der er en duft..

Jeg har lavet sæsonens første omgang chai-sirup og hele huset dufter af eksotiske krydderier, så det nærmest er til at blive svimmel af. Og jeg ved ikke hvad der ramte mig derude i køkkenet, for pludselig var jeg så overskudsagtig at jeg også lige fik testet en opskrift på citronsmåkager. Jo sørme så. 

Og nu høster jeg så frugten af mine anstrengselser her i sofaen. Under slumretæppet med en spandfuld skoldhed chai-latte, der både er hvinende sød, gennemkrydret og god stærk på een og samme tid og så en røvfuld hjemmebag, noget flims og en masse stearinlys til at akkompagnere den med. Man skal jo ha' et eller andet at holde modet oppe på - sådan en kold og mørk novemberaften.

om at træde i karakter, få hår på brystet og overvinde sig selv og hele verden. Næsten da.

Mine nakkehår var rejste, jeg rystede og sitrede i hele kroppen, var helt varm og svedig, havde en puls på cirka 300 og da jeg en halv time senere tilfældigt fik øje på mig selv i et spejl, var jeg stadig helt husmor-spættet ned ad halsen og havde et vildt udtryk i øjnene, men skidt med det, for jeg gjorde det! Jeg gjorde det fandme.

For første gang nogensinde i mit efterhånden lange liv dealede jeg forleden helt og aldeles selv med en edderkop af betragtelig størrelse og jeg er pavestolt! Jeg ringede ikke efter hverken en ven eller en eksmand eller ventede på at nogen tilfældigt skulle komme forbi og ordne paragrafferne for mig, men tog sagen i egen hånd og fik has på det lille møgdyr. 

Det krævede lige 15-20 minutters tilløb, nogle peptalks og adskillige dybe indåndinger, inden jeg, udstyret med storesøsters hårlak og min nyindkøbte og geniale edderkoppesnapper og en skovl som backup, fik mandet mig op til at gå i kødet på den og jeg havde da også håbet, at det første pift hårlak ville lamme den, så at jeg ikke risikerede at den stak af eller gik til modangreb, men den rystede sig bare lidt, for så derefter at folde sig ud i fuld størrelse. 

Så jeg måtte tættere på og med sammenpressede læber og års oparbejdet had, tømte jeg en halv flaske lak ud over den og selvom det (selvfølgelig!) stadig ikke var nok til at tage livet af den, var den  dog tilpas groggy, til at jeg hurtigt kunne hapse den med edderkoppesnapperen og få den kylet ud ad vinduet i en helvedes fart. Hvilken lykke. Selvom jeg var rystet og havde adr-fornemmelse i hele kroppen bagefter og var lidt rundt på gulvet, var jeg samtidig helt barnligt overstadig og følte mig nærmest pludselig et hoved højere og rustet til at klare hele verden.

Nå, men den der edderkoppesnapper er altså genial. Fungerer lidt som en slags gribetang, bare med et hoved af børster og plasticdimser med modhager, der filtrer sig om edderkoppens krop og ben og forhindrer den i at stikke af og så har den et skaft på 50-60 cms længde, så man kan holde nogenlunde behørig afstand. 

Jeg købte min i Fakta sat ned til en tyver og jeg sku' ha' købt den forlængst. Jeg havde een gang stået og rykket i dem, for så at stille den tilbage, fordi jeg synes den var lidt åndssvag. 

Den beslutning fortrød jeg bitterligt selvsamme aften, da jeg måtte sidde på hug og tisse i en spand ude i min gang, fordi der selvfølgelig pludselig sad en gigantisk motherf*cker lige bag toilettet på badeværelset. Jo jo. Men nu har jeg den og ballet er i den grad åbnet og det er endegyldigt slut med at være angstens slave. Tror jeg da nok..

en af de dage..

Man ved bare, at det bli'r en af de lange dage, når man lægger ud med at give de langtidshævede morgenboller et ordentligt drys instant kaffe istedet for sesamfrø. Det er skisme tidligt at længes efter weekend. På så'n en tirsdag..

nederen

Nederen at stå i Kvickly og så pludselig opdage at man har glemt at skifte sine udtjente, herregrimme so-six-years-ago tabercrocs med et par almindelige sandaler, inden man forlod matriklen.. 

(men hold kæft, hvor er de praktiske..)

uden hoved og hale

Jävla, det er ikke det bare sjov at starte arbejde igen efter fire ugers ferie. Jeg kører stadig fuldstændig i slow motion og kan slet ikke komme op i omdrejninger. Heller ikke med bloggeriet, så her kommer bare lidt randoms, for lige at få taget hul på bylden igen..

# 1 - 3: mine piger har nået en alder og en stil, hvor mors hjemmesyede på ingen måde er sagen. Dog er lillesøster ikke for fin til en hjemmesyet frugtpose, så endelig bød lejligheden sig til at få syet bare lidt igen. Og så ovenikøbet af det her fine japanske kawaii stof, nuttet ^_^

# 4: fantastisk buket købt for sølle 20 kroner ved en af de ca. 500 små vejboder vi passerede i sidste uge på strækningen Assens-Svendborg på vores telt-roadtrip til det sydfynske. Fyn er fin og så er der ikke noget bedre end georginer. Næsten da.

# 5 - 6: prøver krampagtigt at holde fast i noget feriestemning, så har grillet, drukket cola og blundet på terrassen her til aften. Det smager da lidt af fisk..

tak til mads m og tak til søster j

Når nu man ikke selv kan hækle, er det rart at have en søster der kan. Endelig er min islænder spiffet op til anno 2012. Nice. Nu håber jeg bare, at der går rigtig lang tid, inden jeg for alvor får brug for den..

somebody shoot me

Man ved at løbet er kørt, når man midt i en Far til Fire film tager sig selv i at sidde og tænke, at ham der Niels Olsen måske da vist egentlig på en eller anden mærkelig måde er en lille bitte smule smålækker. Christ altså.

vægelsindets glæder

Fordelen ved at være den ubeslutsomme, vægelsindede type der slet ikke kan tage stilling til, om det skal være en lakrids- eller hindbærskumsflødebolle er, at man nu kan se frem til en aften i selskab med een af hver. Det kan kun blive godt.

home alone

Noget af det bedste ved at være børnefri hveranden weekend er, at man kan ligge på sofaen og æde aftensmad samtidig med at man ser The Daily Show.

(og ja, det er et gammeldags ca. 1 meter dybt fjernsyn man ser på billedet. De findes endnu. Jeg hørte på et tidspunkt et indslag i radioen om, at der ikke længere var status i at have en fladskærm. Til gengæld var det lavstatus, hvis ikke man havde én. Så det..)

(og jaja, jeg skulle også lige eksperimentere lidt med det der lomo nu muligheden bød sig..)

at the end of the tunnel there's always light

- it just might be a train. Tak til Mike Skinner for dette skønne, genkendelige guldkorn. I hear you.

Nåmennøh, her lader det dog alligevel til, at vi er ved at være nået ud på den anden side. Efter en crappy periode med bange anelser, tankerne på overarbejde, ondt i maven, skrækscenarier på nethinden og malen fanden på væggen, er alarmen ved at være afblæst og vi endte på noget, der  vist alligevel ikke var andet end nogle hak i tuden og trods alt ikke varige mén eller ar på sjælen. Så lige pludselig er det hele egentlig pænt okay og jeg kan mærke, at jeg begynder at trække vejret igen. Nogle gange endda helt ned i maven. Jo jo, det lysner.

Og det endda helt bogstaveligt. Der er jo for fan' næsten forår i luften! Vidste I for eksempel, at der nu er lyst til noget henad kl. 16.25. Den er god nok, det passer. Det går helt sikkert den rigtige vej..

Måske jeg endda får overskud til at blogge lidt i ny og næ og kigge mig omkring hos jer andre. I det omfang mit skær-massivt-ned-på-computerforbruget-nytårsfortsæt tillader det, selvfølgelig. Hæ! 

okay, godt nytår så

Vi skraber bunden her i øjeblikket og der er ikke overskud til ret meget andet end bare at holde den gående.

Men, hallelujah, lad os da for fanden bare alligevel endelig lade champagnepropperne springe og tage hul på et nyt, friskt år. Jeg glæder mig. Og satser kraftigt på, at 2012 har lidt mere og lidt bedre at byde på end sin forgænger, for sidste år var på alle måder en mager og undseelig omgang sjask. 

Jeg har givet mig selv et slattent håndslag på at 2012 bli'r året, hvor jeg kommer videre arbejdsmæssigt og på mystisk vis finder en alternativ måde at greje det hele på. Altså Den Gyldne Løsning hvor arbejde, fritid og familieliv går op i en højere ha-ha-ha-hvor-er-det-hele-bare-herligt enhed, så det er slut med at føle sig som et jaget dyr i en trædemølle, der kører på højeste hastighed. 

Ind med ro, nærvær, lyst og t-i-d i rå og rigelige mængder og ud med stress, jag, ud-/indebrændthed og en evig, utilfredsstillende følelse af at være bagud, selvom jeg konstant er i løb.

Skål!

(billede lånt her)

endelig..

Ahh, denne weekend har været den længst ventede i mands minde og nu er den her endelig. Den er virkelig tiltrængt, helt og aldeles åben og propfuld af uanede muligheder og den skal fandengalme nydes i fulde drag, for jeg ved af bitter erfaring, at jeg kun lige når at blinke og så er det mandag morgen igen..

lykken er..

at finde en pose Polly i den lokale Fakta. Mmmm, Polly!

fra den anden side

Sku' hilse og sige, at man faktisk har rigtigt meget tid til at lave alt muligt, når man er uden netforbindelse og ikke død og pine skal sidde og følge med i alle mulige andres liv, men istedet bli'r nødt til at forsøge at få sparket lidt liv i sit eget.

Der er slet ingen grænser for alt det jeg får syslet og lavet, nu hvor jeg er uden kontakt til omverdenen. Altså den virtuelle omverden, ikke den af kød og blod that is. Vi snakker smykker, tøj, porcelæn, småmøbler, oprydning af kælder og masser af andre gamle dødssyge hængepartier.

Jeg har jo efterhånden vænnet mig til at billeddokumentere enhver ligegyldig bagatel fra min dagligdag, men det slipper jeg da for i øjeblikket. Hæ. Får sandsynligvis først min egen pc i gang igen på den anden side af ferien og jeg orker ikke at overføre billeder til Gentleman L's bærbare her, for så efterfølgende at forsøge at slette alle spor.

Imorgen damper han, pigerne og jeg på miniferie. Sammen. Den oprindelige plan var 8 dage i telt på noget kombitur til Blekinge og København. Men udsigten til endeløs pisregn gjorde, at vi ændrede det til 4 dages hoteltur til Hamburg. Der er trods alt ingen grund til at udfordre skæbnen for kraftigt..

"Hvor er det fint, at I kan finde ud af at tage på ferie sammen" er der flere der har sagt. Men det ved vi jo strengt taget heller ikke endnu om vi kan og der har været flere gange her de sidste dage, hvor jeg har tænkt om det nu også var verdens bedste idé. Satser på, at nå langt med god vilje og dybe indåndinger. Så må tiden vise, om det er tilstrækkeligt..

i mangel af bedre

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg langt hellere ville have noget chokolade til min kaffe. Men hvis valget står mellem ingenting og en dødssyg butterdejskringle, ja så ved jeg alligevel godt, hvad jeg vælger..

tilbage på pinden

Så er jeg vel hjemme fra Amsterdam.. Har haft en på alle måder dejlig tur, men er sgu alligevel lidt træt og mat i sokkeholderne af rejsetrængsler, storby-jag, shoppinghysteri og nonstop traven fra morgen til aften. Storbyferie er fedt, men fandme ingen picnic! Så det jeg trænger til nu er fred og ro, fuglekvidder, rekreation, natur, familietid, "slowlyness", gloen ud i luften og andre ikke-forbrugsrelaterede oplevelser og gøremål, he he. Skønt at der stadig er masser af fridage til at komme sig i..

Jeg har taget lidt billeder og vil skam-spamme jer på det groveste indenfor nær fremtid, men skal lige sunde mig lidt først..

Tusind tak for alle jeres pæne ord ifm. boligbloggeriet hos Wooz. Det er da helt forrygende, tak tak :o)

Og et stort velkommen til til alle de nye læsere, det er da helt overvældende!! Tak fordi I gider kigge med. Altså! Jeg glæder mig til at komme i gang med at kigge rundt hos jer.

Og nu skal jeg vist hen i sofaen med en skålfuld hollandsk snolder, en kop kaffe og hvadsomhelst i fjernsynet..

måske er verden alligevel ikke helt af lave..

Hvor bli'r en gammel kone glad og varm om hjertet, når hun på rundvisning i den fritidsklub, hvor storesøster starter efter sommerferien, ser at en af (børne-) pc'erne har ovenstående billede som baggrund og at pædagogen til hendes vantro "Hvad!?? Er det Iggy Pop????" replicerer "ja, der er faktisk nogen af dem, der har en ret god musiksmag"..

Det er en rar og betryggende tanke, at der i disse X factor/Nik & Jay/pop/døgnflue/skodmusik tider,  rent faktisk findes unge mennesker, der kan skelne skidt fra kanel og ikke er til fals for kedsommelige ørehængere, der alle er skåret over samme skabelon, men i stedet har sans for kvalitet og forstår at værdsætte rigtig, ordentlig og langtidsholdbar musik. Hurra hurra! 

(mine egne døtre er så bare ikke nogle af dem: kesha, medina, aqua osv. er bare det fedeste shit. Jeg ved ikke, hvad jeg gør, hvis ikke de vokser fra det..)

shopping by colours

Det var altså virkelig ikke bevidst, men da jeg kom hjem og tømte poserne efter en indkøbstur med min søster, kunne jeg se at der tegnede sig ikke en rød, men snarere orange/lyserød/grøn tråd..

den kulørte ende (massiv billedspam)

 

Ja, jeg blev lidt grebet og kunne ikke stoppe igen.. Jeg har ryddet op og gjort rent idag og tænkte at, så var det med at tage billeder, inden det hele sejler til igen. 

Det her er den ene ende af vores stue. Den kulørte. Det er her jeg tilbringer ufattelige mængder tid dagligt. Ikke med at nørkle og sysle og være kreativ, næh.. jeg sidder såmænd fastnaglet på min lille pind foran computeren: Læser blogs & nyheder, debatterer (lyder flot og voksent), opbygger kunstige behov på diverse shopping sites, savler over lækre billeder, får gode ideer & inspiration (og deraf følgende lejlighedsvise nedture over hvor u- kreativ/dygtig/sjov/spændende/klog og alt muligt andet U- jeg er sammenlignet med alle mulige andre). Lige det sidste er jo nederen, men bortset fra det er internettet jo  fandme fantastisk og en okay værdig tidsrøver.

Den anden ende af vores meget aflange stue er den nydelige. Billeder følger på et andet tidspunkt. Den er et skilsmisse-make-over-projekt og er endnu ikke færdig.. (De fleste nyskilte kvinder jeg kender bli'r rock-chicks med sort hår, sort tøj, sorte pandaøjne og masser af store sølvsmykker. Og jeg sætter så stuen i stand. For crying out loud altså!)

søndagens soundtrack & sørgeligt single-snask

Pigerne har været afsted til fødselsdag idag med farmand, så jeg har været home alone og har slået mig løs med høj musik og virkelig ulækker teenage-aftensmad. Der var øjeblikke, hvor jeg faktisk næsten følte mig som en på 22...