fredag den 6. maj 2011

med rogn


Jeg har fået en mail i min indbakke og sørme om ikke det viser sig, at jeg er i lykkelige omstændigheder. Vist endda nærmest hvad man kalder højgravid. I hvert fald er testiklerne allerede på vej ned i pungen på det drengebarn jeg tilsyneladende venter og det er helt sikkert en rar tanke. 

Det her kaster da et helt nyt lys over min weekend. Jeg er spændt, lykkelig og mildest talt overrasket og jeg forudser en del medievirak og mon ikke også jeg med al sandsynlighed kommer til at trække en overskrift eller to, for hvis jeg er gravid, er det med 100% sikkerhed enten et naturvidenskabeligt mirakel eller også har selveste helligånden været på spil.. 

Tak til "Alt om Børn" for denne øjenåbner, der forklarer hvorfor den kuffert jeg render rundt med på maven, bliver større og større fra dag til dag. Og nu skal jeg vist hen i sofaen med benene op, en lændepude og nogle syltede agurker med chokoladekrymmel.

8 kommentarer:

  1. Tillykke! Det er jo altid dejligt at blive overrasket. Men hvor træls, at du er gået glip af et godt knald!

    SvarSlet
  2. Ha ha.......... Jeg fik selvsamme mail den anden dag. Glad for at jeg ikke er ene om at være i lykkelige omstændigheder - man får jo lidt af et chock ikk? ;o)

    SvarSlet
  3. Ha ha...! Jeg vil også have sådan en mail, så jeg kan undskylde de ekstra kilo med noget!

    Det kan da helt sikkert ikke skyldes for meget chokolade...?? Det vælger jeg at lukke øjnene for ;)Og jeg holder dem TÆTlukkede...

    Jeg glæder mig til at se forsiderne på EkstraBladet. Helligånden part II?

    SvarSlet
  4. Griner..Stort tillykke..Måske i snart skulle ha´gang i et børneværelse og lidt tøj gjort klar til drenge svesken !! :o) Skøn weekend.. Og husk hvis du får kvalme sidst på dagne betyder det at "han" er lang håret :o) !!
    Knus fra Frk. Lehmann

    SvarSlet
  5. Jamen lad da bare år 2011 blive et nyt år 0. Tænk sig engang alle de mirakler vi står overfor; pludselig er nedskæringer på landets sygehuse ikke et problem, oliekriser løses med et vand til olie-mirakel, ja jeg glæder mig nok særligt til, at du bliver udformet i et uendeligt antal Maria-figurer/ Heidi-figurer, som kommer til at pryde de danske hjem... Det er gode tider, vi går i møde. Go weekend. Mvh Louise

    SvarSlet
  6. Bare man havde en undskyldning for slik dellen he he. Knus

    SvarSlet
  7. Ha ha, tak allesammen for jeres gode kommentarer :o)

    (@Kreafab: jeg glæder mig som et lille barn til at se de der Heidi-figurer på hylderne ;o) )

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...