"kan vi ikke gøre det lidt bedre"

Det tog omkring en time at pakke bilen med badetøj, køletaske, parasol, tæpper, håndklæder, skovle, spande, mad, kaffe, læsestof og alt det andet man har brug for til en pragtfuld dag på stranden. Så yderligere en halv time at køre til stranden. Og så sad vi så dér i bidende kulde og stiv kuling og nåede lige akkurat at æde vores rundstykker, inden vi blåfrosne og tænderklaprende i hast måtte pakke hele skidtet sammen igen og løbe i sikkerhed i bilen, mens alt blev sort omkring os og himmel og jord pludselig stod i ét.

Det holder jo ikke det her. Under vores temmelig kølige og ret våde Østrigstur, fik vi dagligt sms'er om hvor dejligt vejret var herhjemme. Endelig var sommeren kommet og folk grillede og badede og lavede sommerting, så man godt kunne sidde dernede i alperne og blive en smule misundelig. Men pyt, når vi kom hjem var der jo stadig to lange uger til at tage revanche i og så skulle der spises is, bades og nydes sommeraftener på terrassen. Min bare! Vi kom hjem fredag aften og alt var badet i tung sol og termometer lå i omegnen af de 27 grader. Mindre end tre timer senere lynede og tordnede det og har gjort det lige f*cking siden. Argh altså.

Nå. Men så er det da godt at den lokale boghandler sælger ud til spotpris. Se bare den stak her, jeg fik for sølle 120 kroner.

Så jeg skal såmænd nok få tiden til at gå, det er jo ikke det. Havde bare foretrukket at ligge og læse i hængekøjen. I noget bagende solskin, med en kølende paraplydrink i hånden og ungernes glade sommerhvin i baggrunden. Istedet kommer det så til at foregå på sofaen, under et uldtæppe og i stearinlysets skær. Argh altså igen.

to uger og to kilo senere

Der blev vandret, klappet æsler og ponyer, indsnust bjergluft, læst bøger indendøre i silende regnvejr, ædt igennem morgen,middag,eftermiddag og aften og slappet af til den store guldmedalje og alpeidyllen var sådan cirka præcis hvad jeg havde drømt om. Men nu er vi hjemme igen. Lidt erfaringer rigere..

Som fx. at fællesferiedelen med eksmand nok fremover bør begrænses til een enkelt uge.. Og at madelskende grovædere bør holde sig fra all-inclusive konceptet - al den mad havde fandme nær taget livet af os... Og at hvad landet Østrigs natur har i skønhed, mangler dets befolkning til gengæld i charme - kan ikke mindes en sådan koncentration af mugne miner og dårlig attitude andetsteds nogensinde før.. Og at Wien ikke er et sted jeg behøver komme tilbage til - synes, den var helt blottet for bid og storbystemning; fælt skuffende..

Men alt i alt en ganske hæderlig ferie. Nu skal vi bare lige hygge os herhjemme et stykke tid, inden vi eventuelt/muligvis/sandsynligvis drager østover til Sverige. Det er alt for længe siden sidst..

mein Alpen Traum

Hvis nogen skulle komme omkring de østrigske alper indenfor nærmeste fremtid og se en eller anden idiot, der hvirvler rundt på lette tå med udstrakte arme hen over de græsklædte tinder blandt Milka køer og edelweiss og syngesmiler the hills are aliiiive with the sound of muuuuusic, så tag det roligt; det er højst sandsynligt bare mig.

 

Jeg har altid haft lyst til at komme til Østrig og nu sker det endelig. Langt om længe. Og jeg glæder mig som et lille barn til at fylde lungerne med frisk, sprød bjergluft, dyppe min gamle, trætte krop i krystalklare søer, svælge i det ene pittoreske landskab efter det andet, æde sachertorte og apfelstrudel til det står ud af ørerne, vandre i bjerge, bunde iskolde riesiger fassbiere serveret af nogen i lederhosen og til bare at opleve rendyrket, uforfalsket gennem-ordentlighed på klos hold..

Og når så al den idylleriske nydelighed begynder at blive en tand for meget, rykker vi østpå til Wien. Byen har omkring 500 cafeer og jeg har planer om at starte fra en ende af. Det skal nok blive en dejlig ferie.

Tschüssi und auf Wiedersehen da draussen!

nogle dage er bare bedre end andre

Den seneste tid har været rimelig ad helvede til. Jeg har haft alt for meget om ørerne, været stresset, skidesur, kortluntet, ud- og indebrændt og syntes at det hele var ved at vokse mig over hovedet. 

Føromtalte besøg har kun været en del af det; der har været massiv travlhed på alle andre fronter også, nogle arbejdsmæssige "udfordringer" , alt muligt andet bøvl og halløj og det hele er blevet yderligere besværliggjort af, at jeg har været uden bil og derfor har været afhængig af en -til tider- vrangvillig eksmands lyst til at låne ud.

Men så. Lige pludselig i løbet af et par dage er det hele vendt og som med et trylleslag er alt bare ha-ha-ha-herligt og fantastisk og fjong og rosenrødt og fra at have løbet hektisk, panisk og stakåndet rundt 24/7, dasker jeg nu afslappet og lalleglad rundt i slow-mo tempo og synes, at livet er herligt. Eller det vil sige, jeg dasker ikke hele tiden. Nogle gange sidder jeg også med et smørret grin bag rattet på den nye, velsmurte, toplækre og allerede højtelskede bil, der ud af det blå pludselig landede i favnen på mig her den anden dag.

Og idag fik feel-good stemningen så yderligere et twist: Noget free lunch i Århus i arbejdstiden, efterfulgt af en lige så free halv, uventet fridag. Noget jeg bestemt ikke er forvænt med, sku' jeg hilse og sige.

Så det hele blev nydt i fulde drag og jeg fik mig nogle ganske lækre sager med hjem:

 

en fin mellemstor casalinga skål (der kalder på at blive fyldt op med slik) og de lækreste scherning øreringe i neon orange. Og de er købt for et gavekort jeg havde til 1+1 textil, så skulle selv kun spæde ganske lidt til

et par meter af sidste års overhypede voksdugsklassiker. De havde den pludselig hos Plint igen og jeg kunne godt tænke mig noget mere afdæmpet til mit havebord, så jeg slog til. Synes altså stadig, den er sindssygt flot.

jeg har længe sukket efter den fine Stella hængestage og idag blev den min, gnæk gnæk! Det samme gjorde den her skønne, mintgrønne stjerne fra bungalow. Og jeg blæser på at stagen egentlig er julepynt, den er kommet op med det samme og den får lov at hænge der og se godt ud, også selv om det er udenfor sæsonen. Tror, jeg vil have lys i bungalow stjernen, men indtil videre er den bestemt fin som den er

Så ja, livet er fandme alligevel ret sweet og nu vil jeg smide mig på sofaen og teste om den der casalinga skål dur til noget. Samtidig med at jeg godter mig ved tanken om, at nu er der kun to afslappede, slendrian ferie-mode-arbejdsdage tilbage, inden det for alvor er ferie! Fik jeg sagt, det var fire uger!? Nåm, det er det. Hæ.

lillesøsters værelse

Nåmmen, siden her nu er så pænt og ryddeligt alle steder i øjeblikket, har jeg benyttet mig af lejligheden til at knipse løs og forevige al den orden, mens der stadig er gennem-nydeligt og fint. Så planen er en lille tour de chambre i den kommende tid

Jeg har jo ævlet om de der pigeværelser i månedsvis, men nu står de langt om længe klar.. Det gik ikke helt som planlagt med lillesøsters. Der var planer om noget rød/blåt/pink tema, men den slags dur jeg altså alligevel ikke til. Syntes både der gik lidt for meget prinsesse i den og at det blev for ferskt og køligt at se på, så gradvist sneg der sig lidt grønt ind, så lidt gult og så skulle der vist lige lidt orange til også og så kørte bussen ellers og det endte med den sædvanlige farvelade. 

Men lillesøster er godt tilfreds og det er jeg skam også. Dog har jeg det lidt svært med alle de store, hvide flader på skrivebordet, men har indtil videre ikke haft hverken tid eller energi til at gøre noget ved det.

På nederste billede et sneak peak til storesøsters sort/hvide ungpigeværelse. Billedspam følger en anden god gang..

back to normal

Jeg har vidst i et halvt år at de travle damer her ovenfor skulle komme forbi igår for at tage boligbilleder og således burde jeg jo have haft god tid til at få ordnet diverse hængepartier og få de utallige løse ender ud ad verden.. Men når nu man er et dovent rodehoved, der altid bli'r ved med at udskyde alting og aldrig liiige kan tage sig sammen og desuden er typen, der ikke bare arbejder bedst under pres, men nærmest kun under pres, ja så giver det altså bagslag på et tidspunkt.

Så i de sidste par uger har jeg været i en tilstand af konstant panik-stress i forsøget på at indhente måneders laden-stå-til på rekordtid. Jeg nåede ikke alt det jeg gerne ville og det viste sig jo selvfølgelig også at være bedøvende lige meget. Men mit hjem har aldrig nogensinde været så rent og så ryddeligt før (jeg havde sgu sågar pudset vinduer - for første gang nogensinde) og det er en rigtig, fed fornemmelse, når nu man er vant til rod, nus og nullermænd overalt og jeg prøver at bilde mig selv ind, at sådan vil jeg holde det fra nu af. Ha. Som om.

Mindst ligeså fedt er det, at det hele nu er overstået og det eneste jeg skal tænke på nu, er den ferie, der lurer lige om hjørnet.

F-i-r-e, lange dejlige uger, hvor jeg ikke skal lave noget som helst, andet end at dase, slappe af, læse bøger, spise godis og tage tingene som de kommer. Det trænger jeg til.

*damerne på billedet er selvfølgelig Tia Borgschmidt og Mette Helena Rasmussen (med lille søde Johs på armen)

liberty ledning

Jeg har den her lampe i stuen, som "alle andre" synes er hæslig, men som jeg selv synes klæder stuen ret godt. Da jeg fandt den i en genner i sin tid, var tanken da også at pelse den og give den en make-over med noget friskere stof. Men da den så kom ind i stuen, syntes jeg at den var lige i øjet og at den skulle forblive som den var..

Dog har den kridhvide plasticledning og ditto baldakin, som den var hængt op i, generet mine øjne virkelig længe og da det viste sig, at den idé jeg først havde med en multikulørt og stribet tube lavet på en strikkelise, var vanskelig at føre ud i livet, måtte jeg tænkte i alternativer.

Det endte med et at blive en lang smal tarm syet i liberty til at trække ledningen igennem og da baldakinens hvide, blanke plastic så skreg endnu mere til himlen, fik den en tur også. Med stof og hjemmelavet mod podge (thank you, pinterest)

Det ser helt vildt hyggeligt ud og jeg kan godt se, at jeg vist bli'r nødt til at give flere af husets ledninger en make-over.

Jeg skal bare lige ha' fundet et smart trick til at forhindre baldakinen i at glide ned. Foreløbig har jeg bare kilet i nål i ledningen, men det ser lidt dumt ud at den sidder der og stritter.. (altså der er ikke sat strøm til, vel!? Den hænger der bare for syns skyld.. Kan ikke anbefale at man ellers så'n går og stikker nåle i ledninger..)

kan lykken købes for penge??

Ja, gu' kan den så. Og dem der siger noget andet, har helt sikkert aldrig haft 31 veldrejede honeycomb balls i tre forskellige størrelser og et hav af forskellige farver i hænderne. 

Jeg fik mine honeycomb balls, gjorde jeg. Langt om længe. I første omgang fik jeg verdens længste næse og følte mig snydt og møg-ærgerlig, da jeg åbnede den lillebitte papkasse og så indholdet, for de så fandme ikke ud af meget som de lå der, sammenrullede, undseelige og triste at se på. De lignede ikke noget noget til knap 600 kroner, lad mig sige det sådan. Så mor var skuffet, var hun og  og kassen blev bare skubbet væk, efter at jeg lige havde skimmet dem og sjusset mig frem til, at både farver og størrelser var gået helt galt. Så der stod den et par dage og gloede på mig og hver gang jeg fik øje på den, mærkede jeg et stik af irritation.

Men! I dag tog jeg mig sammen til at kigge nærmere på dem og i samme øjeblik jeg åbnede den første, ændrede alt sig og nu er de første foldet ud i al deres skønhed. Det var bare dét der skulle til og nu er jeg pludselig yderst tilfreds og helt vild med dem. Yes, nogle af farverne er helt skæve i forhold til billede og beskrivelse, yes, der er kludret lidt i størrelserne og yes, jeg har fået een mindre en jeg har bestilt og betalt for. Men hold nu kæft, de er fede!!

Nu kan jeg ikke vente på at skulle i gang med at plastre hele huset ind i dem og der ligger stadig en god stak og venter på at skulle foldes ud. Happy ending.

nu også til nummeren

Netto denne uge til sytten kroner. Og så oven i købet med rosenduft. Jeg siger det bare..

lidt weekend projekter

Jeg har fået en masse længe planlagte små tapetprojekter ud ad verden her i weekenden. Tapetet her ovenfor købte jeg for vistnok et par år siden af Junette på Trendsales og siden har det bare ligget og ventet på det helt rigtige projekt og det kom så nu. 

Nogle gange bli'r jeg lidt blind og vænner mig til hvordan tingene er, uden rigtigt at se dem længere. Og sådan var det med skabet her; pludselig forleden kom jeg til rigtig at kigge på det for første gang i hundrede år og hvor var det bare grimt! Jeg havde beklædt det med noget PIP gavepapir for et par år siden og det så efterhånden hæsligt ud. Nu er det toptunet med det her fantastiske og funky tapet og det er som om hele opgangen bli'r lyst op. Skønt.

Jeg brugte det samme tapet her til min køkkenhylde og har fået monteret kroge istedet for små søm, så der nu er plads til at hænge krus der. Skabene bugner, så enhver ekstra opbevaringsmulighed er kærkommen. 

Mit kedelige hvide el-skab har langt om længe fået en omgang loppe-tapet og det pynter også rigtig fint i gangen (selvom det er svært at tage billeder idag pga. gråvejr og manglende lys)

Sidst men ikke mindst har jeg haft fingrene i lillesøsters kommode. Igen. Den var egentlig færdig, troede jeg, da den blev beklædt med rød/hvide køkkentern i sådan noget klæbeplast fra Tiger for nogle uger siden. Men jeg har gået og skumlet og skulet til den lige siden og det så slet ikke godt ud sammen med den der lyserøde Pip tapet (som jeg i parentes bemærket er virkelig ærgerlig over, men ungen er tilfreds og det må vel være det vigtigste. Trods alt. Hæ), så nu har den fået gule blomster istedet og det ser så meget federe ud. 

 Og så har jeg modtaget de her lækkerier fra Bloomers kids. Uha, hvor jeg synes de er fine. Og når nu man selv er typen, der ALDRIG selv finder lækkert retrosengetøj i genbrugser og på markeder, ja så er det jo godt at der findes andre metoder. De to nederste er dynebetræk og det nederste er til sengetæppe til lillesøsters seng og det lilla skal bruges til en masonit-tavle. Lækre, lækre sager..

den halvhemmelige taske

Jeg fik jo syet igennem forleden og nævnte en taske, der var lidt hemmelig. Det er så den her. 

Min søster har fødselsdag i dag og tasken her er til hende. Det er en bestillingsopgave, syet af hendes eget stof. Hun har fået hjemmesyede tasker de sidste par år og i år var hun så på forkant og kom selv med et kæmpestort pudevår og ville gerne have syet tasken i netop dét stof.

Den er syet efter ca. samme mål og facon som en Kragh Rosenberg taske. Synes, de har en rigtig god størrelse og form; tilpas rummelig til at kunne indeholde alt det almindelige dametaske-gejl plus lidt varer og diverse loppefund, hvis man får brug for det. Og det gør man jo gerne.

Ku' være jeg sku' se, om ikke jeg ku' få syet en til mig selv også..

the copy cat sewer

Jeg har ellers ikke været så'n  helt oppe at køre over skypuderne, men så faldt jeg over en magen til den her på frenchblossom.com og syntes alligevel, at den var pænt nuttet. Så idag efter arbejde gik jeg i gang på copy cat måden og nu er lillesøster med på skypudebølgen. Hun er godt tilfreds og det er jeg -næsten- også. Synes den havde været sødere, hvis øjnene og munden havde været rykket lidt mere nedad og samlet lidt, men ikke noget der irriterer mig i en grad, så jeg gider at lave det om.. 

Så det lader til at min busy bee bølge fortsætter og det er fedt endelig at få lavet noget. Jeg har rykket min symaskine ud på køkkenbordet og det virker åbenbart; det er lettere at gå i kast med et projekt, når jeg ikke først skal overveje om jeg gider hefle den frem fra den underste og inderste del af skabet, men bare kan sætte mig til og trykke på speederen. Den får lov at blive stående lidt, tror jeg..

Men når man vælger at sidde og sy på det tidspunkt man burde stå og forberede sund, lækker og velsmagende aftensmad, så må der gåes på kompromis. Så idag stod aftensmaden på dem her:

Yum yum nudler. Min ven i nøden. Kogende vand + 3 minutter er alt hvad der skal til og pigerne ælsker dem (og det gør moren faktisk også). Så det..