# 1: fine kinesiske papirlanterner - jeg har egentlig en masse af dem i forvejen, men de her var altså så fine i farverne, at jeg ikke kunne lade dem ligge.
# 2: dynebetræk i douchede, sartgrønne nuancer og to lidt mere hidsige pudebtræk fra Sunes retro garage i Brædstrup.
# 3: et par hæklede grydelapper, tre sjove lyskranse i plastic og en lampeskærm med pompom'er (købte den egentlig kun for at ville sy nyt betræk til den, men pludselig syntes jeg den var lidt fin, som den var og nu har jeg hængt den op over mit computerbord. Tror dog, at der går lidt for meget moulin rouge i den med det røde lys, så må hellere ta' den ned igen, inden jeg begynder at danse can can iført fjerboa og hofteholder).
# 4-5: dukken her er ren nostalgi. Da jeg så hende, fik jeg omgående flashback til noget barndom og kunne pludselig tydeligt huske, at jeg havde haft en magen til for hundrede år siden. Hun lå bare så godt i hånden, at jeg ikke kunne lægge hende tilbage, selvom jeg virkelig prøvede.. Jeg er absolut ingen dukkesamler og synes egentlig at de er lidt irriterende, hvis da ikke direkte ulækre, men hende her er altså så fin; det ualmindeligt yndige fregnede ansigt, topmaven og de runde lår.. Og så gjorde den køkkenternede skjortebluse, som hun har på det heller ikke ligefrem lettere at lade hende ligge, skulle jeg hilse at sige.
Er der nogen, der ved hvad hun hedder, vil jeg meget gerne vide det, for jeg bli'r ved at gå og prøve at grave det frem fra en fuldstændig rusten hukommelse..