ude godt

 

Så er vi vel hjemme igen fra en fuldstændig forrygende, hæsblæsende og helt afsindig fed tur til Solens Rige. Japan er på alle måder en fuldstændig vild cocktail af kontraster. En syret blanding af et vesten på speed og en slowmo verden med tudsegamle traditioner, ritualer og et mystisk uskrevent regelsæt.

Et underligt Omvendtslev, hvor alt er vendt på hovedet og intet er, som man kender det. Hemmelige skrifttegn der gang på gang efterlader én med følelsen af at være et lille hjælpeløst og prisgivet kræ, der er sat ud af spil, fordi alt hvad man normalt klamrer sig til er væk... Undergrundsbaner pakket til bristepunktet med asiatiske stoneface typer i jakkesæt, unge tuttenuttede lolitatyper med miniskørter og lillepige-rottehaler, kvinder i traditionelle kimonoer og kridhvide sokletter med indbygget storetå-split, så de passer til de tunge, upraktiske træklip-klapper de futter rundt i, ældre 1,5 meter høje mænd og koner med bøllehatte og udstråling af sundt sind og sundt legeme, fordi de er fødet op på ris, grøn the, fisk og meditation.. Larm, musik, mennesker og trængsel, der både er overvældende og massiv, men samtidig behersket og kontrolleret, fordi alle bøjer af og gi'r plads, istedet for indædt at holde på deres ret..

Og så er det også landet med opvarmede toiletsæder og spul til både nummeren og uh-ah'en, alt efter om man har lavet bimmelim eller bummelum (og selvfølgelig ikke noget sjasket vandpjaskeri ala 70'ernes bideter, men en præcis målrettet stråle, der rammer lige hvor den skal og er lige så kontrolleret som alt andet i dette fantastiske land)

Og så vænner man sig forbløffende hurtigt til verdens bedste kundeservice, hvor man overalt bli'r mødt med smil, buk, øjenkontakt og en imødekommenhed, så man fandme føler sig hensat til et afsnit af Matador eller noget (af samme grund føles det som en ekstra spand kold vand i hovedet, når man desperato ringer til Visa i Danmark, fordi ens Visa kort pludselig er spærret og man er rimelig meget på røven uden en yen på lommen og iøvrigt har et hotel på nakken, der forståeligt nok gerne vil have betaling for de to nætter man har ligget og feset den af i deres luksussenge og ikke mødes med så meget som et eneste medfølende ord eller et lillebitte sorry-for-the-inconvenience, men derimod tvære enstavelsesord og en virkelig muggen det-er-ikke-vores-bord-prøv-din-bank attitude. Visa-skiderikker!)

Og de har møglækre butikker, møglækker emballage, møglækker melon- og fersken sodavand og softice, møglækker natur, vilde spillearkader, stofbutikker i 7 etager, blomstrende kirsebærtræer, varme kilder, neon, en fantastisk kø-kultur, Sylvanian Families restauranter, en forkærlighed for lyserødt og så kræser de om anretningen af mad og kager, så der ikke er et øje tørt..

Summasumarum; Japan er herrenice og jeg skal tilbage. Ikke lige om lidt, men i hvert fald inden for de næste 2-3 år. Lige nu skal jeg bare vist bare pakke ud og sunde mig og så ha' hentet påskekasserne op fra kælderen..