at the end of the tunnel there's always light

- it just might be a train. Tak til Mike Skinner for dette skønne, genkendelige guldkorn. I hear you.

Nåmennøh, her lader det dog alligevel til, at vi er ved at være nået ud på den anden side. Efter en crappy periode med bange anelser, tankerne på overarbejde, ondt i maven, skrækscenarier på nethinden og malen fanden på væggen, er alarmen ved at være afblæst og vi endte på noget, der  vist alligevel ikke var andet end nogle hak i tuden og trods alt ikke varige mén eller ar på sjælen. Så lige pludselig er det hele egentlig pænt okay og jeg kan mærke, at jeg begynder at trække vejret igen. Nogle gange endda helt ned i maven. Jo jo, det lysner.

Og det endda helt bogstaveligt. Der er jo for fan' næsten forår i luften! Vidste I for eksempel, at der nu er lyst til noget henad kl. 16.25. Den er god nok, det passer. Det går helt sikkert den rigtige vej..

Måske jeg endda får overskud til at blogge lidt i ny og næ og kigge mig omkring hos jer andre. I det omfang mit skær-massivt-ned-på-computerforbruget-nytårsfortsæt tillader det, selvfølgelig. Hæ!