taskemål - et flovt hængeparti

Jeg har lidt røde kinder over lige så stille, at have syltet det lovede indlæg med mål på tasken her. I var flere, der spurgte på mål, fordi I gerne selv ville i gang og jeg lovede kækt, at de ville komme "her en af dagene". Og sådan gik der så knap to måneder. Jeg er vist ikke typen, der både mestrer instagram og at holde liv i en blog.

Lidt dumt, fordi egentlig savner jeg at blogge og også har masser af indlæg i tankerne. Jeg når bare aldrig dertil, hvor jeg synes der er tid i overskud, til også at få det gjort. Nå, men det var den taske der..

Den er meget nem at sy og består af tre dele; hovedstykke, bærestykke og stropper. (Sidstnævnte er ikke med på nederste billede, hvis nogen skulle være i tvivl)

Hovedstykke måler 34 x 57 cm * bærestykke måler 12 x 40 cm * stropper måler 9 x 65 cm

Alle mål er incl. sømrum og der laves to stykker af hvert. Jeg har foer i, så jeg lavede sådan set fire stk. af hver (igen på nær stropperne selvfølgelig) 

Når du har klippet mønsteret, tager du hovedstykke-delen og folder midt på og runder hjørnerne i den ene ende, så den får den buede bund.

Stropperne laves ved at folde stykket på den lange led og sy det sammen ret mod ret. Vend det derpå  rundt, så retten kommer ud ad og pres det gerne, så det bliver pænt og lige.

For at lave læggene foran, plejer jeg at først at finde midten af øverste kant på hovedstykket og så derefter halvere hver halvdel endnu engang og så fifle med læggene, indtil stykket måler de 40 cm, der skal passe med bærestykket, hvor det skal syes på. 

Gør det ved alle fire (to, hvis uden foer) stykker og når det er gjort, lægger man eet forstykke sammen med eet foerstykke, ret mod ret og læg så strop-enderne imellem (ca. 1/3 inde fra hver kant) og sy sammen. Gør det samme med de andre to dele.

Derefter "åbner" man stofdelene og lægger de to dele ovenpå hinanden. Yderdele ret mod ret ovenpå hinanden og foerdele ret mod ret ovenpå hinanden. Sy dem sammen hele vejen rundt, på nær en åbning på 15-20 cm. i bunden af foerdelen. Træk derefter hele tasken igennem åbningen, så forsiden er ud ad. Sy åbningen sammen, prop foerdelen ned i tasken og giv den eventuelt en lille finish-syning hele vejen rundt i kanten øverst. 

Dét var det! 

Den er altså meget nem at sy. Hvis man har lyst, kan man jo også lave en indvendig lomme, pimpe med lidt bånd og fikse detaljer hist og her.

God fornøjelse og spørg endelig, hvis ikke det giver mening. Hey, hvem ved, måske kan jeg oven i købet finde på at svare, he he..

 

bare kom med sommeren

Jeg har fået syet mig en taske. Samme model som denne her, men denne gang til mig selv. Dog er stoffet en tand for sommerligt, til at jeg har lyst til at bruge den nu her, men så er jeg da forberedt, når solen og varmen kommer her lige om snart.

Kan se, at der lige så stille er kommet nye læsere til, mens jeg har tumlet rundt ovre på instagram. Et stort velkommen til jer! Det er ikke meget, jeg får blogget for tiden, men satser kraftigt på at se, om ikke jeg kan få pustet lidt liv i kludene igen, inden så længe..

den halvhemmelige taske

Jeg fik jo syet igennem forleden og nævnte en taske, der var lidt hemmelig. Det er så den her. 

Min søster har fødselsdag i dag og tasken her er til hende. Det er en bestillingsopgave, syet af hendes eget stof. Hun har fået hjemmesyede tasker de sidste par år og i år var hun så på forkant og kom selv med et kæmpestort pudevår og ville gerne have syet tasken i netop dét stof.

Den er syet efter ca. samme mål og facon som en Kragh Rosenberg taske. Synes, de har en rigtig god størrelse og form; tilpas rummelig til at kunne indeholde alt det almindelige dametaske-gejl plus lidt varer og diverse loppefund, hvis man får brug for det. Og det gør man jo gerne.

Ku' være jeg sku' se, om ikke jeg ku' få syet en til mig selv også..

the copy cat sewer

Jeg har ellers ikke været så'n  helt oppe at køre over skypuderne, men så faldt jeg over en magen til den her på frenchblossom.com og syntes alligevel, at den var pænt nuttet. Så idag efter arbejde gik jeg i gang på copy cat måden og nu er lillesøster med på skypudebølgen. Hun er godt tilfreds og det er jeg -næsten- også. Synes den havde været sødere, hvis øjnene og munden havde været rykket lidt mere nedad og samlet lidt, men ikke noget der irriterer mig i en grad, så jeg gider at lave det om.. 

Så det lader til at min busy bee bølge fortsætter og det er fedt endelig at få lavet noget. Jeg har rykket min symaskine ud på køkkenbordet og det virker åbenbart; det er lettere at gå i kast med et projekt, når jeg ikke først skal overveje om jeg gider hefle den frem fra den underste og inderste del af skabet, men bare kan sætte mig til og trykke på speederen. Den får lov at blive stående lidt, tror jeg..

Men når man vælger at sidde og sy på det tidspunkt man burde stå og forberede sund, lækker og velsmagende aftensmad, så må der gåes på kompromis. Så idag stod aftensmaden på dem her:

Yum yum nudler. Min ven i nøden. Kogende vand + 3 minutter er alt hvad der skal til og pigerne ælsker dem (og det gør moren faktisk også). Så det..

ærteposer med duft

Jeg har syet en håndfuld ærteposer af nogle gamle stofrester. Eller egentlig er det vel mere korrekt at kalde dem for risposer, for det er ris der er i. Ris tilsat forskellige dufte. En med knuste kanelstænger. En med stjerneanis. En med lavendel. En med tørrede appelsinskaller. En med oregano. (Okay, lige dér knækkede filmen nok lidt, for duften er egentlig lidt irriterende, men de tiltænkte vanillestænger viste sig at være for fedtede til at bruge, så jeg måtte tænke alternativt)

Til en eventuel anden gang vil jeg slappe lidt af med duftene. Specielt duften af kanel og stjerneanis hænger i hele huset i en grad, så det er til at udvikle både kvalme og hovedpine af. Men tanken var da meget god..

fra køkkengardin til nederdel til pude

Jeg har længe (som i et par år) haft det lille, fine boy meets bear stykke stof liggende, men nu er det endelig kommet i brug i puden her. I selskab med det skønneste lilla køkkentern, der nu lever sit tredje liv. 

Jeg købte køkkenternen i sin tid i en genbrugsbutik og at dømme ud fra syningerne, havde det vist fungeret som køkkengardin. Det blev sprættet op og syet om til en fin nederdel til lillesøster, da hun var ca. 3-4 år og da hun så senere voksede ud af den, røg den i stakken med stoffer, som der stadig var muligheder i. Og nu er det så endt som pudebetræk og det bliver vist endestationen, da det er ved at være temmelig tyndt og mørnet nogle steder. Men med måske 30-35 år på bagen, har det bestemt også gjort det godt..

yes I can

Så lykkedes det. Efter måneder med tøven og berøringsangst, fik jeg endelig samlet mod til mig og nærmede mig det der stof. Og nu har jeg fandengaleme syet en nederdel til mig selv. Yes sir. En halvlang etagenederdel, der er syet efter mønster og har lynlås og alt muligt. Og en ganske hæderlig pasform I might add.

Selvom jeg personligt synes, at mønsterfolkene skulle ha' slappet lidt af med rynkerne på den øverste del af midterstykket, da det gør, at man ser lidt mere bulet og bredhoftet ud end godt er. Men pyt, det justerer jeg bare selv på mønstret til den næste jeg skal sy. For ja, nu er jeg åbenbart sådan en, der liige syr en nederdel og liige justerer lidt på et mønster og liige tilføjer det et personligt pift og snit. Mand, hvor jeg kan.

Jeg synes helt ærligt, at jeg har fortjent både applaus, skamros og fedterøvskommentarer. I stor stil.

(billedkvaliteten er elendig. I virkeligheden er den altså fin!)

det' der ingen ben i

Nå. Jeg har syet et forhæng til mit vindue. Eller et gardin er det måske snarere. Eller en kappe!? Altså et stykke stof, der dækker den nederste del af vinduet og skærmer mig for nysgerrige blikke, når jeg sidder her og hænger foran computeren. Anyways. Det virkede lidt mere overskueligt og lettilgængeligt end det her..

scary shit

Jeg har prøvet at sy tøj til mig selv før. Men det har altid været simple lige-op-og-ned ting, uden nogen former for dikkedarer og detaljer. Aldrig med knaphuller eller lommer og den slags. Et par gange med lynlås, der så har været placeret et ikke synligt sted, fordi den er syet på, så det ligner noget der er løgn. 

Og altid efter et interimistisk klamphugger mønster eller på slump og øjemål, hvor jeg bare har syet/prøvet/syet/prøvet, indtil det passede nogenlunde. Og resultatet har altid været det samme: elendig pasform, påfaldende hjemmesyet og kun sjældent i brug.

Men nu har jeg fandme købt færdige mønstre, har jeg. Der skal syes som aldrig før. Åh, man skal da ha' både folklore bluse og tunika og etagenederdel og tungen lige i munden og sved på panden og jeg ved ikke hvad.. 

Der er bare det ved det, at jeg næsten ikke tør gå i gang. For sæt nu, det alligevel ikke vil makke ret. Sæt nu, det sidder ad helvede til. Sæt nu, det ikke passer og stadig bare ser  hjemmesyet ud på den kiksede måde. Så ku' jeg nemlig godt gå hen og småtude lidt. Eller måske endda gå amok i blindt raseri og klippe alle de fine, dyre stoffer i småstykker. 

Så jeg trækker den lidt, tror jeg. Så kan jeg da bevare illusionen om, at jeg er sådan en, der ligeså casually syr alt mit lækre tøj selv, lidt endnu..