liberty ledning

Jeg har den her lampe i stuen, som "alle andre" synes er hæslig, men som jeg selv synes klæder stuen ret godt. Da jeg fandt den i en genner i sin tid, var tanken da også at pelse den og give den en make-over med noget friskere stof. Men da den så kom ind i stuen, syntes jeg at den var lige i øjet og at den skulle forblive som den var..

Dog har den kridhvide plasticledning og ditto baldakin, som den var hængt op i, generet mine øjne virkelig længe og da det viste sig, at den idé jeg først havde med en multikulørt og stribet tube lavet på en strikkelise, var vanskelig at føre ud i livet, måtte jeg tænkte i alternativer.

Det endte med et at blive en lang smal tarm syet i liberty til at trække ledningen igennem og da baldakinens hvide, blanke plastic så skreg endnu mere til himlen, fik den en tur også. Med stof og hjemmelavet mod podge (thank you, pinterest)

Det ser helt vildt hyggeligt ud og jeg kan godt se, at jeg vist bli'r nødt til at give flere af husets ledninger en make-over.

Jeg skal bare lige ha' fundet et smart trick til at forhindre baldakinen i at glide ned. Foreløbig har jeg bare kilet i nål i ledningen, men det ser lidt dumt ud at den sidder der og stritter.. (altså der er ikke sat strøm til, vel!? Den hænger der bare for syns skyld.. Kan ikke anbefale at man ellers så'n går og stikker nåle i ledninger..)

kan lykken købes for penge??

Ja, gu' kan den så. Og dem der siger noget andet, har helt sikkert aldrig haft 31 veldrejede honeycomb balls i tre forskellige størrelser og et hav af forskellige farver i hænderne. 

Jeg fik mine honeycomb balls, gjorde jeg. Langt om længe. I første omgang fik jeg verdens længste næse og følte mig snydt og møg-ærgerlig, da jeg åbnede den lillebitte papkasse og så indholdet, for de så fandme ikke ud af meget som de lå der, sammenrullede, undseelige og triste at se på. De lignede ikke noget noget til knap 600 kroner, lad mig sige det sådan. Så mor var skuffet, var hun og  og kassen blev bare skubbet væk, efter at jeg lige havde skimmet dem og sjusset mig frem til, at både farver og størrelser var gået helt galt. Så der stod den et par dage og gloede på mig og hver gang jeg fik øje på den, mærkede jeg et stik af irritation.

Men! I dag tog jeg mig sammen til at kigge nærmere på dem og i samme øjeblik jeg åbnede den første, ændrede alt sig og nu er de første foldet ud i al deres skønhed. Det var bare dét der skulle til og nu er jeg pludselig yderst tilfreds og helt vild med dem. Yes, nogle af farverne er helt skæve i forhold til billede og beskrivelse, yes, der er kludret lidt i størrelserne og yes, jeg har fået een mindre en jeg har bestilt og betalt for. Men hold nu kæft, de er fede!!

Nu kan jeg ikke vente på at skulle i gang med at plastre hele huset ind i dem og der ligger stadig en god stak og venter på at skulle foldes ud. Happy ending.

nu også til nummeren

Netto denne uge til sytten kroner. Og så oven i købet med rosenduft. Jeg siger det bare..

lidt weekend projekter

Jeg har fået en masse længe planlagte små tapetprojekter ud ad verden her i weekenden. Tapetet her ovenfor købte jeg for vistnok et par år siden af Junette på Trendsales og siden har det bare ligget og ventet på det helt rigtige projekt og det kom så nu. 

Nogle gange bli'r jeg lidt blind og vænner mig til hvordan tingene er, uden rigtigt at se dem længere. Og sådan var det med skabet her; pludselig forleden kom jeg til rigtig at kigge på det for første gang i hundrede år og hvor var det bare grimt! Jeg havde beklædt det med noget PIP gavepapir for et par år siden og det så efterhånden hæsligt ud. Nu er det toptunet med det her fantastiske og funky tapet og det er som om hele opgangen bli'r lyst op. Skønt.

Jeg brugte det samme tapet her til min køkkenhylde og har fået monteret kroge istedet for små søm, så der nu er plads til at hænge krus der. Skabene bugner, så enhver ekstra opbevaringsmulighed er kærkommen. 

Mit kedelige hvide el-skab har langt om længe fået en omgang loppe-tapet og det pynter også rigtig fint i gangen (selvom det er svært at tage billeder idag pga. gråvejr og manglende lys)

Sidst men ikke mindst har jeg haft fingrene i lillesøsters kommode. Igen. Den var egentlig færdig, troede jeg, da den blev beklædt med rød/hvide køkkentern i sådan noget klæbeplast fra Tiger for nogle uger siden. Men jeg har gået og skumlet og skulet til den lige siden og det så slet ikke godt ud sammen med den der lyserøde Pip tapet (som jeg i parentes bemærket er virkelig ærgerlig over, men ungen er tilfreds og det må vel være det vigtigste. Trods alt. Hæ), så nu har den fået gule blomster istedet og det ser så meget federe ud. 

 Og så har jeg modtaget de her lækkerier fra Bloomers kids. Uha, hvor jeg synes de er fine. Og når nu man selv er typen, der ALDRIG selv finder lækkert retrosengetøj i genbrugser og på markeder, ja så er det jo godt at der findes andre metoder. De to nederste er dynebetræk og det nederste er til sengetæppe til lillesøsters seng og det lilla skal bruges til en masonit-tavle. Lækre, lækre sager..

den halvhemmelige taske

Jeg fik jo syet igennem forleden og nævnte en taske, der var lidt hemmelig. Det er så den her. 

Min søster har fødselsdag i dag og tasken her er til hende. Det er en bestillingsopgave, syet af hendes eget stof. Hun har fået hjemmesyede tasker de sidste par år og i år var hun så på forkant og kom selv med et kæmpestort pudevår og ville gerne have syet tasken i netop dét stof.

Den er syet efter ca. samme mål og facon som en Kragh Rosenberg taske. Synes, de har en rigtig god størrelse og form; tilpas rummelig til at kunne indeholde alt det almindelige dametaske-gejl plus lidt varer og diverse loppefund, hvis man får brug for det. Og det gør man jo gerne.

Ku' være jeg sku' se, om ikke jeg ku' få syet en til mig selv også..

the copy cat sewer

Jeg har ellers ikke været så'n  helt oppe at køre over skypuderne, men så faldt jeg over en magen til den her på frenchblossom.com og syntes alligevel, at den var pænt nuttet. Så idag efter arbejde gik jeg i gang på copy cat måden og nu er lillesøster med på skypudebølgen. Hun er godt tilfreds og det er jeg -næsten- også. Synes den havde været sødere, hvis øjnene og munden havde været rykket lidt mere nedad og samlet lidt, men ikke noget der irriterer mig i en grad, så jeg gider at lave det om.. 

Så det lader til at min busy bee bølge fortsætter og det er fedt endelig at få lavet noget. Jeg har rykket min symaskine ud på køkkenbordet og det virker åbenbart; det er lettere at gå i kast med et projekt, når jeg ikke først skal overveje om jeg gider hefle den frem fra den underste og inderste del af skabet, men bare kan sætte mig til og trykke på speederen. Den får lov at blive stående lidt, tror jeg..

Men når man vælger at sidde og sy på det tidspunkt man burde stå og forberede sund, lækker og velsmagende aftensmad, så må der gåes på kompromis. Så idag stod aftensmaden på dem her:

Yum yum nudler. Min ven i nøden. Kogende vand + 3 minutter er alt hvad der skal til og pigerne ælsker dem (og det gør moren faktisk også). Så det..

voksdug - i love you

Jeg elsker voksdug og kan ikke få nok af det! Udover at det jo er helt vildt praktisk, er det også en nem og hurtig måde at spice tingene lidt op på. Jeg har et temmelig stort lager at vælge imellem, så jeg er vant til at skifte ret ofte. Langt de fleste er fra Kitsch Kitchen, men der er også et par andre mærker imellem, men det her er min første Lola og jeg er helt vild med den.

Jeg har det ellers en lille smule svært med blå. Synes farven er fed og elsker den hos andre, men synes altid den falder lidt udenfor herhjemme hos mig. Men den her er lige i øjet og den er helt forrygende sammen med dyb pink og orange og gul. Yum-my.

Tror, at den bli'r startskuddet til at jeg skal ha' syet nyt betræk til min spisebordslampe. Den er ved at være lidt fad i farven og sammen med den nye dug, ser den endnu mere trist ud. Jeg tænker, at vi skal over i noget pink eller lime istedet. Mon ikke dét kunne blive festligt..

busy bee

Jeg har været uden bil i nu 4-5 uger og selvom det virkelig er en pestilens at være stavnsbundet og ikke kunne komme omkring som jeg plejer, så har det nu også sine fordele. Som at jeg for eksempel får lavet meget mere i mine børnefri weekender, fordi jeg ikke farer omkring og  liige skal til dét og dét loppemarked eller liige til nabobyen for at tjekke, om nogle af genbrugsbutikkerne har et-eller-andet jeg ikke kan leve uden. Og så er det at dagene smuldrer mellem fingrene på mig, uden at jeg føler at jeg har fået lavet eller udrettet noget.

Men sådan er det så ikke i øjeblikket. Således har jeg idag endelig fået syet den føromtalte Route 66 pude til lillesøsters værelse færdig, syet en taske (som er lidt hemmelig og så alligevel ikke, men først bli'r flashet, når jeg har fået taget billeder), malet bogkasser, knopper, rammer, spejlhylde og andre småting til pigernes stadig ufærdige værelser (men det lysner, gør det) og fået nogle andre gamle hængepartier af vejen.

Og så er der ovenikøbet fodbold ad libitum i fjerneren den næste måneds tid. Åh, man skulle da være en slem hængemule for ikke at synes, at idag er en dejlig dag. Hæ.

hovmod står for fald

Nåmmen, jeg fik mig jo en god stak nye Wordfeud modstandere for et stykke tid siden og det gik såmænd også rigtig, rigtig godt. I hvert fald i starten. Men så var det så, at Louise spurgte, om vi ikke skulle spille bedst ud af fem med en gave på højkant. Og ovenpå tre (godtnok knebne) sejre over hende i streg og en forfærdelig masse sejre i det hele taget (jo jo), svarede jeg kålhøgent et rungende JA i skråsikker overbevisning om, at det selvfølgelig ville være mig, der løb af med sejren.

Det skulle jeg ikke have gjort, for fra da af gik alt galt og jeg blev i dén grad løbet over ende og led det ene svidende nederlag efter det andet, altimens jeg blev mere og mere irriteret, rasende, afmægtig, skidesur og rigtig barnligt indebrændt. Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg vandt så meget som een eneste omgang eller om det var efter 3. spil, at jeg tvært bad om Louises adresse, selvom hun generøst foreslog, at vi kunne lave det om til bedst ud af syv. Men jeg orkede ikke flere ydmygelser og kunne heller ikke holde til at gå i en tilstand af konstant ophidselse og vrede over hvor uretfærdigt det var med de elendige, ubrugelige satans til bogstaver jeg konstant fik tildelt, mens Louise høstede den ene tårnhøje TW score efter den anden på lange, lange perfekt afstemte ordkombinationer. (Altså fordi det var jo selvfølgelig mine bogstaver den var gal med. Ikke mine evner. Det siger sig selv.)

Nå, men nu er det efterhånden et stykke tid siden. Jeg har slikket mine sår, bearbejdet  chokket og ydmygelsen og har fået et mere sundt og afslappet forhold til Wordfeud. Selv om det kræver konstant opmærksomhed at styre mine dårlig taber tendenser og ikke lade følelserne løbe af med mig. Hæ. 

Og så har jeg endelig langt om længe fået sendt Louises velfortjente gave afsted ovenpå en pinligt lang ventetid. Sorry, Louise og tillykke med sejren!