søndag den 8. maj 2011

klap dig selv på skulderen

Jeg burde ha' en medalje, gjorde jeg. Jeg har knoklet som et lille bæst hele weekenden og langt om længe fået gjort kål på nogle af de uendelige hængepartier, der har hængt som en tung sky af dårlig samvittighed over mit hoved i ugevis. 

Har længe været lidt duknakket, når jeg skulle ind og ud af min hoveddør, fordi vores hus udenfor nærmest har set ud som om, det husede en af den slags familier, som kommunen fører tilsyn med: Mandshøjt ukrudt, spindelvæv overalt på huset, møgbeskidte vinduer, cigaretskodder og andet affald som folk har smidt. Jeg er ellers ikke tilhænger af hysteri og veltrimmethed, men det her var på den pinlige og klamme måde.

Jeg har hængt i med en for mig sjælden vedholdenhed og hold kæft, hvor er her fint nu og hvor er jeg glad og tilfreds. 

Men ikke nok med det, jeg har også ordnet haven, fået plantet mine krukker til, slæbt mit springvand ud og sat det til, fejet, flyttet rundt, ryddet op og ud i gamle ødelagte krukker, smadret mit gamle rådne plantebord til pindebrænde og kørt dét plus et ordentligt læs andet ragelse på forbrændingen.

Og jeg har været på loppemarked og fået fingre i bøger, termokande, sengetøj og fine halskæder. Og jeg har bagt og spist kage. Og fået en lillebitte (så har jeg vist ikke fornærmet nogen) erkendtlighed af lillesøster i anledning af Mors Dag: et tandskrin på 2 x 2 cm indeholdende een pastil og 2 mikroskopiske breve "hej mor. Har du det godt. Ja nej sæt kryds". Og jeg har lavet og nået alt muligt andet.

Så selvom jeg aldrig nåede til Odense og fik set alle lækkerierne i Pakhus 16, har jeg alligevel haft en forrygende, udbytterig og møghyggelig weekend.

12 kommentarer:

  1. Skal si du har vært effektiv og energisk....nå gjelder det å holde alt vedlike utover sommeren....

    Ha en fin kveld.

    SvarSlet
  2. Ja klap på skulderen til dig. Din have ser rigtig hyggelig ud :-)

    SvarSlet
  3. Sikke fantastiske farver og billeder.
    Haven ser vildt hyggelig ud.
    Du får også et klap på skulderen fra mig.
    God aften til dig fra mig

    SvarSlet
  4. Rigtig dejlige billeder! Det lyder som en weekend af bedste skuffe. Nogle gange er der ikke noget bedre end at få kål på opgaver, der har hobet sig op, når man har god tid til at nusse med det! (på en hårdt arbejdende måde)

    SvarSlet
  5. Hvor ser det bare godt ud, Heidi!
    Virkelig en skøn have, som kræver at man sætter sig med et stykke kage og en lækker bog - som man dog nok ikke får læst i, fordi man skal kigge rundt på alle herlighederne :)

    Skønt at få ryddet ud i hængepartierne!

    SvarSlet
  6. Hvor ser det bare fint ud. Her er det altid haven der kommer sidst!! Du kan vist roligt give dig selv flere klap på ryggen. Man føler sig som en halv supermand når man har fået ordnet så meget på kort tid. Sikke en sød mors dags gave. Og hvis du også har nået at bage kage så bukker jeg mig i støvet for dig. Syren billedet - jeg kan dufte dem........ Det er MIN blomst som jeg ikke har set sådan rigtigt i mange år da jeg aldrig er i DK om foråret. Tag lige et ordenligt hiv under den og tænk på mig ;-) Dit springvand er fantastisk! Knus♥

    SvarSlet
  7. Hvor er du dygtig! :) Hvor ser din have bare HYGGELIG ud! Jeg ville elske at have sådan en lille hule. Du er virkelig for sej til det dersens indretnings-noget! Wauw!
    Jeg er sikker på at du vil nyde godt af alle dine anstrengelser resten af foråret og sommeren med :)

    SvarSlet
  8. Sååå fint, det var da det jeg skulle have gjordt istedet for at shoppe .)

    SvarSlet
  9. Haven ser fantastisk ud, så dit slid og slæb har båret frugt. Nogle weekender når man bare så meget, at man bagefter slet ikke kan fatte, at det kunne lade sig gøre. Små erkendtligheder har også ret!! Mvh Louise

    SvarSlet
  10. Tak allesammen :o)

    Ja, det er skønt at få noget fra hånden og utroligt hvor meget man egentlig kan nå, når energien og gejsten er der. Og så er der de andre weekender, hvor det eneste jeg når, er at tage opvasken søndag aften..

    Det trælse med havearbejde er jo bare, at det er skruen uden ende.. Man kan ikke nøjes med eet ordentligt nap og så ellers hvile sig på laurbærrene. Ikke ret længe i hvertfald :o)

    @Tina: jeg har indhaleret syrenduft helt ud i tåspidserne for dig ;o)

    SvarSlet
  11. hvor har du bare været effektiv! virkelig imponerende og hvor ser det bare hyggeligt ud :)

    SvarSlet
  12. Lovely pictures and what a lovely garden with all those flowers :)! You have a lovely blog, and although we can't read it, we will become followers because the pictures are saying enough :)!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...