mandag den 19. november 2012

der er en duft..

Jeg har lavet sæsonens første omgang chai-sirup og hele huset dufter af eksotiske krydderier, så det nærmest er til at blive svimmel af. Og jeg ved ikke hvad der ramte mig derude i køkkenet, for pludselig var jeg så overskudsagtig at jeg også lige fik testet en opskrift på citronsmåkager. Jo sørme så. 

Og nu høster jeg så frugten af mine anstrengselser her i sofaen. Under slumretæppet med en spandfuld skoldhed chai-latte, der både er hvinende sød, gennemkrydret og god stærk på een og samme tid og så en røvfuld hjemmebag, noget flims og en masse stearinlys til at akkompagnere den med. Man skal jo ha' et eller andet at holde modet oppe på - sådan en kold og mørk novemberaften.

11 kommentarer:

  1. Hold da op!! Det lyder godt!
    (Jeg har været på arbejde - og sådan går resten af november måneds hverdage - og decembers med - for mig. Altså jeg klager ikke - men det lyder/ser så godt ud med de mange aftens-sysle-hygge-stunder her i Blogland.)
    Hyyyyyyg!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, det er skam også hyggeligt at sidde og putte sig i sofaen, men omvendt må aftenarbejde jo også betyde at du har nogle dejlige hverdagsdage at slå til søren med? Og dét ku' jeg altså også godt bruge indimellem ;o)

      Slet
  2. Hvor ser det bare lækkert ud! Mums :-)

    SvarSlet
  3. Uh det lyder voldsomt lækkert! Hvordan laver du chai-sirup?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ER også lækkert og et dejligt alternativ til kaffe på den her tid af året. Jeg har ikke lige opskriften her ved hånden og jeg har også justeret og ændret lidt på den, men hvis du googler chai sirup kommer der med garanti en masse bud frem :o)

      Slet
  4. NØJ, hvor ser det lækkert ud. Og mig der ææælsker chai. Har du opskrift du vil dele? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er heller ikke noget bedre end at varme sig på sådan en god, krydret omgang.

      Jeg har ikke lige opskriften her og nu, men det var en jeg fandt på nettet for et par år siden (vistnok ved Samlerliv, men er ikke helt sikker..). Grundopskriften er rigtig fin, men jeg har justeret lidt hist og her og så bruger jeg både chili (enten frisk rød eller et godt nip flager), sorte peberkorn og ingefær oveni hatten.

      Tror der kommer et hav af opskrifter op, hvis du googler og hvis du ikke kan finde nogen eller gerne vil have den jeg bruger, kan du bare sige til, så skal jeg nok finde den ;o)

      Slet
  5. Hvor ser det lækkert ud :) Jeg er også ved at have alt i hus til at lave en ordenlig omgang sirup. Jeg gav en flaske til hver af personalet på ungernes stue sidste år, og de har ønsket det samme i år, så jeg skal have chai på komfuret i et par dage vil jeg tro. Men sikke en duft :)
    Citronsmåkager siger du...fristende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak :o) Sikke en god ide at bruge det som gave, kan godt forstå det faldt i god jord.

      Citronsmåkagerne viste sig at være rimelig kedelige i smagen, så dem bager jeg ikke en anden gang! Men de duftede godt, gjorde den :o)

      Slet
  6. Yes, man skal ha' noget at styrke sig på for at komme nogenlunde helskindet igennem de næste 3-4 måneder..

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...