lørdag den 4. juni 2011

det sker bare ikke, lars krimi

Argh, det klør og kribler og krabler her og der og allevegne. Storesøster -og vistnok også moren og måske endda lillesøster- har reddet sig en omgang lus og gudhjælpemig om ikke, der nu er endnu en motherfucker edderkop i håndvasken på badeværelset. 

Hvad helvede skal det til for? Nu er det to år siden de sidst er kommet hjem med lus, så troede ærlig talt, at vi var  færdige med den slags og jeg går helt kold ved tanken om 4x1x3 kæmning indenfor de næste 14 dage, for at komme de små skiderikker til livs. 

Og så er jeg røvtræt af på 2. døgn at skulle i køkkenet for at børste tænder og vaske hænder, fordi det latterlige fjols af en edderkop absolut skal skvatte i en vask, den ikke magter selv at kravle op af og så oven i købet ikke engang har anstændighed nok til bare hurtigt at give op og lægge sig til at dø, så vi andre kan få vores liv tilbage. Tåbelige dyr.

Øv altså.

9 kommentarer:

  1. Virkelig ked af at høre I er invaderet af lus og edderkopper, men så glad for at se navnet Lars Krimi på overskriften. Det var lige det jeg havde brug for idag :-)

    SvarSlet
  2. ha ha ha ha !!! det kan jeg SÅ godt forstå du er træt af! og sikke en dum edderkop. Jeg har for nylig oplevet en der sad og kiggede på mig, nede i toiletkummen........ 2 x skyl så var den heldigvis væk! De skal bare dø!

    SvarSlet
  3. Det er surt - lus er lig med mega meget arbejde. Kæmning, skiftning af sengetøj, børster osv. En gang fik drengene det flere gange efter hinanden. Kom simpelthen dyner, puder og det hele i plasticposer og de blev lagt ud i et skur i 30 dage mener jeg det var. Har også haft noget i fryseren husker jeg ha ha. En anden gang vidste jeg hvem "synderen" var. En dejlig dreng med en meget meget travl mor. Jeg kæmmede simpelthen drengens hår og gav ham en lusebehandling da han var på besøg for jeg orkede ikke mere. Da moren komm fortalte jeg hende sødt at jeg vidste hvor travl hun var så jeg gav også lige ham en kur når jeg gav drengene. Eller da uventede gæster kom mens husbonden og undertegnede sad med lusekur og strithår he he. Håber du kommer af med dem. Og Heidi nu går du ud til håndvasken og snupper den edderkop forsigtigt med et stykke toiletpapir og smider den ud af vinduet..... Eller klemmer den og vupti ud i toilettet ;-) Som forebyggende middel kan du komme lidt Tea tree Oil i pigernes shampoo!!!! God weekend♥

    SvarSlet
  4. Åhhhh!!! Hedrin er godt mod lus! (Og uden gift)
    Edderkoppe-dillemaet er sjovt! Men jeg mener at kunne tyde at du nærmer dig din frygt - fotoet er i hvert fald skarpere end det sidste!

    SvarSlet
  5. Fyyyy flaaate for lus og edderkopper! Jeg HATER!!!!

    SvarSlet
  6. Adr, hvor er den klam, den edderkop! Jeg kan slet ikke holde dem ud... og da slet ikke de der kæmper med hår på benene. Jeg føler med dig!

    SvarSlet
  7. Yuck yuck YUCK,knock on wood we have never had them but kids bring them home so easy from school! sO SORRY!
    Love your choice of words!!!

    SvarSlet
  8. Update: edderkoppen er væk!! En af pigernes veninder skal sove her og fik pudset hende på den. Så op i et syltetøjsglas med den og så langt hen ad gaden med den. Oh, hvilken lettelse!! Værre ser det ud med lusene, der skal lidt mere arbejde til. Heldigvis var lillesøster lusefri, så det er da een mindre der skal kæmmes. Der var ikke tid til at jeg selv fik en omgang i formiddags, så har haft stram knold hele dagen og skal så ha turen i aften..

    @Karoline: i know the feeling. Vi kan alle trænge til noget Lars Krimi :o)

    @Mette-Kathrine: I toiletkummen!?? Ahm, altså! De er simpelthen syge i hovederne! Hvad skal det TIL for!!?? Om ikke andet er den da let at slippe af med dernede :o)

    @tina. He, kan lige se jer sidde der med lusekur, da uanmeldte gæster dukker op! Fedt at du kæmmede ham drengen. Det er jo også lidt håbløst at tænke på sommetider, for hvis andre ikke får kæmmet deres børn, smitter de jo bare igen og så kan man starte forfra. Det er jo skruen uden ende!

    @loppe-shoppe: du har ret. Jeg gav mig lidt bedre tid denne her gang. Dels nåede vi at komme til at kende hinanden lidt bedre, dels (og vigtigst) var den her ca. 1/2 gang mindre end den sidst :o)

    @Osloskånskan: enig! Lus og edderkopper har fanden skabt :o)

    @Sammensurium: Tak tak. Ja, den var faktisk behåret den her. Og havde en sær aflang spydformet krop. Og -helt bogstaveligt- øjne på stilke!!

    @polkadotpeticoat: you're SO lucky you haven't had to deal with those little monsters yet. Hope you never will :o)

    @Tina

    SvarSlet
  9. Al min sympati får du hermed. 2 onder på én gang! Heldigt du er af med den ene. Den anden kræver bare så meget mere arbejde. Vi har jo lige været der. Suk...

    Hos os endte det kæmning nu med at være helt hyggeligt. Man var jo nødt til at blive siddende, så kunne ligeså godt få en god sank ud af det :)

    God "arbejdslyst"...

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...