Jeg har været i gang med at gennemgå min kasse med ældgamle smykker, som jeg ikke bruger længere. Den står allerbagerst i skabet og kommer måske frem hverandet år og pigerne synes, det er fantastisk at sidde og pille i alle de gamle smykker og det gør deres mor såmænd også. Denne gang lykkedes det mig faktisk at få lavet en lille bunke til genbrugsbutikken, så der blev tyndet lidt ud i det, men der er stadig en pæn bunke, som jeg aldrig kunne drømme om at skille mig af med. Ikke fordi jeg nogensinde kommer til at bruge dem igen, men fordi de er fulde af minder og gode historier. 
bla. det her fine gamle italienske ur, som jeg fik af nabokonen da jeg var aupair i Italien for en menneskealder siden.
næseringen der var min trofaste følgesvend fra jeg var cirka 16 til nogle-og-tyve
de eneste guldsmykker jeg har. Ringen til venstre er den første ring min mor fik af min far og den til højre fik jeg af min moster i konfirmationsgave.
sølvdukken som jeg blev fuldstændig forliebt i og måtte eje, da jeg som 16 årig var på interrail i Portugal for første gang
en bid af smykkerne fra min teenagetid. Det var egentlig turkiser der var i som sten, men dét var lige muntert nok, så de fik en omgang sort neglelak
mine "New Mexico smykker". Havde engang en god veninde fra New Mexico, som forærede mig en del og resten har jeg selv købt derovre
min Karius og Baktus medaljon fra da jeg var barn. Med navn, adresse, telefonnummer og fuldt cpr. nummer (?) indgraveret på bagsiden..
mit lillebitte dåbsarmbånd med sten i den fineste lyseblå farve
Tja, det hele kunne vist godt trænge til at blive pudset. Men nu er det allerede stuvet af vejen igen, så der kommer nok til at gå et par år..
Jeg har aldrig været til traditionelle smykker fra en guldsmed og er det heller ikke nu. Min nuværende smykkesamling består mest af porcelæn i alle afskygninger (surprice), læder, emalje, plastic, kobber og lidt sølv til at holde på det hele.
Tror, jeg laver en follow-up, når jeg engang har fået sat lidt skik på dem også..
Hvor er det sjovt med ham manden der kravler. Ham kan jeg godt huske. Det var så SEJT, når man havde ham oppe hvor de andre turde at blive piercet nogle år senere hahaha
SvarSletKan også huske kravlemanden. Fik den i julegave af min højt elskede moster. Tror at den stadig lever i en boks dybt begravet et sted i mine gemmer lige som din. Tak for kigget - du har virkelig nogle "diamanter", som jeg godt kan forstå må leve videre, særligt din sølvdukke er da helt fantastisk! Mvh Louise
SvarSletSo pretty all of these little treasures and the little stories with each one!!
SvarSletI love the doll charm the best!
Altså den der lille sølvdukke er helt fantastisk! Den kan jeg godt forstå at du bare måtte eje :)
SvarSletJeg er vild med din Karius og Baktus halskæde.
SvarSletfine sager :) særligt sølvdukken blev jeg også lige forelsket i
SvarSletSikke en masse skønne ting. Du er god til at gemme :)
SvarSletMen det sorte neglelak der, det er næsten helt synd, men meget sjovt egentligt.
Tak tak allesammen :o)
SvarSletJa, den dukke er simpelthen så fin. Kan huske at de fandtes i massevis, så er, eller var, åbenbart en portugisisk ting. Nok mest møntet på småpiger dog..
Mye fint med spennende historier bak, me like!
SvarSletHvor er det fint det hele. Jeg fik en pludselig trang til at gennemgå mine egne hengemte æsker med smykker ;o)
SvarSletSikke nogle fine smykker :) må være dejligt at kunne huske, hvor du har fået dem fra :)
SvarSletJeg burde også kigge mine smykker igennem. De ligger hulter til bulter i en skuffe efter min far kom til at ødelægge mit smykketræ ved en flytnng.
Sikke'n et sjovt indlæg! Der gemmer sig mange sjove ting i vores smykkeskri. Den lille kravlende mand til øret havde jeg også som teenager.
SvarSletForstår til fulde hvorfor du måtte have den lille pige med hjem fra Portugal - hun er godt nok sød!