jeg hader vintagetapet

Lige så fedt det ser ud, lige så møg-umuligt er det sgu at arbejde med. Jeg har lige afsluttet mit værste tapetjob nogensinde og er rigtig muggen. Skulle bare have sølle to baner op i et hjørne af stuen og efter at have tapetseret en hel væg tidligere idag med kraftigt, supersamarbejdsvilligt Pip tapet, hvor jeg skulle skære af og måle op og ha' det til at passe med vindue og udenom og ind bag en radiator, tænkte jeg, at jeg da lige i en håndevending kunne knalde de der to helt regulære lige-op-og-ned-midt-på-en-væg-baner op. Ha! 

Jeg havde fuldstændig glemt, hvor umuligt sådan noget tyndt gammelt tapet tér sig, når der kommer klister på. At man ikke bare lige kan hive lidt hist og her for at rette til, for så revner det sgu. At det flosser og sejtrækker, når man forsøger at skære kanterne til med ellers ultraskarp hobbykniv. At kanterne er ekstra tørre og sidder og flapper, medmindre man har held til at stå og skubbe lidt ekstra klister ind under kanter med en lillebitte pensel. At det buler og er nærmest umuligt at glatte helt fri for luftbobler, fordi papiret er så tyndt og suger klisteren til sig. 

Specielt bane to ser ud ad helvede til. Jeg havde været så fokuseret på, at få det til at passe i mønsteret med bane eet og at få skåret udenom en stikkontakt, at jeg havde glemt midterdelen lidt og overset masser af luftbobler og da jeg forsigtigt prøvede at se, om jeg kunne skubbe dem hen mod kanten og ud, krøllede de istedet sammen og gav mig folder at slås med oveni alt det andet. Argh altså. Men har stadig et spinkelt håb om, at det måske alligevel bliver helt hæderligt, når først det tørrer.

Det er da lige før, at jeg snart begynder at længes tilbage til start 90'erne hvor savsmuldstapet og svampemaling var da shit. Dét var sgu da til at ha' med at gøre. Bare ærgerligt, det var så fandens grimt..