Hvem skulle ha' troet det; så så man lige mig have en helt vildt festlig, sjov og fornøjelig aften til koncert med De Eneste To.. Mig, der er berygtet for min manglende folkelighed og normalt går helt i baglås med korslagte arme, når folk begynder at klappe på 2 og 4, tænde lightere, skråle med og hvad ved jeg og kun skulle med til koncert, fordi jeg havde givet min søster en billet i julegave og tænkte, at så blev jeg da næsten nødt til at købe en til mig selv også.
Men jo, jeg morede mig, gjorde jeg. Meget endda. Og en lillebitte smule småfuld blev man da også. Og et par cigs blev det sørme også til. Og minsandten om ikke jeg også var ham, der med et triumferende hyl gaflede mig en herregrim t-shirt som opvarmningsfyren kylede ud fra scenen. Og så var musikken jo faktisk overraskende fed. Så fed at jeg faktisk har hørt cd'en på repeat det meste af dagen idag.
Jo jo, så har man hørt det med..
