Hvem sku' ha' troet at der inde bag mit rodede, kulørte hurlumhej-hjerte, gemte sig en lillebitte, nedtonet skabs-minimalist!? Men sørme så. Sort, hvidt, træ, lidt blåt og en håndfuld douchede pasteller hist og her, er hvad det endte med og det var lige, hvad jeg trængte til.
Det eneste jeg har brugt penge på, er min nye, fancy wannabe-træ voksdug til 140,- kroner, så det må siges at være en billig omgang. Jeg ville egentlig gerne ha' haft en i en mørkere, mere gylden træfarve, men det her var, hvad de havde i min lokale Botex og jeg orkede ikke, hverken at vente længere eller at køre land og rige rundt, efter noget som jeg ikke engang vidste om fandtes. Men den lyse her fungerer også fint og jeg synes, den er ræddy læks sammen med de sarte pasteller.
Wallsticker-kalenderen fandt jeg i en rodekasse til en 10'er i netto for hundrede år siden og så har den ellers ligget i kælderen og ventet på det rette øjeblik lige siden. Og ellers er der bare blevet rokeret lidt rundt med tingene til og fra andre steder i huset og så hentet diverse billeder og småting frem fra gemmerne og det er så fordelen ved (stort set) aldrig at skille sig af med noget; at jeg bare kan gå ned i kælderen og ret hurtigt fremtrylle nærmest hvad det skal være! Det eneste jeg vist skal ha' investeret i, er nogle nye viskestykker, der passer lidt bedre i stilen.
Jeg har gået rundt med hele to hede køkkendrømme de sidste 2-3 måneder. Den ene involverede noget fedt tapet, et rundt spisebord og et lyserødt, fritstående køleskab. Den anden var ovre i noget casual, svensk Peddersen & Findus stil med kludetæpper, træ og en hvid, broderet stofdug. I stedet endte vi så med en tredje, mere tjep og knap så omfattende løsning og det er skam helt fint. Så er der stadig lidt at drømme om.