yes I can

Så lykkedes det. Efter måneder med tøven og berøringsangst, fik jeg endelig samlet mod til mig og nærmede mig det der stof. Og nu har jeg fandengaleme syet en nederdel til mig selv. Yes sir. En halvlang etagenederdel, der er syet efter mønster og har lynlås og alt muligt. Og en ganske hæderlig pasform I might add.

Selvom jeg personligt synes, at mønsterfolkene skulle ha' slappet lidt af med rynkerne på den øverste del af midterstykket, da det gør, at man ser lidt mere bulet og bredhoftet ud end godt er. Men pyt, det justerer jeg bare selv på mønstret til den næste jeg skal sy. For ja, nu er jeg åbenbart sådan en, der liige syr en nederdel og liige justerer lidt på et mønster og liige tilføjer det et personligt pift og snit. Mand, hvor jeg kan.

Jeg synes helt ærligt, at jeg har fortjent både applaus, skamros og fedterøvskommentarer. I stor stil.

(billedkvaliteten er elendig. I virkeligheden er den altså fin!)