derfor elsker jeg berlin

* fordi man kan opleve sådan en broget forsamling som dem på billedet her i skøn, umage forening. En ung grungeagtig, cool musikerfyr, en yngre pige, der egentlig mere ligner en, der bor i forstæderne og arbejder i Schlecker og tilsidst et toptunet, sejt og solbrunt energibundt af en ældre mand på min. 65 år. Der spillede musik sammen, vistnok mest kopinumre, hvor nummeret She's a model med Kraftwerk, tog de største kegler og hittede bigtime. Så meget at man da godt lige kunne nappe den én gang til lidt længere henne i sættet. Og hvad man desværre ikke kan se på billedet var, at musikken mestendels blev frembragt ved at ham den veltrænede ældre herre stod og boksede på de der små brune lædertingester med sine muskuløse, hårdtslående næver og at lædertingesterne var en slags elektroniske trommer. Groooovy.

* fordi (og det lyder hippieagtigt) at folk ikke kører noget (så meget?) facadefis og ikke er så coole eller koncentrerede om at se godt ud, at man ikke ved, hvor man har dem. Og heller ikke er for fine eller coole til at smile og være venlige eller spise en is, selvom de måske er dækkede med killer-tatoveringer over hele kroppen. Og heller ikke sidder fast i nogle snævre rammer for hvordan man gør og ikke gør, når man ser ud på en bestemt måde. Som fx. den lille flok kronragede, tatoverede tyrenakker, der lignede rockere med deres motherfuckerskæg og bikerbriller og som også var i Mauer park den dag og se førnævnte lille orkester. Uden skyggen af hårdkogt facade eller bad-ass attitude, men med masser af højt humør, muntre tilråb og hjertelig latter.

* fordi folk ligner røv og nøgler. Og det gør de. Med deres biosandaler og deres midthalvfemser posebukser og deres uindfattede briller og deres  slidte forvaskede t-shirts og deres manglende makeup. For det første giver det en herlig, afslappet stemning og for det andet er det en skøn mulighed for at blende in, når man nu selv ligner noget katten har slæbt ind.

* fordi man kan se graffiti som "kapitalismus tötet"

* fordi man kan rende ind i Blixa Bargeld i den lokale papirhandel

* fordi man kan opleve nogen få et møgfald på åben gade, fordi de har købt sig en ordentlig motherfucker af en fladskærm. Rart at der stadig findes mennesker i verden, hvis mål i livet ikke er hele tiden at stræbe efter noget der er større, fladere, hurtigere og nyere

* fordi man kan høre folk bruge ordet sozialismus uden at det virker latterligt eller at nogen fniser overbærende

* fordi det er helt okay at nappe sig en kølig med vennerne på legepladsen, mens børnene leger og hygger sig

* fordi der er liv, leben, cafeer, kaffebarer, spisesteder og butikker overalt. 

Og nu er vi så hjemme igen. I provins og efterår til halsen og hverdag og arbejde lige rundt om hjørnet. Jävla.