paris, je am coming

Inden vi i sin tid tog til Japan havde jeg planlagt at skulle hamstre en hulens masse af de lækre, japanske Paumes indretningsbøger med hjem, men af en eller anden mystisk grund glemte jeg alt om det, mens vi var afsted. Lige indtil den allersidste aften inden hjemrejsen, hvor vi var inde i (endnu) en boghandel for at shoppe manga til pigerne og der endelig var en lillebitte klokke, der begyndte at ringe langt inde i baghovedet.

Desværre havde butikken ikke nogen af boligbøgerne hjemme, men kun een der hed Kawaii Stores Paris og selvom jeg hverken er frankofil eller havde aktuelle planer om en tur til Paris, snuppede jeg den. Man skulle jo nødig komme tomhændet hjem.

Vel hjemme røg bogen bare oveni en anden stak med bøger og så glemte jeg alt om den. Lige indtil jeg her forleden pludselig fik øje på den.

Oh la la, la la la, la la, siger jeg bare! Bogen er smækfyldt med fristelser. Lækkerier af den ene og anden slags og den ene gennemført indbydende og møglækre biks efter den anden. Alle med et skønt, anderledes twist i forhold til både indretning, styling og varer på hylderne. Nam.

Jeg er fuldstændig psyched og har lyst til selv at åbne de første 20 lækre småbutikker og så er jeg selvfølgelig pludselig fuldstændig syg for at komme til Paris. Bare starte fra en ende af, med bogen under armen og en velspækket tegnebog i baglommen. Åh, det kunne være fantastisk. Gad vide, om man kan få bevilget en måneds orlov til shopping i Paris..

en af de dage..

Man ved bare, at det bli'r en af de lange dage, når man lægger ud med at give de langtidshævede morgenboller et ordentligt drys instant kaffe istedet for sesamfrø. Det er skisme tidligt at længes efter weekend. På så'n en tirsdag..

storesøsters sort/hvide ungpigehybel

Pigerne fik jo nye værelser for et stykke tid siden. Har tidligere vist lillesøsters og her kommer så storesøsters. Den var lidt værre at gå til. For hvor jeg fik stort set frie hænder på lillesøsters værelse, så havde storesøster et soleklart og ufravigeligt billede af, hvordan det kommende værelse skulle se ud. 

Og når man nu føler sig familiemæssigt fejlcastet, i hvert fald på boligområdet og dagligt gi'r højlydt udtryk for hvor kikset og ikke mindst pinligt, det er at bo som vi gør og desuden også h-a-d-e-r farver og egentligt hellere ville have bo på et otte kvm. værelse med lavt til loftet i  noget ét plans 70'er villa i et gudsjammerligt parcelhuskvarter med stisystemer, nyklippede hække og vejfester, fordi det gør alle de andre, ja så ender man med nogle krav, der lyder sådan her: 

"Det skal være sort og hvidt og der skal være masser af ting fra IKEA". 

Jow jow. Spændende. Desuden skulle det være "tøset, uden at være pattet" og meget vigtigt; indeholde en smukkesere-plads.

Egentlig lød det jo meget lige til, men vi nåede hurtigt punktet, hvor der blev sagt nej til det hele. Nej, ingen puder til daybed'en under hemsen. Nej, ingen nips overhovedet. Nej, ingen kludetæpper. Nej, ikke nogen opslagstavle. Nej, ikke nogen knager. Nej, ingen sættekasse. Nej nej nej.

Men da det hele så stod og lyste sort og hvidt og bart, kunne hun godt se, at det måske kunne være bare lidt hyggeligt med en lille smule farver, så hun gik allernådigst med til, at der godt kunne være (lidt!) pink og grønt. Så vi lod den lyserøde karm omkring den gamle butiksdør ud til gaden være (det så sådan her ud før) og spiffede med lidt farveklatter hist og her. Og så syede jeg bare de skide puder uden at spørge, købte tæpper, hængte honeycomb balls op osv osv og da det først var der, syntes hun det var ok og det lykkedes faktisk til sidst at ende med noget, som hun er blevet rigtig glad for.  

Jeg har stadig masser af gode ideer og kunne godt tænke mig liiige at ordne det ene og andet, men ungen har jo sin egen mening. Desværre. 

Hvad stiller man fx op med et pigebarn der mener, at bloklys på fad med farvede pyntesten er all that..!? 

Jo, man føjer hende selvfølgelig. Og håber i sit stille sind, at hun vokser fra det og med tiden udvikler samme gode smag og stil som sin mor. Hæ.

nederen

Nederen at stå i Kvickly og så pludselig opdage at man har glemt at skifte sine udtjente, herregrimme so-six-years-ago tabercrocs med et par almindelige sandaler, inden man forlod matriklen.. 

(men hold kæft, hvor er de praktiske..)

32 grader med flødeskum på

32 grader i skyggen og fødselsdagsboller med tandsmør, flødeskumskager, tunge lagkager og svulstige sværvægterbrownies er måske ikke verdens fedeste kombination. Havde jeg vidst at netop idag ville blive årets varmeste dag, havde jeg nok holdt lidt igen med kalorierne.. Bli'r helt træt ved tanken om alle de søde sager, jeg bli'r nødt til at få gjort kål på

Og så har jeg for første gang nogensinde leget med fondant. Det gør jeg ikke igen lige foreløbig. Det gik egentlig nogenlunde at arbejde med det, men smagen og konsistensen er bare slet ikke mig. Mærkeligt nok, for normalt har jeg ingen fine fornemmelser, når det kommer til det hvinende søde, men det her overdøvede alt og spolerede en ellers udmærket lagkage.. Tror det bli'r noget pigerne fremover får lov at lege med og spiffe cupcakes op med i mindre mængder, men så heller ikke mere..

Og så lige et tip: I øjeblikket kan man købe de her lækre pastelfarvede vægknager i Fakta til nærmest ingen penge. Altså bare hvis der sku' sidde andre derude og mangle..

red, white and blue - i love you

Jeg holder noget forsinket fødselsdag imorgen og står derfor i mit 100 grader varme køkken og bager som et lille bæst og er egentlig helt begravet i fondant, karamelliserede brownies og andre lækkerier. Men så var det så at jeg kom til at nærkigge på de forskellige emballager. Udover at de er ualmindeligt yndige og kønne at kigge på, tegnede der sig også en fin rød, hvid og blå tråd som helt, helt tilfældigt svinger skidegodt til min nye buket med rød/hvide kuglegeorginer hentet ude på landet tidligere idag. Jo jo, så det..

Nå, jeg må i gang igen. Sådan en lagkage lægger jo ikke sig selv sammen.

heldige, heldige mig

Her forleden dumpede der pludselig en lille pakke ind ad døren. Louise havde godt "truet" med en trøstepræmie ovenpå hendes WF sejr, men jeg var ikke lige forberedt på at en trøstepræmie fx. kunne være en sindssygt lækker Finnsdottir broche, så jeg tabte fuldstændig kæben, da jeg åbnede pakken og fandt den her lækkerbisken i den.. 

Tusind, tusind tak, Louise, det er jo helt og aldeles vanvittigt og overdrevet og helt ubegribeligt sødt af dig!! Jeg tør da slet ikke tænke på, hvad jeg havde fået, hvis jeg havde vundet, ha ha ha ;o)

Jeg lover, at du gerne må banke mig fra nu af og i al evighed i WF, uden at jeg bli'r mopset og begynder at mule. Bare jeg kan sidde og stryge fingrene og øjnene hen over min fine broche, er jeg glad..

Endnu engang tak og en fantastisk weekend til dig og alle andre derude!

uden hoved og hale

Jävla, det er ikke det bare sjov at starte arbejde igen efter fire ugers ferie. Jeg kører stadig fuldstændig i slow motion og kan slet ikke komme op i omdrejninger. Heller ikke med bloggeriet, så her kommer bare lidt randoms, for lige at få taget hul på bylden igen..

# 1 - 3: mine piger har nået en alder og en stil, hvor mors hjemmesyede på ingen måde er sagen. Dog er lillesøster ikke for fin til en hjemmesyet frugtpose, så endelig bød lejligheden sig til at få syet bare lidt igen. Og så ovenikøbet af det her fine japanske kawaii stof, nuttet ^_^

# 4: fantastisk buket købt for sølle 20 kroner ved en af de ca. 500 små vejboder vi passerede i sidste uge på strækningen Assens-Svendborg på vores telt-roadtrip til det sydfynske. Fyn er fin og så er der ikke noget bedre end georginer. Næsten da.

# 5 - 6: prøver krampagtigt at holde fast i noget feriestemning, så har grillet, drukket cola og blundet på terrassen her til aften. Det smager da lidt af fisk..

jeg tager gerne æren

Jeg havde fødselsdag igår. Altså igår. Den dag hvor vejret vendte, sommeren kom igen og solen pludselig strålede fra en så godt som skyfri himmel. Nu ved I hvorfor. Hæ.

Nå, men bortset fra at jeg hader at blive ældre, så er der nu også gode ting ved sådan en fødselsdag. Som fx. at vågne klokken 06.17 ved at blenderen i køkkenet går i gang og man ti minutter senere får serveret morgenmad på sengen af en pavestolt lillesøster iført sit stiveste puds -den 100% syntetisk hæslighed af en tyrolerkjole hun ikke kunne leve uden at få med hjem fra alperne- bærende på en bakke med ostetoast, verdens tyndeste smoothie og de tre gaver, som hun selv egenhændigt var ude at købe forleden og sidenhen helt selv pakkede ind og næsten ikke har kunnet vente med at fortælle mig hvad indeholdt. Og jeg blev skisme glad for både klistermærker, ballonfisk, vækkeur, slikferskner og kagekrymmel gjorde jeg.. Det samme med henkogningsglasset, viskelæderet og klistermærkerne fra storesøster.

Eller når man vælter sig i lækre gaver fra ens søster. Som Madame Mo billedet, som jeg er fuldstændig syg med og kan sidde savlende og falde i staver over, fordi det er så fedt. Og den lækre, hjemmehæklede halsklud i fine farver og moringa body butteren, der dufter så hemskt godt og den store fine mintgrønne vase, som jeg glæder mig til at fylde med nogle fine grene meget snart..

Og så lader det oveni købet til at vejret fortsætter. Jeg er allerede smurt ind i solcreme fra top til tå og har planer om at tilbringe dagen i haven. Yes, endelig!

"kan vi ikke gøre det lidt bedre"

Det tog omkring en time at pakke bilen med badetøj, køletaske, parasol, tæpper, håndklæder, skovle, spande, mad, kaffe, læsestof og alt det andet man har brug for til en pragtfuld dag på stranden. Så yderligere en halv time at køre til stranden. Og så sad vi så dér i bidende kulde og stiv kuling og nåede lige akkurat at æde vores rundstykker, inden vi blåfrosne og tænderklaprende i hast måtte pakke hele skidtet sammen igen og løbe i sikkerhed i bilen, mens alt blev sort omkring os og himmel og jord pludselig stod i ét.

Det holder jo ikke det her. Under vores temmelig kølige og ret våde Østrigstur, fik vi dagligt sms'er om hvor dejligt vejret var herhjemme. Endelig var sommeren kommet og folk grillede og badede og lavede sommerting, så man godt kunne sidde dernede i alperne og blive en smule misundelig. Men pyt, når vi kom hjem var der jo stadig to lange uger til at tage revanche i og så skulle der spises is, bades og nydes sommeraftener på terrassen. Min bare! Vi kom hjem fredag aften og alt var badet i tung sol og termometer lå i omegnen af de 27 grader. Mindre end tre timer senere lynede og tordnede det og har gjort det lige f*cking siden. Argh altså.

Nå. Men så er det da godt at den lokale boghandler sælger ud til spotpris. Se bare den stak her, jeg fik for sølle 120 kroner.

Så jeg skal såmænd nok få tiden til at gå, det er jo ikke det. Havde bare foretrukket at ligge og læse i hængekøjen. I noget bagende solskin, med en kølende paraplydrink i hånden og ungernes glade sommerhvin i baggrunden. Istedet kommer det så til at foregå på sofaen, under et uldtæppe og i stearinlysets skær. Argh altså igen.

to uger og to kilo senere

Der blev vandret, klappet æsler og ponyer, indsnust bjergluft, læst bøger indendøre i silende regnvejr, ædt igennem morgen,middag,eftermiddag og aften og slappet af til den store guldmedalje og alpeidyllen var sådan cirka præcis hvad jeg havde drømt om. Men nu er vi hjemme igen. Lidt erfaringer rigere..

Som fx. at fællesferiedelen med eksmand nok fremover bør begrænses til een enkelt uge.. Og at madelskende grovædere bør holde sig fra all-inclusive konceptet - al den mad havde fandme nær taget livet af os... Og at hvad landet Østrigs natur har i skønhed, mangler dets befolkning til gengæld i charme - kan ikke mindes en sådan koncentration af mugne miner og dårlig attitude andetsteds nogensinde før.. Og at Wien ikke er et sted jeg behøver komme tilbage til - synes, den var helt blottet for bid og storbystemning; fælt skuffende..

Men alt i alt en ganske hæderlig ferie. Nu skal vi bare lige hygge os herhjemme et stykke tid, inden vi eventuelt/muligvis/sandsynligvis drager østover til Sverige. Det er alt for længe siden sidst..

mein Alpen Traum

Hvis nogen skulle komme omkring de østrigske alper indenfor nærmeste fremtid og se en eller anden idiot, der hvirvler rundt på lette tå med udstrakte arme hen over de græsklædte tinder blandt Milka køer og edelweiss og syngesmiler the hills are aliiiive with the sound of muuuuusic, så tag det roligt; det er højst sandsynligt bare mig.

 

Jeg har altid haft lyst til at komme til Østrig og nu sker det endelig. Langt om længe. Og jeg glæder mig som et lille barn til at fylde lungerne med frisk, sprød bjergluft, dyppe min gamle, trætte krop i krystalklare søer, svælge i det ene pittoreske landskab efter det andet, æde sachertorte og apfelstrudel til det står ud af ørerne, vandre i bjerge, bunde iskolde riesiger fassbiere serveret af nogen i lederhosen og til bare at opleve rendyrket, uforfalsket gennem-ordentlighed på klos hold..

Og når så al den idylleriske nydelighed begynder at blive en tand for meget, rykker vi østpå til Wien. Byen har omkring 500 cafeer og jeg har planer om at starte fra en ende af. Det skal nok blive en dejlig ferie.

Tschüssi und auf Wiedersehen da draussen!

nogle dage er bare bedre end andre

Den seneste tid har været rimelig ad helvede til. Jeg har haft alt for meget om ørerne, været stresset, skidesur, kortluntet, ud- og indebrændt og syntes at det hele var ved at vokse mig over hovedet. 

Føromtalte besøg har kun været en del af det; der har været massiv travlhed på alle andre fronter også, nogle arbejdsmæssige "udfordringer" , alt muligt andet bøvl og halløj og det hele er blevet yderligere besværliggjort af, at jeg har været uden bil og derfor har været afhængig af en -til tider- vrangvillig eksmands lyst til at låne ud.

Men så. Lige pludselig i løbet af et par dage er det hele vendt og som med et trylleslag er alt bare ha-ha-ha-herligt og fantastisk og fjong og rosenrødt og fra at have løbet hektisk, panisk og stakåndet rundt 24/7, dasker jeg nu afslappet og lalleglad rundt i slow-mo tempo og synes, at livet er herligt. Eller det vil sige, jeg dasker ikke hele tiden. Nogle gange sidder jeg også med et smørret grin bag rattet på den nye, velsmurte, toplækre og allerede højtelskede bil, der ud af det blå pludselig landede i favnen på mig her den anden dag.

Og idag fik feel-good stemningen så yderligere et twist: Noget free lunch i Århus i arbejdstiden, efterfulgt af en lige så free halv, uventet fridag. Noget jeg bestemt ikke er forvænt med, sku' jeg hilse og sige.

Så det hele blev nydt i fulde drag og jeg fik mig nogle ganske lækre sager med hjem:

 

en fin mellemstor casalinga skål (der kalder på at blive fyldt op med slik) og de lækreste scherning øreringe i neon orange. Og de er købt for et gavekort jeg havde til 1+1 textil, så skulle selv kun spæde ganske lidt til

et par meter af sidste års overhypede voksdugsklassiker. De havde den pludselig hos Plint igen og jeg kunne godt tænke mig noget mere afdæmpet til mit havebord, så jeg slog til. Synes altså stadig, den er sindssygt flot.

jeg har længe sukket efter den fine Stella hængestage og idag blev den min, gnæk gnæk! Det samme gjorde den her skønne, mintgrønne stjerne fra bungalow. Og jeg blæser på at stagen egentlig er julepynt, den er kommet op med det samme og den får lov at hænge der og se godt ud, også selv om det er udenfor sæsonen. Tror, jeg vil have lys i bungalow stjernen, men indtil videre er den bestemt fin som den er

Så ja, livet er fandme alligevel ret sweet og nu vil jeg smide mig på sofaen og teste om den der casalinga skål dur til noget. Samtidig med at jeg godter mig ved tanken om, at nu er der kun to afslappede, slendrian ferie-mode-arbejdsdage tilbage, inden det for alvor er ferie! Fik jeg sagt, det var fire uger!? Nåm, det er det. Hæ.