glimmerbøsser

De er da ikke uden humor i Dansk Insektforening eller hvem det nu er der sidder og navngiver insekter. "Glimmerbøsse". Jamen of course. Den lå da lige til højrebenet..

(og så tror jeg da nok lige, at jeg var ved at blive godt desperat efter ikke at have kunnet logge ind på Blogger i et døgns tid Har heller ikke kunnet kommentere som anonym andre steder, fordi kommentarfeltet istedet var fyldt ud med stor, fed livløs log-in kasse. Arghh!! Stram op, Blogger!)

sweethearts

Vi er ikke altid lige hurtige på aftrækkeren her i huset. Hvilket forklarer, hvorfor jeg først idag, har fået taget  pigernes børnehavefoto anno 2006 ud af den kuvert de kom i og fået sat dem over i en ramme..

Og nååårrh, hvor var de bare søde dengang. Med musetænder og store betuttede øjne og matchende kjoler og hårspænder. Jamen altså.

Næste gang de kører frem som frådende furier og råber og skriger, smækker med dørene og slås så blodet sprøjter, sætter jeg mig i en stille krog med billedet her og mindes..

brunt mad

Det er meget sjældent vi får det, men når vi så gør, går vi planken ud og vælter os i brun sovs. Og hvor kan sådan en snasket, ufotogen omgang dog smage godt..

Da jeg skulle stille sovsekuløren på plads, slog det mig at jeg måske lige skulle tjekke sidste salgsdato. 17.03.2008. Yummy. Det siger lidt om frekvensen..

from russia with love

Russisk konfekture når det er bedst. Der er da ikke et øje tørt: Rødhætte, storøjede pigebørn med tørklæder, egern med buskede haler og naturligvis den stolte russiske bjørn.

De kan et eller andet, de russere, kan de. Hvad selve produktet  mangler i kvalitet, henter de i dén grad ind på indpakningen og emballeringen. Nøj, hvor kan de kræse. Men der er jo også en grund til at de er nødt til at give den så meget gas med indpakningen..

Så nej, jeg er på ingen måde fristet til at røre dem. Overhovedet. Jeg har været i Rusland og ved at deres chokolade er af en kvalitet, der får mini muh til at fremstå som den rene feinschmecker chokoladedelikatesse.

forbandede idiot

Ja, det er så mig selv jeg mener. Mest i hvertfald. Men også en lillebitte smule hende, der havde aftentjansen på telefonen hos DSB her til aften.

Idag var så sidste chance for at betale vores reserverede billetter til sommerens Berlin tur. Og selvfølgelig er klokken 18.45 da jeg kommer i tanke om det. Til trods for at det har stået på dagens to-do liste. Som eneste punkt og med store fede typer.

Bestemmer mig for at ignorere stemmen, der et eller andet sted langt i det fjerne bræger noget om DSB rejsebureau og noget 9-17 og ringer fortrøstningsfuldt på hovednummeret. Med bookingnummer, dankort og hele svineriet linet op. Efter 3-4 minutters tast-selv helvede, får jeg besked om at de "desværre ikke kan betjene mit opkald, men at jeg er velkommen til at prøve igen senere" - klik! Dyb indånding. Ringer op igen, det gentager sig. Flere dybe indåndinger. Ringer op igen og ryger allernådigst på vent. "Vi har meget travlt i øjeblikket, så du må desværre påregne en ventetid, der er længere end normalt". 

Sådan går der knap 14 minutter og jeg er faktisk ret stolt over at jeg af en eller anden grund formår at bevare roen og hverken blive truende eller aggressiv overfor telefonsvareren. Det har man nemlig hørt om før. 

Endelig er der hul igennem og i samme øjeblik DSB damen præsenterer sig, får jeg fornemmelsen af, at det her med stor sandsynlighed kommer til at gå galt. Lidt for højt stemmeleje, lidt for presset tonefald, lidt for afmålt, lidt for lidt imødekommende. 

Giver hende mit bookingnummer og i samme øjeblik det toner frem på hendes skærm lyder det skingert og nærmest anklagende: NEJ, DÉT HER TØR JEG SIMPELTHEN IKKE RØRE VED.. DET ER DSB REJSEBUREAU DU SKAL HA FAT I, DET KAN JEG IKKE HJÆLPE MED. DET ER JO TIL UDLANDET" (uha)

Mig: Der skal slet ikke laves noget ved den overhovedet. Den skal bare betales.

: DÉT KAN JEG IKKE!!! DU MÅ RINGE TIL DSB REJSEBUREAU SÅ MÅ DE HJÆLPE DIG. DER ER JO BÅDE ORANGE OG STANDARD OG UDLAND OG HVAD VED JEG!!?? (ikke en skid)

mig: Problemet er, at det er sidste dag idag, at den kan betales, så når de åbner imorgen, så er reservationen slettet og så er mine billetter væk.

: JAMEN, DET ER DEM DU SKAL RINGE TIL. JEG TØR IKKE RØRE VED NOGET AF DET HER, DET' HELT SIKKERT!!

mig: så du vil ikke tage imod en betaling på det her?

: NEJ, JEG TØR IKKE RØRE VED DET HER. DET GØR JEG IKKE. DU SKAL RINGE TIL DSB REJSEBUREAU IMORGEN (skift dog pladen for helvede og hør hvad jeg siger)

mig: TAK FOR I-N-G-E-N-T-I-N-G!!! (modent)

og så knaldede jeg røret på. Og telefonen ned i bordet et par gange, for lige at afreagere.. 

Jävla for helvede. Jeg VED jo godt, at det er mig selv, der har fucket up og jeg ved jo også godt, at det måske virkelig ikke var muligt for hende at lægge betalingen ind fra det system hun sad med, men det var jo ikke dét der var problemet. 

Det var den der mur af modstand og nej-uha-da-det-skal-jeg-ikke-røre-med-en-ildtang-for-sæt-jeg-skulle-til-at-yde-den-der-lillebitte-ekstra-indsats-der-skal-til-for-at-tingene-kan-lade-sig-gøre-agtige holdning, som jeg slet ikke kan have.

Og så har jeg bare i almindelighed meget svært ved at rumme og bære over med mennesker, der er skingre og hysteriske (ta' jer sammen, det er uklædeligt og røvirriterende) og i særdeleshed, når diverse lortetelefonsystemer har trukket alt for store veksler på min i forvejen sparsomme tålmodighed. 

Nå. Så må jeg så ringe til DSB rejsebureau imorgen. Og få udskiftet min billige, direkte togforbindelse til noget der koster det dobbelte og har en 2-3 skift undervejs.

(arghh-billede lånt her: chrimscrams.blogspot.com)

minus til plus

Jeg kan lige så godt sige det som det er: det er udelukkende nærighed og snusfornuft, der forhindrer mig i at fyre varmeapperaterne op på 4 lige nu! 

Hvis jeg skal komme nogenlunde helskindet gennem denne aften her, bli'r jeg vist nødt til at smide mig på sofaen iført ragsokker og vinterdyne, med skoldhed kaffe og stuetempereret chokolade indenfor rækkevidde og så ellers starte fra en ende af på den der Klovn boks..

1347 skattefri bananer

er hvad jeg havde med mig hjem i min velbjærgede kræmmerpung efter dagens loppemarked og en del af formuen er allerede soldet op.

Hvilket fantastisk bytte: gammelt ragelse omvekslet til kolde kontanter og en 25 timers rollercoaster af gode grin. Så kan man ikke forlange mere..

ta' den store pung med, tak!

Jeg har stand på Ingerslev imorgen og bilen er proppet til bristepunktet med masser af gode sager! Nu krydser jeg bare fingre for, at det holder tørvejr og at det vil myldre med glade, købelystne og pengestærke kunder, så at jeg kan køre hjem med tom bil. Ellers ku' jeg godt gå hen og blive lidt småmuggen..

was zum teufel...!?

Man kan faktisk få rigtig meget fis ud af at kigge i Den Blå Avis.. 

Jeg gad nok vide, om den rygskadede førtidspensionist fra den øverste annonce har haft telefonstorm? 

Og hvilken pragtfuld salgs-svada på salat-/øldåse-/snackholderen. "Mon ikke den kunne være sjov i sommerhuset". Det kunne den helt sikkert. Og så til sølle 300,-.. Herregud, til den pris napper jeg både en til sommerhuset og en til privaten.

DBA styrer!

topdollar

Så fik man da lige noget, der nærmest mindede om et lille skud feriestemning. Droppede aftensmaden og købte istedet et par sandwiches og noget pastasalat, smed et par tæpper bag i bilen og kørte ud til vandet, på denne sommerens sidste dag. I hvert fald i denne omgang. 

Og senere lå vi dér på tæppet, tre på stribe med hver sin bog. Pissehyggeligt var det. Og moren nåede at læse omtrent een side, inden hun døsede hen og fik sig en tiltrængt skraber. Mæt, veltilfreds og indrullet i kaffeplettet vattæppe. 

Det eneste der manglede, for at gøre det helt perfekt var en kande kaffe og noget chokolade. Det husker vi næste gang.

klap dig selv på skulderen

Jeg burde ha' en medalje, gjorde jeg. Jeg har knoklet som et lille bæst hele weekenden og langt om længe fået gjort kål på nogle af de uendelige hængepartier, der har hængt som en tung sky af dårlig samvittighed over mit hoved i ugevis. 

Har længe været lidt duknakket, når jeg skulle ind og ud af min hoveddør, fordi vores hus udenfor nærmest har set ud som om, det husede en af den slags familier, som kommunen fører tilsyn med: Mandshøjt ukrudt, spindelvæv overalt på huset, møgbeskidte vinduer, cigaretskodder og andet affald som folk har smidt. Jeg er ellers ikke tilhænger af hysteri og veltrimmethed, men det her var på den pinlige og klamme måde.

Jeg har hængt i med en for mig sjælden vedholdenhed og hold kæft, hvor er her fint nu og hvor er jeg glad og tilfreds. 

Men ikke nok med det, jeg har også ordnet haven, fået plantet mine krukker til, slæbt mit springvand ud og sat det til, fejet, flyttet rundt, ryddet op og ud i gamle ødelagte krukker, smadret mit gamle rådne plantebord til pindebrænde og kørt dét plus et ordentligt læs andet ragelse på forbrændingen.

Og jeg har været på loppemarked og fået fingre i bøger, termokande, sengetøj og fine halskæder. Og jeg har bagt og spist kage. Og fået en lillebitte (så har jeg vist ikke fornærmet nogen) erkendtlighed af lillesøster i anledning af Mors Dag: et tandskrin på 2 x 2 cm indeholdende een pastil og 2 mikroskopiske breve "hej mor. Har du det godt. Ja nej sæt kryds". Og jeg har lavet og nået alt muligt andet.

Så selvom jeg aldrig nåede til Odense og fik set alle lækkerierne i Pakhus 16, har jeg alligevel haft en forrygende, udbytterig og møghyggelig weekend.

med rogn

Jeg har fået en mail i min indbakke og sørme om ikke det viser sig, at jeg er i lykkelige omstændigheder. Vist endda nærmest hvad man kalder højgravid. I hvert fald er testiklerne allerede på vej ned i pungen på det drengebarn jeg tilsyneladende venter og det er helt sikkert en rar tanke. 

Det her kaster da et helt nyt lys over min weekend. Jeg er spændt, lykkelig og mildest talt overrasket og jeg forudser en del medievirak og mon ikke også jeg med al sandsynlighed kommer til at trække en overskrift eller to, for hvis jeg er gravid, er det med 100% sikkerhed enten et naturvidenskabeligt mirakel eller også har selveste helligånden været på spil.. 

Tak til "Alt om Børn" for denne øjenåbner, der forklarer hvorfor den kuffert jeg render rundt med på maven, bliver større og større fra dag til dag. Og nu skal jeg vist hen i sofaen med benene op, en lændepude og nogle syltede agurker med chokoladekrymmel.

hvad er det dog jeg har fostret..

billede stjålet her

storesøster: mor, når man dør skal man så have en kiste?

moren: ja, det bli'r man nødt til uanset om man skal begraves eller brændes

storesøster: øøøv! 

moren: "øv"? Hvorfor er det øv??

storesøster: jamen, det' bare fordi de er så dyyyre

moren: øhh ja, men det behøver du da ikke bekymre dig om. Når du dør, er det jo ikke dig selv, der skal sørge for det og når jeg fx. dør, så skal der såmænd nok være penge nok til at købe en kiste for

storesøster: aj, kan vi så bare købe den for dine penge!? Fedt!!

(tænkepause)

storesøster: mor, når du dør, hvem får så egentlig alle dine penge??

moren: det gør dig og Rosa (her bliver lillesøsters interesse vakt)

lillesøster: os? Aj, hvor fedt! ..(kort pause og så det uundgåelige:)... får vi lige mange??

moren: ja ja

(tænkepause)

storesøster: mor, hvor mange penge får vi egentlig, når du dør?

moren: tja, det er ikke til at vide. Kommer jo an på, hvornår jeg dør og om jeg har brugt rub og stub

storesøster: det håber jeg godt nok ikke du har. Jeg håber, der er mange tilbage

                          * * * * * * * * * 

Goddammit. De to små hyæner kommer til at danse på min grav for så efterfølgende at havne i noget bitter arvestrid. Godt man da i det mindste ikke er der til at opleve det..

awardtid

Dorte med bloggen Oline Art har været så venlig at give mig en award. Tak for det, du ;o) Jeg skal fortælle syv ting om mig selv og oh, hvilken fryd at på opfordring kunne få lov og lejlighed til at svælge i sig selv, he he.. Jamen, så kører vi:

1) jeg får brækfornemmelser af at høre eller se andre mennesker børste tænder eller spise en overmoden banan

2) hvis ikke jeg havde skolesøgende/hjemmeboende børn, ville jeg slå mig ned i Berlin 

3) jeg elsker plat humor og og er altid ham, der fnisende mumler "det sagde hun også igår" hver gang lejligheden byder sig

4) jeg kan hidse mig helt urimeligt op over småting og bagateller eller folk der udviser ligegyldighed eller manglende respekt overfor andre. Og fysiske ting der ikke vil makke ret. Og dårlige tv-programmer. Og latterlige bilister. Okay, jeg kan hidse mig op over det meste.

5) jeg er ikke særlig social. Altså ikke som i asocial, men bare meget introvert. Opsøger sjældent selv andres selskab, men synes da (næsten) altid at det er fedt, når der er nogen der hanker op i mig og jeg så er ude ad døren. Og det er altså ikke fordi jeg så sidder tavs, tvær og kedelig i et hjørne. Jeg kan skam være både sjov, festlig og snakkesalig, når det stikker mig. Hæ.

6) har engang i nattens mulm og mørke piftet en (rigtig irriterende mind you!) tyskers cykel på en campingplads i sønderjylland, fordi jeg var skidesur og indebrændt over at Tyskland samme aften havde slået Portugal i bronzekampen til VM 2006. (altså det var bare en så'n en gammeldags piftning, ikke noget med at snitte dækkene op og den slags.. Så'n er jeg trods alt heller ikke)

7) jeg kan sms'e i teenage-tempo. Uden at kigge og mens jeg laver noget med den anden hånd. Til gengæld er jeg nogle gange flere dage om at svare på en sms..

Sådan, syv ting om mig! 

Jeg vil gerne give awarden videre til følgende herlige madammer: 

Benedikte med Sophies (al)verden Louise med Kom lidt farver i skeen Tina med Det smager altid lidt af fugl  Xenia med Hjemme hos Xenia Laila med Thehuset Helle med Loppe-Shoppe Tante Pap med Tante Pap Ida med midtimellem

God fornøjelse, de damer! :o)

festligt, folkeligt og fornøjeligt

Hvem skulle ha' troet det; så så man lige mig have en helt vildt festlig, sjov og fornøjelig aften til koncert med De Eneste To.. Mig, der er berygtet for min manglende folkelighed og normalt går helt i baglås med korslagte arme, når folk begynder at klappe på 2 og 4, tænde lightere, skråle med og hvad ved jeg og kun skulle med til koncert, fordi jeg havde givet min søster en billet i julegave og tænkte, at så blev jeg da næsten nødt til at købe en til mig selv også.

Men jo, jeg morede mig, gjorde jeg. Meget endda. Og en lillebitte smule småfuld blev man da også. Og et par cigs blev det sørme også til. Og minsandten om ikke jeg også var ham, der med et triumferende hyl gaflede mig en herregrim t-shirt som opvarmningsfyren kylede ud fra scenen. Og så var musikken jo faktisk overraskende fed. Så fed at jeg faktisk har hørt cd'en på repeat det meste af dagen idag.

Jo jo, så har man hørt det med..