de har møglækre butikker, møglækker emballage, møglækker melon- og fersken sodavand og softice, møglækker natur, vilde spillearkader, stofbutikker i 7 etager, blomstrende kirsebærtræer, varme kilder, neon, en fantastisk kø-kultur, Sylvanian Families restauranter, en forkærlighed for lyserødt og så kræser de om anretningen af mad og kager, så der ikke er et øje tørt..

Summasumarum; Japan er herrenice og jeg skal tilbage. Ikke lige om lidt, men i hvert fald inden for de næste 2-3 år. Lige nu skal jeg bare vist bare pakke ud og sunde mig og så ha' hentet påskekasserne op fra kælderen..

me like japan

Det har skortet lidt på netforbindelse her i Japan, så har ikke fået pippet før, men her kommer en voldsom omgang ubehandlet billedspam fra dagens tur til området Arashiyama lidt udenfor Kyoto. Med bambusskov, templer, landsbyliv, bjerge, aber og silende, vedvarende heldagsregn. Det hele skyllet ned med verdens pæneste sodapop.

Japan er fantastisk og vi har en fed tur, selvom vi er ved at være godt brugte og lidt trætte af at flyve, fare og opleve hele tiden. Det er fandme ingen picnic det her; fødderne er ømme af at trave, benene tunge som bly af at bestige bjerge, hele kroppen værker af at sove på tynde tatami måtter på gulvet og hovedet er ved at være pænt fyldt op. På mandag skal vi heldigvis på et to-dages rekreationsophold ude midt i en nationalpark og ikke lave andet end at slappe af, bade i varme kilder, trække vejret dybt og fordøje de seneste ugers oplevelser.

Desværre lader det til, at vi ikke når at få kirsebærtræernes blomstring med i denne omgang. Vi har stadig en uge at løbe på, men foråret er lidt forsinket i år, så det ser ikke for lovende ud, men så er der jo endnu en god grund til at komme tilbage en anden gang.

God weekend til alle!

klar!

Valutaen er hentet, kufferten er -så godt som- pakket, skoene kridtet, forventningerne høje, spændingen på bristepunktet og nu må det gerne bare snart blive søndag.. Mangler bare lige endnu to nætter med stressdrømme om mistede fly, forsvundne billetter og sidste-øjebliks-panik, inden vi letter fra Kastrup og sætter kursen mod Japan og tre ugers forhåbentlig topfed og actionpacked ferie.

Den sidste tids nerver og planlægningsstress er forsvundet som dug for solen og tilbage er kun kriblende, frydefuld spænding og jeg glæder mig som et lille barn.

Det samme gør pigerne. I aften har de en lille ferieafskedsfest/sleep-over for veninderne og huset flyder med tøser, madrasser, soveposer og fis og ballade. Altsammen skyllet ned med rigelige mængder sukker, salt, farve- og smagsstoffer. 

Det sundeste indslag var vist aftenens velkomstdrink. En pebermynte milkshake fundet på fantastiske pinterest og fremstillet af storesøster. Desværre var der ikke nok til at moren kunne få et glas, men de siger den var god..

Jeg døjer stadig med defekt kamera, så beklager billedkvaliteten. Imorgen når veninderne er vippet hjem, skal jeg ud og ha' købt et nyt. Det absolut sidste hængeparti, inden vi er hundrede procent ferieklar.

mindre make-over af stuehjørne

Jeg har tidligere flashet mit stuehjørne, men nu har jeg givet det en lille omgang, så her kommer en ordentlig omgang billeder igen. 

Egentlig ville jeg have det mere let og enkelt, men når man nu er født med et nipse-gen, ingen stopklods og helt uden begrænsningens fine kunst, går det ikke altid som tiltænkt.. Men jeg har da fået tyndet lidt ud på hylderne og fjernet noget af det diller-daller, der hang og flagrede alle steder og ellers bare fået lidt tiltrængt fornyelse i form af nyt på væggen og rokade af gamle ting. Så kan vi lidt igen..

black is back

Sort har været fuldstændig bandlyst i min boligindretning de sidste 10-12 år så'n cirka, men her på det seneste er der begyndt at komme små bitte sorte klatter hist og pist og det er faktisk rigtig fint. Jeg bli'r sandsynligvis aldrig den sort/hvide minimalistiske type, men som et modspil til alt det hvide og alle farverne, tilfører sort faktisk et lille karakterfuldt pift.

Af samme grund er jeg svært tilfreds med min "nye" opslagstavle, der tidligere havde lys træramme og polkaprikket gul baggrund og egentlig var temmelig urolig. Men nu har den fået en make-over med lyseblå trækant og sort baggrund og jeg synes, det indrammer tingene fint og giver en helt anden ro istedet. Dejligt.