en blandet landhandel

# 1-2 : ligesom Puk har jeg været i gang med at lave en mini flagranke af masking tape. Egentlig havde jeg først lavet dem som firkantede, men syntes det blev for tungt, så ændrede dem til almindelige vimpler og det blev så tilgengæld for kleint. Tror jeg prøver igen og så napper Puks splitflagsmodel..

# 3: fandt mig et fint sæt nyt tøj i den (næsten) lokale genner idag. En halvlang polkaprikket flamenco-inspireret nederdel og noget fintstrikket v-hals i absolut friske forårsfarver.

# 4: findus, min ven i nøden til de børnefri weekender

# 5: med lidt held kommer jeg senere i gang med at se på, om ikke jeg kan få noget fint ud af mit fine, nyindkøbte route 66 stof og de 18 meter mini pompom bånd, jeg modtog fra Thailand tidligere i dag.

God weekend!

køkkenternet glæde

Sidste år havde lillesøster den skønneste top fra  H&M i lækker æblegrøn køkkentern og jeg var (æble-) grøn af misundelse og lettere bitter over hvorfor de ikke havde lavet et-eller-andet i dét stof til voksne. Hvadsomhelst! 

Siden glemte jeg det lidt igen, men da jeg så fandt et par andre skjortebluser i grøn køkkentern på pinterest, blev der rippet op i den der gamle, forsmåede bitterhed. 

Lige indtil igår. Hvor jeg i H&M spottede dem her bagerst i butikken og tromlede igennem alt og alle, alt hvad remmer og tøj kunne holde for at komme hen og se om det virkelig var, hvad jeg håbede på. Og det var det. Lækre, figursyede skjortebluser i tynd, blød sommerbomuld med mælkedrengestribet kontrastfoer, i farverne  knasende æblegrøn og sprød hot pink. Ovenikøbet i størrelse voksen. Mor er glad, er hun..

neeeejjj!! (om at knytte sig til materielle ting)

Sidste år i efterårsferien var pigerne og jeg et smut i Viborg. På et tidspunkt spottede jeg i en børnetøjsbutik en sømandstrøje fra Milibe og ud af det blå opstod pludselig et meget stærkt aj-jeg-skal-da-ha'-en-sømandstrøje-det-er-da-lige-nøjagtig-dét-der-mangler-i-mit-liv behov.

En halv time senere gik vi ind i en genbrugsbutik i den anden ende af byen og dér hang den fandme. Ikke noget nymodens Mads Nørgaard halløj eller noget sjasket kopi-shit. Men en vaskeægte, oldschool sømandsstrik. I den helt rigtige marineblå farve, i den helt rigtige størrelse og i god kraftig kradsuld. What are the odds. Det var kærlighed ved første blik og jeg boede i den hele sidste vinter. Også selvom jeg hurtigt fik tilnavnet Kaptajn Haddock af min vittige eksmand. 

Og nu. Nu har jeg lige opdaget, at der er et par småhuller i den. Ved ikke, om det er slid eller om jeg har hængt i noget, men det er da lige før, at jeg fælder en tåre. Øv, hvor er det ærgerligt. Jeg har tænkt mig at prøve at lappe det sammen med noget matchende garn, men frygter at mine manglende evner og sans for akkuratesse gør, at det bli'r en værre omgang klamphuggeri. Øv altså. Det er da lige til at tude over..

dagen derpå

For lige at mane gårsdagens fæle misforståelser i jorden, vil jeg nu springe ud som modeblogger og flashe dagens rØde outfit. Så er der forhåbentlig ingen tvivl om hvilken flØj jeg stemte på igår..