onsdag den 14. november 2012

for 140 kroner nyt køkken

Hvem sku' ha' troet at der inde bag mit rodede, kulørte hurlumhej-hjerte, gemte sig en lillebitte, nedtonet skabs-minimalist!? Men sørme så. Sort, hvidt, træ, lidt blåt og en håndfuld douchede pasteller hist og her, er hvad det endte med og det var lige, hvad jeg trængte til. 

Det eneste jeg har brugt penge på, er min nye, fancy wannabe-træ voksdug til 140,- kroner, så det må siges at være en billig omgang. Jeg ville egentlig gerne ha' haft en i en mørkere, mere gylden træfarve, men det her var, hvad de havde i min lokale Botex og jeg orkede ikke, hverken at vente længere eller at køre land og rige rundt, efter noget som jeg ikke engang vidste om fandtes. Men den lyse her fungerer også fint og jeg synes, den er ræddy læks sammen med de sarte pasteller. 

Wallsticker-kalenderen fandt jeg i en rodekasse til en 10'er i netto for hundrede år siden og så har den ellers ligget i kælderen og ventet på det rette øjeblik lige siden. Og ellers er der bare blevet rokeret lidt rundt med tingene til og fra andre steder i huset og så hentet diverse billeder og småting frem fra gemmerne og det er så fordelen ved (stort set) aldrig at skille sig af med noget; at jeg bare kan gå ned i kælderen og ret hurtigt fremtrylle nærmest hvad det skal være! Det eneste jeg vist skal ha' investeret i, er nogle nye viskestykker, der passer lidt bedre i stilen.

Jeg har gået rundt med hele to hede køkkendrømme de sidste 2-3 måneder. Den ene involverede noget fedt tapet, et rundt spisebord og et lyserødt, fritstående køleskab. Den anden var ovre i noget casual, svensk Peddersen & Findus stil med kludetæpper, træ og en hvid, broderet stofdug. I stedet endte vi så med en tredje, mere tjep og knap så omfattende løsning og det er skam helt fint. Så er der stadig lidt at drømme om. 
 

36 kommentarer:

  1. Wow - det ser skide godt ud ;o)

    SvarSlet
  2. Det er blevet såååå godt - og det er stadig din stil!! Fedt! : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' og rart at høre, at man stadig kan se at det er mig, der bor her :o)

      Slet
  3. Hvor ser det godt ud! Jeg nåede at tænke "øv tænk at kunne have sådan et fint råt træbord"... Havde ikke lige luret at det var en voksdug :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ hæ, skægt at det ser ægte ud på billeder :o) Og tak :o)

      Slet
  4. Jeg havde SÅDAN glædet mig til at se resultatet af din køkken makeover, og jeg er mindst lige så begejstret som dig- SKØNT! Og jeg havde altså heller ikke luret, at det var en dug:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' for de søde ord og sjovt at det -på billeder- minder så meget om den ægte vare. Det er nok tydeligere i virkeligheden at det er voksdug..

      Slet
  5. fiiiint :) det er godt med noget ro til øjet :) det ser s.... hyggeligt ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og ja, det giver en helt anden ro. Kunsten er jo så at holde fast i at det skal forblive enkelt, så det ikke løber løbsk igen. Indtil det sandsynligvis på et tidspunkt er dét jeg vil ha' igen :o)

      Slet
  6. Arrmen altså...du kan bare det der med at få det til at se lækkert ud uanset hvad du gør...meeen personligt er jeg mere til den anden stil :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' :o) Jamen, indtil for forholdsvis nylig ville jeg jo ha' forsvoret at jeg nogensinde skulle have sådan et køkken her, så kan godt følge dig!

      Slet
  7. Jeg syntes det ser kanld godt ud på trods af at du ikke syntes viskestykkerne matcher, og træ-vokdsdugen skulle have været en anden tone.

    Jeg er vild med voksdugen, lige som den er, tænker at jeg næsten må ud og finde en der ligner!

    Tillykke med dit nye million-køkken til 140 kr ;-)

    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skal du ha' :o) Voksdugen er fra Lola, hvis du vil på udkig efter den. Jeg er også rigtig glad for den, selvom jeg som sagt heller ville ha' haft en mørkere "træsort", ha ha..

      Slet
  8. jamen nu har du tyllet igen-kan man mon leje dig på dagsbasis... har kun 79 m2 så tænker det ikke tager så lang tid at indrette herhjemme ;)
    SMUKT nyt køkken, og ja, tænk så meget forandring for 140 kr. Ja, man kan hurtigt blive overrasket over, hvor "lidt" der nogen gange skal til :)
    tillykke med det nye fine køkken :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Rigtigt, nogle gange kan man nå virkelig langt med få virkemidler og andre gange virker det som om, at uanset hvad man gør, så syner det ikke af en skid :o)

      Held og lykke med dine 79 m2.

      Slet
  9. Sikke en forbedring. Er vild med dit resultat. Tillykke med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' - jeg er også rigtig glad for det, selvom jeg aldrig havde troet at jeg skulle ha' sådan et afdæmpet køkken ;o)

      Slet
  10. ÅÅÅÅÅÅrh... Du er SÅ blæret til det der altså! Jeg tror bare jeg flytter hjem til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak! Du skal være velkommen, hvis altså du står for madlavningen :o)

      Slet
    2. ha ha... :) Det kan vi godt finde ud af!

      Slet
  11. Det ser super godt ud!
    Jeg vil også lave om...... ;-9

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak og ja, se at komme i gang! ;o)

      Slet
  12. Skulle lige til at spørge hvor det fede træbord var fra. Du kan da svinge tryllestaven.... Kæft hvor er det blevet godt. Jeg bor i Nirdjylland, når du engang kommer forbi med tryllestaven((0:

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha Ha Nirdjylland= Nordjylland

      Slet
    2. Tak skal du ha'. Yes, jeg er også svært tilfreds, selvom jeg hellere ville ha' haft et RIGTIGT råt træbord :o) Jeg har familie i Nirdjylland, så man ved aldrig ;o)

      Slet
  13. Hvor er det flot!!!!!!! Og stadig din stil♥ Og ret stolt af dig at du fik bugt med edderkoppen. Her er der ingen ende p[ kryb. Ig[r slog jeg et eller andet meget underligt og stort insekt ihjel i badev;reslet. Ved stadig ikke hvad det var og har da ellers set lidt af hvert. KNUS

    SvarSlet
  14. Vildt flot! Sukkede over dit fine plankebord og blev da godt nok overrasket over at det er en dug!

    SvarSlet
  15. Wow! Hvor er det blevet flot. Jeg er vild med det :-)

    SvarSlet
  16. Har lige set dit før og efter indlæg. WAUW altså, begge dele er fedt, men sikke en forandring. Du er jo knald-dygtig!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...