så er festen forbi

Så er det hele overstået. Jeg plejer ellers at nå et mætheds-/kvalmepunkt lige op til jul, hvor jeg bare glæder mig til, at det hele er overstået, men sådan havde jeg det slet ikke i år. Jeg kunne sagtens ha' nappet 14 dages optakt og tilløb mere og sidder nu lidt med en øv-er-det-allerede-overstået-følelse.

Men vi havde en fantastisk juleaften, der var lige som den skulle være: ikke skyggen af værtindestress, brun mad i rigelige mængder, fis og ballade, konfekt, gaveræs, vin, de sædvanlige diskussioner om, hvem der fik mandlen sidste år og den til dato mest sjuskede, skødesløse og halvhjertede dansen om juletræet.  Ikke meget skønsang og himmelvendte, fromme øjne dér.. 

I dag er årets yndlingsdag. Jeg elsker 1. juledag og den holdes totalt hellig. Nægter at deltage i julefrokoster eller nogetsomhelst, der betyder at jeg skal have tøj på og forlade huset. Så dagen idag bli'r tilbragt i nattøj på sofaen og der skal just dances, ses film, smovses guf og rester, hygges igennem og slappes af i stor stil. Dejligt.

ingen fine fornemmelser

Så er året juletræ pyntet og der er som sædvanlig ingen fine fornemmelser, hvad angår pynten. Det gamle, det nye, det hjemmelavede, pigernes børnepynt, det fine, det utraditionelle, det kitschy.. Alt går. Bare der er nok af det. Jeg elsker pigernes efterhånden 4-5 år gamle megalange musetrappe i forskelligfarvet papir, den gi'r det skønneste pift. 

Eneste hage er den katastrofale mangel på lametta! Min lokale Kvickly's lametta var helt, helt forkert: Bred, klodset og mat (!?) og det holder jo ingen steder. Lametta skal funkle og tindre i al sin spinkle skønhed. Sådan er det.

Så om jeg så skal køre land og rige rundt imorgen for at støve den rigtige slags op, så gør jeg gerne det.

Glædelig jul derude!

så ku' den være her

Det holdt hårdt og den lod vente på sig, men pludselig er den her bare. Julestemningen. Sweet, sweet julestemning, krydret med frydefuld forventning på den hyggelige og ikke tårnhøje måde. Det er fint.

Pigerne har fået juleferie, jeg får det imorgen, de fleste gaver er i hus, lakridsmandlerne lavet, træet er oppe og kasserne med julepynt er hentet op og står klar til, at træet skal pyntes imorgen. 

Vi har pynt nok til et træ på størrelse med Rådhuspladsens og hvordan vi skal finde plads til det, på det her fisteltræ, ved jeg ikke. Nok noget med at hænge det i lag ovenpå hinanden, for når det kommer til juletræer er jeg til den overlæssede slags. Med lametta. Masser af lametta. Så er det sagt..

it's a sick world

Jeg har en god veninde, som jeg siden teenagetiden har udvekslet udklip med. Altså noget som vi river ud af aviser og blade og sender til hinanden, fordi det er sjovt/langt ude/fucked up/hårrejsende/ophidsende/provokerende/tankevækkende eller slet og ret herregrineren og fordi vi ved, at den anden vil sætte pris på det.

Idag modtog jeg dette pragteksemplar med posten. Folk er sgu syge i potten. Hæ.

almost there

Så er de fleste gaver ved at være pakket ind og det begynder efterhånden at ligne noget deroppe på skabet, selvom mængden - eller i hvert fald størrelsen - af gaver i år er væsentligt mindre, end den plejer at være. Pigerne ønsker sig faktisk ikke rigtig noget legetøj i år, så der er ikke nogle af de der kæmpekasser med huse til Sylvanian Families, LPS osv. til at fylde godt i bunken. I år er det mere cd'er, accessories, mobil, ting til værelserne og andre ikke-fysisk store ting de skal have. 

Jeg mangler stadig at købe 3-4 gaver og jeg satser kraftigt på, at få dem ud af verden idag, så jeg med sindsro og julefred i sindet kan hellige mig ugens små hyggeprojekter, der lyder noget á la konfekt, fedtebrød (oh yeah), havregrynskugler, juletræspyntning, figurkager, lakridsmandler og så lige alt det løse til at slutte af på..

amatørernes fest

Der er lidt huller hist og pist, taget gaber, glasuren er klasket på og de ser slet ikke ud som vi havde troet eller måske snarere håbet, men i betragtning af, at det startede med at moren fik et hysterisk anfald og var ved at knalde en hidsig næve i sit hus af bare arrigskab, fordi karamellen størknede for hurtigt, skorstenen knækkede og det der glasur slet ikke var til at arbejde med, så er det alligevel endt meget godt. Og som de står der i skabet, ser de faktisk skidegodt og hyggeligt ud og både pigerne og jeg er endt med at være godt tilfredse.

Men for fanden. Det er helt sikkert ikke noget, jeg skal lave igen lige med det samme. Endnu engang tak for skøn inspiration til dig, Ninette og hatten af for dit kæmpetalent. Du skal ikke frygte noget konkurrence fra min side, he he..

store bagedag

Vi har brugt hele eftermiddagen i køkkenet og har fået bagt en god omgang pebernødder og peberkagehuse. Imorgen skal vi samle og dekorere husene og vi glæder os alle som små børn til at give den gas med glasur og sukkerpynt. Jeg har kigget med over skulderen hos Ninette, der laver de absolut vildeste og fedeste peberkagehuse og beredvilligt øser af alle sine gode tips og ideer og selvom vores huse næppe kommer til at nå hendes til sokkeholderne, kan vi i hvert fald nappe en ide hist og pist.

den glade vinder

Jeg var ellers begyndt at tro, at der hvilede en give away forbandelse over mig, siden jeg aldrig vandt noget. Men dén sortseertanke blev manet noget så eftertrykkeligt i jorden for et par uger siden, hvor jeg vandt intet mindre end to give aways. Hurra. 

Hos Betine var jeg så superheldig at vinde de her skønne Aspegren stager. De er simpelthen så skønne og jeg har fundet en fin lille plads til dem, så det er helt perfekt.

Endnu engang tusind tak for den fine julegave, Betine. Jeg er rigtig glad for dem.

a pin in the ass

At pinterest er da shit, kan vi vist godt alle blive enige om. Dog oplever jeg lidt irritationsmomenter. Udover, at man lidt for ofte løber ind i deres famøse hiccups, så er min profil også fuldstændig fastlåst ift. followers, pins og recent activity. 

Uanset hvor meget og hvor ivrigt jeg pinner, rører antal pins sig ikke ud af flækken. Det samme gælder followers. Following ændrer sig i takt med at jeg følger nye, så den fungerer fint nok. 

Desuden kan jeg ikke se alle followers/following, men kun de første max. 18, så jeg har ikke mulighed for at gå ind og kigge på, hvem der følger mig og evt. følge tilbage. Møgirriterende.

Har jeg fået oprettet mig en rigtig mandagsprofil eller er det et generelt problem? Er det også noget I andre oplever? Og er der nogen der ligger inde med Den Gyldne Løsning?

vil du også have silkebløde ladyfingers?

Hvis der skulle sidde andre end mig derude, der her om vinteren døjer med tørre, ru, barkede skurekonenæver, så fortvivl ej længere, for der findes lys for enden af tunnelen! Jo, det passer og løsningen er ikke længere væk end ude i køkkenet.

Man tager 3 dl. sukker, 1,25 dl. olivenolie og 2 spsk. citronsaft og blander det hele godt. Andet er der ikke i opskriften, så har man sin scrub. Når man så vil bruge den, tager man hvad der svarer til en teskefuld og gnider det rigtig godt ind i sine (tørre) hænder omkring et minuts tid og tilsidst skyller man det af med lunkent vand. Voila: Glatte, silkebløde hænder. Det virker omgående! Jeg lavede min i forgårs og har kun brugt den to gange, men alligevel er mine hænder supersoft og lækre. Og de var altså virkelig hærgede og vejrbidte inden. Neglene er også meget glattere og pænere, ja nærmest blanke.

Alt i alt kan jeg kun sige, prøv det, prøv det! Det er et sandt mirakelmiddel.

Opskriften fandt jeg på pinterest og dermed har jeg så også taget Puks udfordring op, med at fremvise noget man har fået inspiration til fra pinterest, omend dette ikke er i den helt kreative ende.

rødnæset julepude

Pigerne har været hos deres far denne weekend, så jeg har haft god tid til at sysle og få en masse hængepartier fra hånden og havde egentlig en lang liste over ting, jeg ville vise. Men lige da jeg var startet med at tage billeder, løb mit kamera tør for strøm og så nåede jeg ligesom ikke videre..

Så det eneste jeg kan flashe billeder af, er min nye fancy julepude. Har haft Rudolph stoffet til at ligge et par år, men nu skulle det altså være. Har syet den i klassisk rød/hvid køkkentern, som jeg aldrig bli'r træt af. (Udover at det er skønt at se på, er det også vildt praktisk for en doven gris som mig, at man slipper for at måle op og tegne af, men bare kan klippe efter ternene på øjemål. Det går aldrig helt galt) Bagsiden er noget gammelt room seven stof i lyserød/hvid køkkentern og så med noget hvid blonde rundt om Rudolph og en lille svampe detalje i sidesyningen. Jeg synes, den er blevet helt hyggelig. 

Og nu skal jeg ha' hevet nogle æbleskiver i ovnen og sat glühweinen over, så der er klar til monsterhygge, når pigerne kommer hjem lige om lidt! Yihaa!

blandet braller og om at falde af på den

Så fik jeg langt om længe bare lidt styr på nissegaverne. Pigerne har sådan set ikke en gavekalender, men istedet kommer nissen forbi og lægger en gave i sokken. De første år var det efter en 3 dages turnus, der lød noget a la gave-morgendrilleri-ingenting-gave-morgendrilleri-ingenting, så det kun var ca. hver 3. dag at de fik en lille gave. De andre dage lå den energiske, oppe-på-dupperne-nu-skal-den-fandme-ha-hele-armen mor derimod vandret for at fylde dagene med julemagi, drilske løjer og spilopper fra noget nær morgen til aften. Åh det var en fest.

Sidenhen er det gået ned ad bakke. Færre fantasifulde drillerier at vågne op til og flere ubrugelige smådimser, skrammel og snolder i sokkerne. Ved egentlig ikke, hvordan det præcist skete. Vel noget med ældre, krævende unger og en smådoven, træt og fantasiløs mor, der vælger at springe over hvor gærdet er lavest og nappe den lette løsning. Hvad kan jeg sige. Sidste år nåede de endda selv småpivende at efterspørge nissedrillerier, inden jeg lige kunne svinge mig op til at vikle deres værelser ind i den obligatoriske rulle toiletpapir..

Hvorom alting er, så har jeg i hvert fald nu to poser fyldt med pakker og en oversigt over hvilke dage de skal have dem, så jeg ikke (mere) skal svede over at skulle huske at pakke et par gaver ind hver aften kl. 23. Dog er der kun 11 gaver, så der er huller i kalenderen. Nu skal jeg så bare gøre op med mig selv, om jeg skal omkring Tiger og ha' købt noget mere bras, så der er gaver til alle dagene. Eller om vi beholder hullerne. Som en lille ondskabsfuld påmindelse om aldrig at tage noget for givet her i livet. Ho ho ho..

i just can't get enough

Jeg bli'r ved med det neonpinke. Utroligt hvad man kan få ud af en 30 ml. tube fra Søstrene Grenes. Sidste år lavede jeg en masse af de her små kyshjerter, men jeg har brugt dem bla. til at sætte på gaver, så jeg var ved at løbe tør og måtte derfor lave en omgang mere. 

Jeg har kun sådan noget uprofessionelt selvtørrende papirler, som egentlig er lidt træls at arbejde med, fordi der stritter sådan nogle små fiberfimrehår ud, når man skærer det og det desuden slår og vrider sig, når det tørrer. (medmindre man ligger det i pres. Og gør man dét, får det ikke helt luft nok og tager derfor hundrede år om at tørre). Men jeg har ikke rigtig kunnet finde noget alternativ, så det må gå an, indtil jeg forhåbentlig finder noget bedre.

Jeg har eksperimenteret lidt med at sy i ler og har lavet en lille skærmvase. Der er ingen bund i, så den er kun til lidt tørrede smågrene. Det var rigtig sjovt at prøve at sy i leret og jeg har flere ideer, jeg godt kunne tænke mig at få afprøvet, men i øjeblikket kniber det med tiden til at gøre noget ved det. 

Synes, den neonpinke kan være rigtig svær at fange på billeder og her ser den sindssygt fluoroscerende, flimrende og skinger ud, men i virkeligheden er den noget mere fin og rolig. På den cool måde altså.. Hæ.