groovy klude..

En eller anden havde tømt loftet for børnetøj fra 60 - 70'erne og afleveret det i min lokale genner. Sikke fantastiske sager. Fuld skrue på kæmpeflipper, vilde prints og 100% syntetiske stoffer. 

Jeg skønnede at sandsynligheden for, at lillesøster ville dele min begejstring og have lyst til at gå i skole iført en kropsnær autentisk skjortebluse, fra da mor var dreng, var lig nul og jeg nøjedes derfor med at købe den orangegule bluse med sommerfugleprint. Det er en anden, lidt kraftigere type stof og jeg tænkte, at det kunne bruges til et eller andet. Syntes næsten, det ville være synd bare at lade det hele hænge. Hæ.

(Billederne er taget med min skodtelefons skodkamera. Der var mere smæk på i virkeligheden)

25 afgørende procenter

Jeg var forbi Box de Lux igår og havde egentlig defileret lidt rundt derinde et stykke tid, uden at synes at der var noget, jeg skulle have med derfra. 

Men så var det så, at jeg hørte ekspedienten sige til en anden kunde, at der var -25% på alt i butikken og straks blev det hele mere interessant og pludselig kunne jeg ikke leve uden (endnu) en multivase fra Anne Langhøj. Og et neonorange julehjerte. Og en af de der lækre lyskæder som jeg længe har gået og kigget langt efter, men ikke har købt, fordi jeg ikke aner, hvor jeg skal ha' den. Og det gør jeg stadig ikke, men nu har jeg den.

Jeg kan ikke huske at ha' set multivasen i mintgrøn før, men uha, den er fin! Dog ville jeg rigtig gerne ha' haft at de høje vaser havde været en lille smule bredere, så der havde været mulighed for et almindeligt lys, men den går desværre ikke.

De fabelagtige 25 procent er gældende indtil 14. november og gælder også deres webshop, så der er stadig mulighed for at gøre et godt kup, hvis der er andre svage sjæle derude..

miav - tak til Karoline med K

Det er efterhånden et par uger siden, at jeg lavede en fin byttehandel med Karoline-med-K. Hun fik nogle øreringe og jeg fik en fin kattepude, men så røg jeg ind i sygdom, travlhed og alt mulig andet, så har slet ikke haft lejlighed til hverken at flashe eller takke. 

Så her kommer et forsinket tak for byttehandlen, Karoline :o) Det er helt vildt hyggeligt at kunne bytte hemsløjd på den måde.

neeeejjj!! (om at knytte sig til materielle ting)

Sidste år i efterårsferien var pigerne og jeg et smut i Viborg. På et tidspunkt spottede jeg i en børnetøjsbutik en sømandstrøje fra Milibe og ud af det blå opstod pludselig et meget stærkt aj-jeg-skal-da-ha'-en-sømandstrøje-det-er-da-lige-nøjagtig-dét-der-mangler-i-mit-liv behov.

En halv time senere gik vi ind i en genbrugsbutik i den anden ende af byen og dér hang den fandme. Ikke noget nymodens Mads Nørgaard halløj eller noget sjasket kopi-shit. Men en vaskeægte, oldschool sømandsstrik. I den helt rigtige marineblå farve, i den helt rigtige størrelse og i god kraftig kradsuld. What are the odds. Det var kærlighed ved første blik og jeg boede i den hele sidste vinter. Også selvom jeg hurtigt fik tilnavnet Kaptajn Haddock af min vittige eksmand. 

Og nu. Nu har jeg lige opdaget, at der er et par småhuller i den. Ved ikke, om det er slid eller om jeg har hængt i noget, men det er da lige før, at jeg fælder en tåre. Øv, hvor er det ærgerligt. Jeg har tænkt mig at prøve at lappe det sammen med noget matchende garn, men frygter at mine manglende evner og sans for akkuratesse gør, at det bli'r en værre omgang klamphuggeri. Øv altså. Det er da lige til at tude over..

megaflækkeren

Jeg holder den stadig gående på de små ting og glæder i her livet. Her er en af dem. Min nyopdagede Wulffmorgenthaler app til ipod'en. Hver dag tikker der en ny, skøn stribe ind, uden at jeg skal gøre andet end at klikke en enkelt gang. Nice. 

Så er jeg da sikret eet godt, dagligt grin i en tid, hvor der ved Gud ikke er meget andet at grine af.. Med begyndende vintertræthed, tristesse, minusgrader, mørke morgener, korte dage og hvad ved jeg..

Den kan hentes her, hvis du også trænger til lidt at grine af..

man ved, det er en sløj uge..

når højdepunktet er, at BoligLivs julenummer kommer på gaden lige om lidt. Og man glæder sig på den barnlige og forventningsfulde jeg-kan-vist-godt-lige-nå-omkring-tanken-imorgen-tidlig-inden-arbejde måde..

den rene elendighed

Der burde være en lov mod at blive væltet bagover af feber, svimmelhed, muskelsmerter, ondt i huden og ve-lignende mavesmerter et par timer efter fyraften en fredag. Så at man ligger underdrejet og sølle på sofaen hele weekenden, mens man kigger skiftevis omtåget og længselsfuldt ud på det pragtfulde solskin og ærgrer sig over endnu en weekend med kuldkastede planer og endnu en aflyst fødselsdag, der så bare skal presses ind på et senere tidspunkt, sammen med den der anden, som heller ikke blev til noget pga. sygdom. 

Og jeg ligger der stadig. På sofaen. Nu uden feber og klart i bedring, men helt slap og flad og med en krop, der er fuldstændig radbrækket og værker og gør ondt overalt af at ligge ned i flere døgn. Øv, for fanden, hvor sygdom sucks. Big time.

(billede lånt på dubuy.dk)

glimt af en fødselsdag

Lillesøster blev otte idag og vi har haft en stille og rolig, men superhyggelig dag med morgenhygge, spil og leg og selvfølgelig en god, underlødig, men yderst børnevenlig aftensmenu lige efter fødselarens ønske. Og idag har hun for første gang i et par uger, været frivilligt oppegående og har haft overskud til fis og ballade, så jeg håber, at vi er ved at være på den anden side af marathon sygdomsforløb.

Og der er fødselsdagskage tilbage og lige om lidt kommer der Wallander i fjerneren. Så får man ikke en mere perfekt afslutning på en dejlig dag..

gaveræs (eller gavepapir in action)

Med det ufattelige lager af gavepapir, bånd, snor og andet gejl huset her ligger inde med, er der ingen undskyldning for at give en grimt indpakket gave. Og jeg synes, det er helt vildt hyggeligt at sidde og sysle med det og kræse lidt om indpakningen, så det ikke kun er indholdet der er fokus på..

verdens fedeste gavepapir

Jeg var i forvejen svært glad og tilfreds med det orange polkaprikkede gavepapir, jeg købte i Hamburg i sommer, men da jeg så idag skulle bruge det for første gang, var jeg nærmest ved at hyperventilere af begejstring, da jeg fik det rullet ud og så bagsiden: Køkkentern! Små fine køkkentern. Oven i købet i et lidt "trådet" og stofagtigt print, så det mest af alt ligner et Skjalm P viskestykke. 

Øj, hvor er det fedt! Jeg fortryder bitterligt, at jeg ikke grovhamstrede og er klar til at starte bilen og fræse over grænsen efter mere.

Man skal aldrig undervurdere de små glæder i livet. Hæ.

det smager da lidt af fisk..

Det var så idag vi skulle have haft kæmpe fødselsdags kalas for pigerne fra lillesøsters klasse. Desværre er ungen syg og har været det i næsten to uger nu, så vi endte med at aflyse den på forældreintra i torsdags. (Alligevel dukkede der en forventningsfuld og festklædt deltager op i formiddags. Nederen at ha' sat næsen op efter fest og så istedet måtte gå hjem igen med en lang næse. Stakkels pige)

Så for at det skal smage bare lidt af festivitas, trøster vi os nu med film, sofahygge og masser af sukker. Sukker hjælper på alt her i huset..

ren råhygge og pixi-nostalgi

Det er nok et par år siden kassen med pixibøger sidst har været fremme, men idag hyggede mig og lillesøster med alle de velkendte og tyndslidte gamle travere. Selvom man bli'r otte her lige om lidt, kan man godt trænge til at være lidt lille og hygge med lekture, som man ellers efterhånden er uden for målgruppen til. Og jeg synes det var helt vildt hyggeligt med et genkig i de bøger, som vi har læst hundredevis af gange tidligere. Og megahyggeligt at ligge tæt under dynen i en 70 cm bred børneseng med lamelbund..

pinning like a beast

Okay, jeg var r-i-g-t-ig længe om at se fidusen og fange hvad det der pinterest egentlig gik ud på. Jeg oprettede en profil i foråret (efter at Lis havde lovprist og skamrost det på det groveste), skøjtede lidt omkring derinde, pinnede eet billede og skred så igen uden nogen trang til at vende tilbage. 

Men så her forleden aften sad jeg og kedede mig (og Gud forbyde at man skulle læse en bog eller lave noget nyttigt), så jeg tænkte at det da ku' være man skulle se lidt på det igen. Og pludselig blev jeg ramt af lynet og det var som om tiøren faldt.

Klokken lidt over to måtte jeg ved en kraftanstrengelse trække mig selv op ved hårrødderne og tvinge mig selv i seng. Fuldstændig skeløjet, groggy og pinned som bare fanden. Tak skæbne, det er fedt og aldeles overvældende.  Hvilket slaraffenland! Hvilke muligheder! Hvilket sandt overflødighedshorn af lækre billeder, gode ideer, tips og inspiration. 

Jeg brugte noget der vist minder om hele sidste weekend foran skærmen og har virkelig svært ved at stoppe igen..

Jeg har endnu ikke fuldt overblik over mulighederne og jeg skal også ha' finpudset mine boards og ha' gjort mere i at følge nogle andre, men det må komme.. Lige nu er jeg stadig på det hektiske, overgearede begynderniveau, hvor jeg bare skøjter vildt rundt med tungen ud af munden af bare begejstring.. 

Så hvis du ikke har været forbi endnu, kan jeg kun tilslutte mig Lis', Mics, Benediktes og sikkert mange andres lovord og anbefale at få fyret op under tastaturet og komme i gang med at pinne. Det bli'r ikke meget bedre!

(Ovenfor nogle lækkerier fra min profil. Jeg ved ikke lige, hvorfor de er så grovkornede og uskarpe, om det er mig der gør noget galt eller om det er opløsningen den er gal med.. Men du er velkommen til at se mere her )

3/4 ta-da

Trods to sølle projekter denne uge er jeg ikke kommet i mål. Vedhængene til øreringe har jeg fået lavet. Uden at være supertilfreds, synes de er blevet lige rigeligt blanke, så må ha' fat i en anden lak og prøve igen en anden gang. 

Det står straks lidt sløjere til med min snor med papircirkler. Jeg har skam klippet cirklerne, men de ligger bare og griner til mig og jeg har på fornemmelsen, at det ikke er lige om hjørnet, at de bliver fulgt til dørs.. 

Jeg har ikke meldt mig til Mettes to-do den kommende uge. Lillesøster har nu været syg i halvanden uge og er ikke umiddelbart i bedring, storesøster kræver lidt ekstra med sin gipsarm og så er der noget med en fødselsdag i næste uge, der kræver lidt forberedelse, så jeg orker vist ikke andet end lige the bare essentials i denne omgang.

køkkenudvidelse

Det føles som om mit køkken er blevet en halv gang større. Og det endda helt uden at der er blevet raget vægge ned eller lavet andre drastiske omforandringer. Jeg har slet og ret fået lys over mit køkkenbord. Efter at have stået der og famlet mig frem i tusmørke hvert vinter-halvår de sidste fire år, står alt nu soleklart og jeg kan rent faktisk se, hvad jeg laver. Plus at køkkenet som sagt pludselig ser dobbelt så stort ud. Det er jo helt fantastisk! 

Tænk at det skulle tage så lang tid. De første mange år var det fordi, jeg "ikke kunne finde de rigtige lamper". Sidste vinter endte jeg så med at købe de her to små grønne værkstedslamper. I foråret kom de så op at hænge og nu, et halvt år senere, har jeg langt om længe fået sat pærer i dem. Kom ikke og sig, at jeg ikke er hurtig i optrækket..

så kan hun lære det

Mon ikke der er én, der nu har fundet ud af, at moren faktisk har en god pointe, når hun siger at det kan være en god idé at tage lidt sikkerhedsudstyr på, når man skal ud at stå på waveboard..!? Ellers kan det være det kommer her i løbet af de næste par uger, når først det begynder at klø og krible under gipsen.. 

(Og nej, det er ikke begyndende koldbrand i fingrene. Hun er så også sådan en, der synes at det er megahyl at sidde og overmale sin hånd med tusch, når man keder sig. Argh altså, den unge!)

man må tage det sunde med det søde

Når man nu spiser sådan en stjernesund og lækker sandwich med hjemmelavet humus, rødbedesalat, rucola og tomat til frokost, så er man næsten nødt til at skylle efter med en ordentlig kop kaffe og en bananmuffin. Og to een mere efter kameraet var pakket væk. Bare så der lige kan komme lidt balance i tingene igen. Man skulle jo nødig gå hen og blive skind og ben. Eller endnu værre: fanatisk..

et æble om dagen..

Jeg så Blåmejsens fine æblechips med stjerneformet midte forleden og tænkte, at det måske var en måde at få brugt nogle af alle vores lækre æbler på. Det er ikke meget have vi har, men både et pære- og et æbletræ kan vi da præstere. Pæretræet er ikke noget at råbe hurra for; noget spinkelt fistel-halløj med få, halvkedelige, ofte skurvramte, pærer. Men æbletræet derimod, oh la la! Et ca. 4 år gammelt podet multitræ med 4-5 forskellige sorter, der sin lidenhed og unge alder til trods gi'r virkelig mange æbler. Sprøde, skønne, velduftende æbler, som er fantastiske som de er, direkte fra træet. Og mindst lige så fantastiske i selskab med noget creme fraiche, efter en tur i ovnen med sukker, mandler, rosiner og alt muligt andet godt snask.

Nåmenøh bortset fra det, så blev de chips her ikke så'n rigtig til chips. De var mere bløde og seje end sprøde og knasende. Men kaninerne elsker dem og flotte ser de jo ud..