onsdag den 26. oktober 2011

neeeejjj!! (om at knytte sig til materielle ting)

Sidste år i efterårsferien var pigerne og jeg et smut i Viborg. På et tidspunkt spottede jeg i en børnetøjsbutik en sømandstrøje fra Milibe og ud af det blå opstod pludselig et meget stærkt aj-jeg-skal-da-ha'-en-sømandstrøje-det-er-da-lige-nøjagtig-dét-der-mangler-i-mit-liv behov.

En halv time senere gik vi ind i en genbrugsbutik i den anden ende af byen og dér hang den fandme. Ikke noget nymodens Mads Nørgaard halløj eller noget sjasket kopi-shit. Men en vaskeægte, oldschool sømandsstrik. I den helt rigtige marineblå farve, i den helt rigtige størrelse og i god kraftig kradsuld. What are the odds. Det var kærlighed ved første blik og jeg boede i den hele sidste vinter. Også selvom jeg hurtigt fik tilnavnet Kaptajn Haddock af min vittige eksmand. 

Og nu. Nu har jeg lige opdaget, at der er et par småhuller i den. Ved ikke, om det er slid eller om jeg har hængt i noget, men det er da lige før, at jeg fælder en tåre. Øv, hvor er det ærgerligt. Jeg har tænkt mig at prøve at lappe det sammen med noget matchende garn, men frygter at mine manglende evner og sans for akkuratesse gør, at det bli'r en værre omgang klamphuggeri. Øv altså. Det er da lige til at tude over..


9 kommentarer:

  1. Åh nej...
    Det er vel ikke møl, vel?
    Hvad med - nu hvor det er i en kant - at sætte en lap på, som går ned under hullet og op på vrangen? Fx i skind? Altså hvis du ikke får den lappet...

    SvarSlet
  2. ej hvor kedeligt...kender det alt for godt

    SvarSlet
  3. Krydser fingre for at det kan lappes!
    Og så må jeg desværre afsløre, at trøjen ikke nødvendigvis er gammel. Det mærke lever i bedste velgående og spytter masser af lækker sømandsstrik ud i butikken. Jeg ved det, for jeg forærede Mads en for nogle år siden. 1400 bobs! Så gammel eller ej, du har helt sikkert gjort et kup :o)

    SvarSlet
  4. Uh det er den ledeste situation. Jeg har en nederdel, som jeg engang i tidernes morgen har fået af min mand. Han har helt selv fundet den, ingen ledende ytringer fra min side eller noget, og jeg har aldig haft et stykke tøj, som jeg følte var så meget mig. Dette pragteksemplar ligger nu på en hylde, fordi jeg har revet et hul i den bag på, altså lige på nummeren, fordi jeg var så sød, da en veninde skulle flytte sin butik, at bruge en formiddag på at sætte babybodystockings på bøjler, og så rundede jeg lige et skarpt bord, og så...åh åh tåre på kind. Jeg ved ikke hvad jeg forestiller mig. Et mirakel, for hvordan man reparerer på ballen på en lys nederdel med slidt gråt blomster- og fuglemønster...Det er bare ikke rigtig gået op for mig endnu, så Heidi jeg kender alt til, når ting bare er mere værd end penge. Jeg vil ønske dig held og lykke med lapperiet, for reddes, det skal den da. Mvh Louise

    SvarSlet
  5. sy den for guds skyld, og hvis du ikke er god til det så sy med noget neon snor så man i hvert fald kan se det ;) et lille ulækkert tip : hvis du har muligheden så køb altid to af de der livsnødvendige ting - jeg har et par billige natbukser fra h & m som jeg elsker som sommerbukser, de landede doppelt i skabet, bare af sikkerhed ;)

    SvarSlet
  6. Ååååååååh nej!!!!!! Jeg krydser fingre for at du klarer den... Det gør du da... Det kan jeg mærke :) Kaptajn Haddock længe leve :)

    SvarSlet
  7. ØV ØV er helt med på Christinas tip om at købe dobbelt. Gør det selv tit at omgivelserne så skal se en i det samme dress tit er bare ærgeligt. Mon ikke der dukker en eller anden fantastisk krea dame op der kan hjælpe dig♥ Knus

    SvarSlet
  8. @loppe-shoppe: møl?!? Nej nu får jeg da sved på panden :o) God ide med lappen, jeg må se at få set på det.

    @tina: ja, det er surt sådan noget

    @Ida: 1400! Hold da op, det er da helt vildt! Nu er jeg endnu gladere for den :o) Men rart at høre, at de laves endnu, så der trods alt er mulighed for en erstatnings, når den her slet ikke kan mere.

    @kreafabrikken: sikke surt også med din nederdel! Også specielt når den, udover at være lige i øjet, har affektionsværdi. Men der er jo nogen der siger at miraklernes tid ikke er forbi, så send du lidt gode tanker i retning af skabet og så kan det være den ligger derinde og lapper sig selv på en helt, helt usynlig måde :o)

    @christina: supertip med neongarn! Kender faktisk godt den der med at købe dobbelt af de rigtige gode sager. Dog mest af de lidt mere kedelige basisting :o)

    @betine: tak for tilliden! Jeg håber, du har ret :o)

    @tina: åh ja, sådan en snild mirakelmager, der lige ordner den med et snuptag, kunne jeg godt bruge :o)

    SvarSlet
  9. Jeg er sikker på at du kan lappe den. For ud skal den ihvertilfælde ikke. Det er den for lækker til.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...