mandag den 28. november 2011

begrænsningens kunst

har aldrig været min stærke side. Jeg pynter først op til jul d. 30. november, men pakker altid julestadsen ud nogle dage før og stiller den samlet og massivt frem, så jeg kan gå og få et overblik over, hvad jeg egentlig har og planlægge hvad der skal være hvor og så videre. Jeg brugte et par timer i lørdags på at hente julekasserne (fire styks!) i kælderen og tømme dem og stille op. 

Måtte slæbe ekstra bord ind fra køkkenet, for at få plads til det hele og alligevel er det her faktisk kun noget af det. Cirka 1/3 røg retur i kælderen, fordi jeg ikke lige syntes, at det var noget jeg gad at kigge på i år. Jeg er stadig i tvivl om Maileg nisserne, både noilly'erne men også de syede. Har ikke haft dem oppe de sidste par år, men tænkte at det kunne være, de skulle have en chance. Nu er de i hvert fald foreløbig på prøve de næste par dage..
Jeg elsker gamle træstager i alle afskygninger og har en pæn samling. Har planer om at få pimpet nogle af de traditionelle trebenede i år, men der er sommetider et stykke vej fra tanke til handling, så det er langt fra sikkert at det bliver til noget i år..
Den her spilledåse er fantastisk. Har et par stykker af dem og de er sande helvedesmaskiner: musikken er grotesk høj og i dobbelt hastighed og så kører "søen" så hurtigt rundt, at figurerne risikerer at blive slynget af. Pragtfuldt!
Noget af det løse; bånd, svampe, hjerter, gammeldags dekorationspynt, kort osv..
De her fine gamle figurer købte jeg i Sverige for et par år siden. Håber, jeg når at lave et fint krybbespil i år..
Julepynt i lilla og blålige toner til min strømlinede, farveafstemte stue. Ha.
Og her ovenfor er vi vist i den mere kitschede afdeling. Sjovt som den fylder mest..
Og så er der pigernes kasser, dem har jeg ikke pakket ud. Det må de selv ligge og rode med, når de får lyst.

Med andre ord, er det ikke pynt jeg kommer til at gå ned på. Alt i alt burde der være basis for at få gang i en ordentlig julestemning og det er da også lige før, at jeg kommer i julehumør, hver gang jeg går forbi. Nu har jeg lige nogle dage til at planlægge, inden det går løs på onsdag. Jeg glæder mig!

20 kommentarer:

  1. øøøhhh!!! meine güte... det er eddersusme meget du har dig der - det jeg havde i kassen er sådan nogenlunde det vi har.. jeg er mundløs! hvis det hedder så´n ;)
    kh christina - dejligheder

    SvarSlet
  2. Hooool nu op Erna hvor har du meget !!! - holy crap troede sgu lige, at det var billeder fra en butik.

    Men du slår ikke hvad min mand fortalte igår. En af hans kolleger har netop mødt en mand, som efter 50/50 deling med sin eks. hver fik 1000 nisser !!. Totalt vildt og pænt mærkeligt at han insisterede på at få de 1000 nisser med. Hmm :-)

    SvarSlet
  3. Haha, hvor er det vildt! Det er UDELUKKET at du går ned på julepynt - heldigvis! ;-)

    SvarSlet
  4. Nam nam nam - det er dælme lækkerheder. Bare det var mine julekasser.

    SvarSlet
  5. OMG Heidi du er for vild!!! Du er simpelthen mit store nipse-forbillede!!!
    Hvordan gør du!? :)

    SvarSlet
  6. Der er da gået en sand Gertrud Sand tabt i dig ;-)

    SvarSlet
  7. Lækre ting ser det ud til... :) Jeg er også kørt sur i stof nisserne, til gengæld synes jeg bestemt at noilly nisserne skal have lov at have deres plads.. :)

    SvarSlet
  8. Jamen, Heidi, du er da helt sikkert en kvinde efter mit hjerte!:-) Julepynt må man ikke gå ned på, det er også filosofien hos mig (som desværre ikke deles af manden). Du har da nok til at få et Gertrud Sand hjem, og er der noget bedre?:-) Jeg er især vild med din svampe-trælysestage-samling - dem har jeg også en del af, men desværre ikke heelt så mange... Hvis du er vild med den antikke pynt, så kig forbi mig i december - der flasher jeg dem nemlig - hver dag:-)

    KH
    Anna

    SvarSlet
  9. Aiiiiii - jeg går Ole og siger I lååååååve it... For pokker da, Heidi.

    :)

    SvarSlet
  10. Sikke mange fine juleting du har... figurene fra Sverige er virklig fine og unikke... Men hvordan du kan være i tvivl om Maileg nisserne skal frem forstår jeg ikke;-))... Jeg er helt tosset med dem...

    SvarSlet
  11. ejh en masse fine billeder!!! Lækre sager!!

    Mvh Elisabeth // muabi.dk

    SvarSlet
  12. Hvor er du vild Heidi. Det er jo en hel butiksudstilling du har dig der...:-) Fedt.

    SvarSlet
  13. Jeg tør slet ikke finde alt mit julepynt frem på en gang...for så kan jeg ikke være i min lejlighed... :o)
    Jeg er ret vild med de neon-orange lysestager på har...kan du evt. huske hvor du har købt dem?... :o)

    SvarSlet
  14. @christina: nja, du har vist trukket et par ord sammen.. Man man være mundlam eller målløs ;o))

    @bettina: det lyder rimelig sygt det med skilsmissenisserne. For det første er det meget få nisser, der er fede og for det andet, har jeg det lidt svært med en mand, der samler på nisser.. Gys..

    @dolls & darlings: ja, det er en betryggende tanke at dét ikke kommer til at ske .o)

    @rikke: ja, der er mange godbidder imellem :o)

    @benedikte: hvordan gør man!? Tja, nu er jeg jo halvgammel, så jeg har haft masser af år til at samle sammen i og når der så bliver ved at dukke nye, lækre ting op, som man ikke kan leve uden og man heller ikke ejer nogen form fornuftens bremseklods, ja så kan det hurtigt løbe løbsk ;o)

    @trine: det vælger jeg at tage som en kompliment, ha ha ;o))

    @bare Wunderbar: ja, det er sjovt som det kan svinge, ikke.. For få år siden var jeg helt elektrisk, når de nye nisser kom og løb ud og hamstrede og nu har jeg det også sådan lidt la-la..

    @anna: nah, der er meget de mænd ikke forstår, ha ha.. Jeg vil glæde mig til at se din antikke pynt :o)

    @betine: tak tak :o) Og nu skal jeg kun sove een gang inden der skal pyntes op!!

    @beasilkdesign: ja, de svenske figurer er simpelthen så fine. Var også lykkelig, da jeg fandt dem på et loppemarked. Mhmja, jeg er nok bare blevet lidt mættet af nisserne, tror jeg..

    @elisabeth: tak skal du ha :o)

    @vibeke: jo, men det hober sig jo hurtigt op. Hvert år kommer der jo lækkert nyt.. Og så er jeg kommet i tanke om at jeg jo også har al juletræspynten liggende i kælderen stadigvæk :o)

    @pi andrea: det må være de små i acryl til juletræslys, du mener? Jeg købte dem sidste år i en marskandiser/antikbiks i Bredgade. Kan ikke huske navnet, men den lå et par trin ned ift fortovet :o)

    SvarSlet
  15. WAUW!!! Jeg har helt mistet mælet og mmine tænder løber i vand over alle de fantastiske ting.

    SvarSlet
  16. Tak skæbne! Det er da helt vildt!!! Hvor er der meget fedt!!! troede lige at det var din endelige opstilling, for så ville jeg overveje at droppe rengøringen inden jul, for ville slet slet ikke kunne overskue at skulle flytte al det :0)
    Lad Nolly Noël blive oppe og kombinér med pang-farverne -det er bare FINT!

    SvarSlet
  17. Er VILD med de små træengle - og de der dådyr.... selvom de ser lidt skræmmende ud med deres øjne og håret??? :)

    SvarSlet
  18. Sidder her, og bli'r helt sulten af alt det glitter og alle de fine farver! Hvor har du mange fine og sjove ting! Din samling gør bestemt min til skamme :-D

    SvarSlet
  19. All is so Lovely! I love the wooden angels!
    I hope you don't think of me being rude to ask you this: I'll be visiting Danmark the first week of January. We stay near Copenhagen (1 hour drive). Maybe you have some hints and tips what shops we should visit, or some nice places to go for eat/drink? And I love loppemarked and Røde Kors as well.
    Thank you so much.
    Glædelig jul og venlig hilsen,
    Sandra

    SvarSlet
  20. Wow, vad mycket julpynt! Älskar alla svamparna. :)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...