yes I can

Så lykkedes det. Efter måneder med tøven og berøringsangst, fik jeg endelig samlet mod til mig og nærmede mig det der stof. Og nu har jeg fandengaleme syet en nederdel til mig selv. Yes sir. En halvlang etagenederdel, der er syet efter mønster og har lynlås og alt muligt. Og en ganske hæderlig pasform I might add.

Selvom jeg personligt synes, at mønsterfolkene skulle ha' slappet lidt af med rynkerne på den øverste del af midterstykket, da det gør, at man ser lidt mere bulet og bredhoftet ud end godt er. Men pyt, det justerer jeg bare selv på mønstret til den næste jeg skal sy. For ja, nu er jeg åbenbart sådan en, der liige syr en nederdel og liige justerer lidt på et mønster og liige tilføjer det et personligt pift og snit. Mand, hvor jeg kan.

Jeg synes helt ærligt, at jeg har fortjent både applaus, skamros og fedterøvskommentarer. I stor stil.

(billedkvaliteten er elendig. I virkeligheden er den altså fin!)

this is me

Sådan ser jeg ud. I hvert fald på lillesøsters nærmest Rina Dahlerupske portræt af mig. Med kavalergang, pandaøjne og hele svineriet. Og bemærk venligst at det altså er mysterious smokey-eyes og  ikke sorte rander! Det er ikke sorte rander, blev der sagt!

knapfest

Netto har knapfest denne uge. En lille grim acryltaske smækfyldt med knapper til sølle 12,- kroner. Udover lyserød, lilla og blå som jeg har købt, har de også rød og grøn. Den grønne var bare en tand for jægergrøn til mig og i den røde udgave var der næsten kun een størrelse og een facon, så dem sprang jeg over. Men de andre her er ski' da fine..

helt ærlig

Nu synes jeg godt nogle af valgkandidaterne fra de andre partier ku' se at oppe sig og få knaldet deres valgplakater op på min lygtepæl, så at hende Mette kan få sig noget selskab.

For som hun hænger dér, enlig svale, lige udenfor min hoveddør, ligner det jo for fanden noget jeg har hængt op. På her i huset stemmer vi DF måden. Og det vil jeg ærlig talt nødigt ha' siddende på mig..

ynkeligt

Et fingerbøl med hul i (?), en uformelig blomst og en skæv, lille lap, der kan bruges som hagesmæk til en Sylvanian baby. Det er, hvad der kom ud af mit nej-nu-skal-jeg-sgu-lære-at-hækle anfald. Tror, jeg lader det være ved dét og så må jeg vist leve med, at det der hækling ikke lige er mig..

af banen!

Så er der edderbankeme én der skal forbi Netto og ha' hamstret thailandske håndklæder og kinesiske lagner! Håber, det er lige så fint i virkeligheden som "det rigtige" og som det umiddelbart ser ud til på billederne..

sypigetips, tak!

Stærkt inspireret af noget julepynt Box de Lux havde lavet sidste år, har jeg lavet et lille stjerneophæng til bilen. Det var ikke helt let at få zig-zaggen til at makke ret. Det var svært både at "styre den" og få den syet tæt nok på mit gamle hakkebræt af en symaskine..

Selvom det ikke er sindssygt meget jeg syer, drømmer jeg engang imellem om noget nyere og bedre. En smart model, der kan en hel masse. Men jeg aner ikke noget om noget! Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad en overlocker egentlig er?? Tænker på, hvad det er den kan, som en almindelig symaskine ikke kan. Kan man bruge den til "det hele" eller skal man stadig have en symaskine til andre ting? Bruger den kun de der kæmpestore trådruller? 

Og hvis nogen iøvrigt ved, hvor man kan finde neonpink sytråd, vil jeg meget gerne have et tip!

på tide

De her bæbrune skiderikker har generet mine øjne virkelig længe, men nu er de endelig ombetrukket og en anelse mere appetitlige. Hvilken fryd!

et par berlintips og lidt fund

Jeg er stødt på masser af Berlin guides rundt omkring på forskellige blogs sommeren igennem, så kommer kun lige her med et par ekstra tips, som jeg ikke har set nævnt andre steder.

De fleste stofinteresserede Berlinfarere kender vist Frau Tulpe på Veteranenstr. i Berlin og det er jo også en ganske fin biks. Men denne gang gjorde jeg mig en ny opdagelse, som har et mindst lige så stort udvalg: Frieda Hain på Gärtnerstr. 10 i Friedrichshain. Butikken er pakket med lækre stoffer, bånd, knapper og alskens sygrej.

Jeg fandt selv de her fine Petit Pan stoffer og nogle skønne knapper.

Kan man ikke få stoffer nok, kan Me & My Mum på Marienburgerstr.  i Prenzlauer Berg også anbefales. Det er egentlig en børnetøjsbutik, men de har også et par reoler med fine stoffer. 

I Friedricshain ligger også et gigantisk slaraffenland af en second hand geschæft. Fire etager med ufattelige mængder af retro- og vintagetøj. Synes, at priserne var lidt pebrede, men der var altså også mange gode sager imellem. Stedet hedder Humana og ligger på pladsen ved U-bahn stoppet Frankfurter Tor.

Jeg fik selv fingre i de her sager. Et par DDR gammelkonekitler, der liiige skal ha' fjernet ærmer, ha syet lidt facon og spiffes op med nye knapper og lidt detaljer hist og her. Og en fin lang kjole i noget libertylignende (kunst-!) stof. 

Ellers kan Goltzstr. i Schöneberg også anbefales. Der er mange små second hand butikker, en kæmpe hobbybutik og en lille hyggelig kaffebar/genbrugsbutik, der hedder Sorgenfrei.

Nå ja, og så var vi jo på loppemarked i Mauer Park. Det blev en lidt fesen omgang i år. Alt for mange mennesker, småregn og et intermezzo med en psykisk syg mand, der startede med at pådutte min ældste datter interesse i nogle gamle lp-plader, derpå stak en tilfældig forbipasserende en lammer ledsaget af et hysterisk "homozexual" (udtalt med den skønneste og tykkeste tyske accent) for så til sidst at skrige "your mother iz fazelifted" efter os, da jeg gennede pigerne fremad, mens jeg  selv forventede at blive ramt af et håndkantsslag og/eller smølfespark i nakken. Det kom ikke og vi så ikke mere til ham, men dét sammen med alle menneskene og vejret, gjorde at vi ikke rigtig gad mere. Men jeg nåede da at få et par fine brune ting med derfra

 Her er vi så vistnok ovre i noget spinlon (!) og tanken var egentlig at lave den om til en nederdel, men kan godt være jeg ender med bare at beholde den som kjole. Og så et lille hjemmesyet net. Med pletter, der viste sig desværre ikke at gå af i vask..

derfor elsker jeg berlin

* fordi man kan opleve sådan en broget forsamling som dem på billedet her i skøn, umage forening. En ung grungeagtig, cool musikerfyr, en yngre pige, der egentlig mere ligner en, der bor i forstæderne og arbejder i Schlecker og tilsidst et toptunet, sejt og solbrunt energibundt af en ældre mand på min. 65 år. Der spillede musik sammen, vistnok mest kopinumre, hvor nummeret She's a model med Kraftwerk, tog de største kegler og hittede bigtime. Så meget at man da godt lige kunne nappe den én gang til lidt længere henne i sættet. Og hvad man desværre ikke kan se på billedet var, at musikken mestendels blev frembragt ved at ham den veltrænede ældre herre stod og boksede på de der små brune lædertingester med sine muskuløse, hårdtslående næver og at lædertingesterne var en slags elektroniske trommer. Groooovy.

* fordi (og det lyder hippieagtigt) at folk ikke kører noget (så meget?) facadefis og ikke er så coole eller koncentrerede om at se godt ud, at man ikke ved, hvor man har dem. Og heller ikke er for fine eller coole til at smile og være venlige eller spise en is, selvom de måske er dækkede med killer-tatoveringer over hele kroppen. Og heller ikke sidder fast i nogle snævre rammer for hvordan man gør og ikke gør, når man ser ud på en bestemt måde. Som fx. den lille flok kronragede, tatoverede tyrenakker, der lignede rockere med deres motherfuckerskæg og bikerbriller og som også var i Mauer park den dag og se førnævnte lille orkester. Uden skyggen af hårdkogt facade eller bad-ass attitude, men med masser af højt humør, muntre tilråb og hjertelig latter.

* fordi folk ligner røv og nøgler. Og det gør de. Med deres biosandaler og deres midthalvfemser posebukser og deres uindfattede briller og deres  slidte forvaskede t-shirts og deres manglende makeup. For det første giver det en herlig, afslappet stemning og for det andet er det en skøn mulighed for at blende in, når man nu selv ligner noget katten har slæbt ind.

* fordi man kan se graffiti som "kapitalismus tötet"

* fordi man kan rende ind i Blixa Bargeld i den lokale papirhandel

* fordi man kan opleve nogen få et møgfald på åben gade, fordi de har købt sig en ordentlig motherfucker af en fladskærm. Rart at der stadig findes mennesker i verden, hvis mål i livet ikke er hele tiden at stræbe efter noget der er større, fladere, hurtigere og nyere

* fordi man kan høre folk bruge ordet sozialismus uden at det virker latterligt eller at nogen fniser overbærende

* fordi det er helt okay at nappe sig en kølig med vennerne på legepladsen, mens børnene leger og hygger sig

* fordi der er liv, leben, cafeer, kaffebarer, spisesteder og butikker overalt. 

Og nu er vi så hjemme igen. I provins og efterår til halsen og hverdag og arbejde lige rundt om hjørnet. Jävla.

så blev det min tur

Ligesom Gud og hver mand skal vi også til Berlin på sommerferie. Vi tager toget lørdag morgen og jeg glæder mig! Det er fjerde år i træk at vi er afsted og det bliver der ikke lavet om på. Nogensinde. 

Vi bor i Prenzlauer Berg, lige midt på Kastanieallee i en fin hjørnelejlighed med superview over området og (lidt af) byen. Jeg elsker det område og nogle gange er det ikke meget vi kommer omkring ellers. Gider ikke fare rundt fra den ene turistattraktion til den anden, men er mere til bare at daske omkring, nyde storbylivet og gå på opdagelse stille og roligt. Byen er pakket med grønne områder og legepladser, så det er altid let at finde et sted hvor pigerne kan få leget igennem og så plejer jeg at smide mig på en bænk med en bog, indtil de er klar til lidt mere. 

Søndag er klart ugens bedste dag. Den ligger i et  rimeligt stramt program, der lyder noget i retningen af morgenmad-loppemarked-frokost-legeplads-loppemarked-kaffe/kage/is-legeplads-loppemarked-legeplads-aftensmad-legeplads. Loppemarkeder, lækker mad i stride strømme og afslapning. Altsammen lige rundt om hjørnet fra hvor vi bor. Så kan man virkelig ikke forlange mere.  

Tschüss!

lykken er..

at finde en pose Polly i den lokale Fakta. Mmmm, Polly!

smagsdommerne

Slæbte pigerne med på Horsens Kunstmuseum forleden. De var ikke imponerede. Det eneste der fangede deres interesse var et stort manga-inspireret billede af en eller anden kvindelig kunstner, som jeg ikke kan huske og nok også er ret ligeglad med. 

Men der var en del Kvium "værker" (skal udtales på den prætentiøse Smagdommerne måde med sammentrukket underlæbe og halvt lukkede plirrende øjenlåg) og der kan moren godt være med. Hans grimme, forvredne, frastødende skabninger tiltaler mig. Dem fik jeg så ikke taget nogle billeder af. Fordi jeg var så optaget af to pæne, ældre damer indhyllet i Vanderbilt, der kom samtidig med os og havde verdens hurtigste og mest overfladiske tur gennem museet, uden at værdige et eneste af værkerne så meget som et blik, fordi de var så optagede af at diskutere, hvor ærgerligt det var, at museumscafeen holdt sommerferielukket. Hvis ikke man vidste bedre, kunne man faktisk  godt få den tanke, at det der kunst bare var en undskyldning for at få lejlighed til at tylle noget hvidvin og stikke til nogle rejer.

Og der var nogle ret morsomme og fine ældre tegninger af en Mogens E(t-eller-andet) og nogle sjove beskrivelser af hans oplevelser i De Varme Lande i Gamle Dage.

 Og så var der det her sønderklippede, mølædte (u-)ægte tæppe

hvor følgende ordveksling udspillede sig blandt de tre tumper:

moren (staver sig frem): ..rum...er...gennemsigtige....fordi...vi....skal.....dø..?

storesøster: A'HVA!??!?

lillesøster: jo, det er da fordi når man dør, så bli'r man til et spøgelse og så er man jo gennemsigtig. Kan I ikke se det?

storesøster: jeg fatter ikke en skid

moren: heller ikke mig

Og for at det hele ikke skulle gå op i kultur og fine fornemmelser, dappede vi over i den nærliggende park, hvor vi smed os i græsset og åd pomfritter, mens vi fordøjede oplevelsen. 

åh, hvilken velsignet ro

Storesøster er på sommerlejr med sfo'en, så lillesøster og mig er på tomandshånd hele ugen. Dejligt. Efter at have gået op og ned af hinanden fra morgen til aften i 5-6 lange regnvåde uger nu, var et afbræk og lidt variation stærkt tiltrængt. 

Ingen grimme catfights, ingen enerverende  skænderier og råben og skrigen, ingen ævlen og kævlen over ligegyldige detaljer, ingen slåskampe om hvem der skal sidde hvor, have det første stykke kage, dække bord, ha' børstet tænder først og så videre og så videre og så videre. Bare fred og ro. Jeg n-y-d-e-r det. Mens lillesøster ironisk nok k-e-d-e-r sig og åbenbart savner en at skændes med. 

Vi har lige sendt en lille hilsen af sted til hende. Bare en pakke fodboldkort og nogle viskelædere. Den fik hele armen med kuverten og jeg havde helt glemt, hvor sjovt og fedt jeg synes, det er at give den gas på kuvertfronten.  

Førhen skrev og modtog jeg masser af rigtige breve og det var fedt både at modtage og afsende en kuvert, der var pimpet godt og grundigt op. Men det var jo førhen. I de virkelig gamle dage, inden internettet og mobiltelefonen var opfundet og hvor man skrev papirbreve, hvis man ville hinanden noget. Eller ringede. Men det gjorde man sjældent, fordi det var så rockerdyrt, når nu dem man skulle snakke med, sad i den anden ende af verden..

hamburg - der kleinbruder (oder etwas)

Lige lidt billeder fra Hamburg. Mit kamera løb tør for strøm ret hurtigt, så det er en beskeden omgang.

Turen med eksmand gik skam både fint og gnidningsfrit. Den eneste episode der lugtede lidt af ballade, var da jeg hidsigt kom til at hvæse noget ala "det var fandme da en god idé dét her" under noget trafikskænderidiskussion ved ankomsten til byen. Men altså. Det var stegende hedt og vi havde cirkuleret rundt virkelig længe efter en p-plads og jeg var sukkerkold, ved at dø af tørst og bare almindeligt urimelig og utålmodig. Men det var så også dét. Fra det øjeblik vi fandt en p-plads et kort øjeblik senere, forsvandt den dårlige stemning som dug for solen og derfra var alt fryd og gammen de næste fire dage.

Hamburg er lidt mere rå og upoleret end Berlin. Masser af hjemløse, bumser, forhutlede banegårdstyper og 80'er agtige gadepunkere med store hunde. Og nogen af dem ER faktisk fra 80'erne. På et tidspunkt så jeg en, der gik forbi i sin sorte  oldschool lynlåslæderjakke, der var overskrevet med bandnavne og jeg morede mig over, at flere af dem var bands jeg hørte og kendte til for 20-25 år siden. Nåede også lige at more mig lidt over, at en knægt som jeg i princippet kunne være mor til, havde de samme "idoler" som mig dengang. Indtil jeg så kom til at kigge på hans ansigt og ku' se, at han fandme var på min alder og så nok bare har set præcis sådan ud siden 1983!

Jesus altså. Jeg synes skam det er fedt, når folk falder udenfor og gør som de selv vil og ikke lader sig styre af, hvad der er passende for ens alder eller i det hele taget. Men alligevel. Så kom dog videre, mand. At gå rundt i det samme tøj, sige de samme ting, leve på den samme måde og lytte til det samme musik på +20. år og ikke have rykket sig en meter, ja så trænger man sgu da til et los i røven!

Man kan jo sagtens være alternativ, kritisk, "imod", have en fest, bøje armen, høre noget larm, uddele fuckfingre og være uregerlig eller hvad fanden man nu vil, selvom man er oppe i årene. Har jeg ladet mig fortælle. Hæ. Men der skal sgu da noget udvikling til og ikke bare hysterisk klamren sig til fortiden og dét der var engang, for så er det jo bare ynkværdigt og latterligt.

Nå,men bortset fra det, så er Hamburg en okay cool by. Selvom den på ingen måde når Berlin til sokkeholderne.

jeg håber, den virker

Jeg har købt mig -endnu- en kinesisk lykkekat. Købte en lille for et par år siden, men synes bare ikke rigtig, den har virket.. Så jeg tænkte, at det nok var størrelsen den var gal med og købte derfor en kæmpestor denne gang. Nu kommer der eddermame snart til at ske ting og sager. Jeg er SÅ klar..