Var på Ingerslev idag i stegende, stikkende psyko-solskin sammen med ALT for mange andre mennesker. Gik alligevel derfra med en masse gode sager, selvom varmen gjorde både mig og en del andre lidt kortluntede og vrisne overfor hinanden.
Er rigtig glad for "lap-samlingen" af halvfærdige hækleprojekter med masser af muligheder i. Der er nogle virkelig lækre farvesammensætninger i og der sku' være nok til både at lave både bælter & hårbøjler/-spænder og til at spice gammelt og nyt tøj op. Dejligt, når nu jeg ikke selv kan hækle.
Ellers blev det til et par fede 70'er sengesæt, en skøn MWM kjole, lidt andet tøj, en sjov taske og et par små mintgrønne vaser.
Næste søndag står den på loppemarked i Mauer Park i Berlin og jeg glæder mig! Men først skal jeg lige ha' overstået en arbejdsuge. Den glæder jeg mig knap så meget til.